Luftfoto af DTU Lyngby Campus med Helsingørmotorvejen og Jægersborg Dyrehave i baggrunden. På den grønne avenue, der løber parallelt med Helsingørmotorvejen gennem DTU’s 104 ha store campus, ligger en af Naturstyrelsens frøavlsbevoksninger af bøg. Træerne er plantet i 1964‑65 og stammer fra Sihlwald i Schweiz. Siden den første høst i 1989 er der høstet 5.447 kg frø, svarende til ca. 8,1 mio. nye bøgetræer.
.

Den Polytekniske Læreanstalt oprettedes ved kongeligt reskript af 27. januar 1829. De første undervisningslokaler lå i det indre København, dels i en bygning i Sankt Peders Stræde, dels i en bygning i parallelgaden Studiestræde, hvor også læreanstaltens første direktør, H.C. Ørsted, boede.

Formålet med Den Polytekniske Læreanstalt var, efter fransk forbillede, at uddanne unge mænd til at arbejde i industrien. De første år fandtes to studieretninger: mekanik (maskiningeniører) og anvendt naturvidenskab (kemikere).

Fra 1857 kom ingeniørkursus i vej-, bro- og vandbygning til. Behovet herfor var stort – det var fx engelske firmaer med engelske ingeniører, der havde anlagt de første jernbaner i Danmark i 1840’erne.

I årene 1887‑90 udvidede man med et nybyggeri på Sølvgade 83, i dag en del af Statens Naturhistoriske Museum ved Københavns Universitet.

Fra Den Polytekniske Læreanstalt til Danmarks Tekniske Universitet

Fra 1903 uddannede man fra Den Polytekniske Læreanstalt bygnings-, elektro-, kemi- og maskiningeniører, der samlet omtales som de fire klassiske ingeniørretninger. I 1933 blev institutionens officielle betegnelse Den Polytekniske Læreanstalt, Danmarks Tekniske Højskole (DTH).

I årene 1929‑54 udvidede man med endnu et nybyggeri, denne gang på Øster Voldgade 10, hvor Gefion Gymnasium, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og en mindre del af Københavns Universitet nu har til huse, og i 1974 flyttede DTH til Lundtoftesletten i Lyngby-Taarbæk Kommune til det, der i dag betegnes DTU Lyngby Campus. Her findes en stor del af DTU’s uddannelses- og forskningsaktiviteter.

20 år senere, i 1994, fusionerede DTH med Danmarks Ingeniørakademi og Helsingør Teknikum, og institutionen betegnes fra dette år Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Byggeriet på Lundtoftesletten

Arkitekt Nils Koppel fremviser i 1960 sin og Eva Koppels model over DTH, hvoraf anlæggets disponering med hovedaksen og de fire kvadranter tydeligt fremgår.

.

Man skulle tro, at udflytning af et universitet ville blive budt velkommen af modtagerkommunen, men udflytningen af Danmarks Tekniske Højskole til Lyngby-Taarbæk gav anledning til voldsomme stridigheder mellem stat og kommune. Staten eksproprierede store områder til nybyggeriet – områder, som kommunen havde udlagt til beboelse. Og kommunen ville hellere have gode skatteborgere end studerende. Trods protester blev byggeriet gennemført, og d. 17. maj 1974, efter 15 års byggeproces, kunne det nye DTH omsider indvies. Indvielsen blev dog uden Lyngby-Taarbæk Kommunes mangeårige konservative borgmester Paul Fenneberg; han nægtede at deltage.

Bebyggelsen er tegnet af Eva og Nils Koppel, mens landskabsarkitekterne Edith og Ole Nørgård har indpasset den stramme arkitektur til de landskabelige træk på den 104 ha store Lundtofteslette.

Anlægget er disponeret efter et enkelt og klart princip, med hovedopdeling i fire kvadranter, en til hver af de fire uddannelsesretninger: bygnings-, elektro-, kemi- og maskinretningerne. Hertil et område mod syd, der husede Dansk Ingeniør Akademi (DIA).

Kvadranterne er adskilt af en hovedakse, som, ud over at lette orienteringen, forsyner arealet med parkeringsbåse. Fra vest mod øst adskiller Anker Engelunds Vej de nordlige og sydlige kvadranter, og i midtpunktet, hvor vejen krydser hovedaksen, findes »bymidten«, Origo, hvor Hovedstadens Letbane ad åre vil få en station.

