Luftfoto af DTU med Helsingørmotorvejen og Jægersborg Dyrehave i baggrunden af . Begrænset anvendelse

Lundtofte

Lundtofte, 2018. Landsbyen Lundtofte ligger ved Om Kæret og har bevaret sit vejnet. Der findes stadig spor af gårde og huse i den nuværende bebyggelse, som nu er omgivet af lave etagebyggerier, rækkehuse og villakvarterer. Hjortekær på den anden side af Helsingørmotorvejen blev bebygget noget senere end det øvrige område. Industrierne langs Mølleå, uden for kortet mod nord, var hovedsagelig baseret på vandkraft. De blev moderniseret i 1900-tallet, og nye kom til på planlagte industriområder nord og syd for Ravnholm og syd for Lundtofteparken. Syd herfor ses den nordligste del af DTU Lyngby Campus på det flade areal, der tidligere blev brugt til flyveplads. Indtil kirken blev bygget i 1921, foregik de kirkelige handlinger i Kongens Lyngby.
.

Bydelen omfatter Lundtofte bycenter, den tidligere landsby, boligerne i Hjortekær og Mølleåbebyggelserne i Brede, Ørholm og Ravnholm. Nærumbanen passerer bydelen i vest med stationer i Brede, Ørholm og Ravnholm, mens Helsingørmotorvejen i øst giver nem adgang til motorvejsnettet, men også udgør en barriere for bløde trafikanter. DTU, Danmarks Tekniske Universitet, blev udflyttet til Lundtofte i 1960’erne og 1970’erne.

Bydelens bedste indkøbsmuligheder er i Lundtofte eller Brede, men der er flere små centre med dagligvarer i området.

Stednavnets betydning

Stednavnet Lundtofte er tidligst nævnt i et originaldokument fra 1348 i formen Lugnætoftæ. I Roskildebispens jordebog 1370‑80 optræder formen Lungnatofta. Fra 1469 kendes formen Lowentoffthe, og 1489 optræder den lidt yngre og nu reducerede form Lwntofftæ. I matriklen 1682 er formen Liungtoffte, og på Videnskabernes Selskabs originalkort fra 1764 er formen Lundtofte. Forleddet er et gammelt navn på Mølleå, som er selvstændigt overleveret *1145 (afskrift ca. 1497) i formen Lugen. Å-navnet er formentlig identisk med et gammeldansk substantiv, *lughn, svarende til nusvensk lugn »ro, stilhed«. Efterleddet er en flertalsform af substantivet toft, der i ældre stednavne sigter til bebyggede arealer, som ikke var en del af landsbyfællesskabet. Navnet betyder således »de bebyggede arealer ved (åen) Lughn«.

Stednavnet Hjortekær er som husnavn i de ældre belæg forsynet med bestemmerleddet hus. Det tidligste eksempel er fra kirkebogen *1657 (afskrift 1682), hvor skovløberhuset kaldes Hiortekiærshuset (men tillige Hiortevads Huuset). I kirkebogen fra 1681 kaldes huset Hjortehus, men markbogen fra 1682 har formen Hiortekierß Huß. I en kilde fra 1743 er formen Hiortekiær, mens der på Videnskabernes Selskabs originalkort fra 1763 står Hiortekiærs huus eller Skovhus. Originalkortet fra Videnskabernes Selskab 1764 har formen Hiorte Kiærs Huus. Navnet er sekundært overført til huset fra den lille dam, Hjortekæret, og husnavnet har siden givet navn til området. Navnets betydning angår derfor dammen. Forleddet er substantivet hjort, og efterleddet substantivet kær. Navnet betyder »dammen, hvorved der går hjorte«.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Bydele og byområder