Planprincippet understreges af det modulnet, bygningerne er ordnet efter. I de senere år er det meget stringente princip blevet brudt af nybyggerier med afvigende etageantal og orientering. Således er Kim Utzons studenterhus (2002) drejet 45 grader i forhold til aksen, og også det nyopførte Hempel Kollegiet (JJW Arkitekter 2017) forholder sig frit til modulnettet.

Mod nord, øst og vest er området indrammet af et skovbælte. Landskabsarkitekternes vision var, at området skulle ligne en by i en lysning i skoven, og efterhånden som de mange træer er vokset til, er idéen blevet synlig. De træsorter, som indgår, er i sin tid nøje udvalgt i henseende til kvalitet og vækst.

DTU efter 2007

Efter at DTU’s aktiviteter blev samlet på Lundtoftesletten, har fusioner medført nye aktiviteter på andre adresser: Campus Ballerup huser DTU Diplom – Center for Diplomingeniøruddannelse, og Campus Risø i Roskilde Kommune huser DTU Nutech (Center for Nukleare Teknologier), DTU Energi og DTU Vindenergi. Herudover har DTU en række særlige faciliteter andre steder i landet, bl.a. vindmølletestcentre i Østerild og Høvsøre samt fiskeriforskningsfaciliteter i Hirtshals og Silkeborg.

Siden 2007 er en række sektorforskningsinstitutioner indgået i DTU, herunder Danmarks Fødevareforskning, Forskningscenter Risø, Danmarks Rumcenter, Danmarks Fiskeriundersøgelser samt Danmarks Transportforskning. DTU Science Park i Rudersdal Kommune nær bygrænsen til Hørsholm er også en del af DTU og har til formål at skabe grobund for udvikling af nye forskningstunge virksomheder. Siden 2013 har også Ingeniørhøjskolen i København (IHK) været en del af DTU.

Såvel hvad angår uddannelse som forskning, er DTU i vækst; i 2017 blev der indviet et nyt life science og bioengineering-kompleks gennem renovering af eksisterende bygninger og nybyggeri, og nye faciliteter til bl.a. DTU Kemiteknik, DTU Energi og DTU Fysik er også på vej.

Uddannelse og forskning på DTU

Biosfæren er hjertet i DTU’s nyeste bygningskompleks, der blev indviet i 2017. Komplekset, der har et samlet areal på 42.000 m², er et led i en stor satsning på life science og bioengineering og rummer bl.a. over 250 laboratorier. Biosfæren er kompleksets træbeklædte atrium, et tre etager højt fællesrum.

.

DTU beskriver sin samlede mission som »at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet«. Universitetet uddanner civilingeniører og diplomingeniører, og man tilbyder forskeruddannelse (ph.d.) og praksisorienteret efteruddannelse. I 2017 havde universitetet ca. 11.000 studerende indskrevet; samme år dimitterede 1.543 civilingeniører og 730 diplomingeniører. Dermed er det Danmarks største uddannelsessted for ingeniører. Kvinder udgør ca. 34 % (2017) af de optagne på civilingeniøruddannelserne, men andelen af kvinder og mænd varierer meget og fra år til år. Nogle studieretninger har et flertal af kvinder. Det gjaldt i 2017 for bl.a. Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering, Teknisk biomedicin og Vand, bioressourcer og miljømanagement.

Diplomingeniøruddannelsen er en 3½-årig, erhvervsrettet og anvendelsesorienteret uddannelse, som indbefatter et halvt års praktik i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Uddannelsen foregår i Campus Lyngby eller Campus Ballerup med i alt 17 forskellige uddannelsesretninger (2017).

Civilingeniøruddannelsen er en 5-årig, forskningsbaseret uddannelse bestående af en 3-årig teknisk-naturvidenskabelig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse. I 2017 var der 18 bachelorretninger og 28 kandidatretninger. Kandidatuddannelserne foregår på engelsk. Knap 40 % af de studerende på kandidatuddannelsen er internationale, dvs. at de har et udenlandsk adgangsgrundlag.

Forskeruddannelsen (ph.d.) er 3-årig og tilbydes på 19 ph.d.-skoler tilknyttet DTU’s institutter. I 2017 tildelte DTU i alt 351 ph.d.-grader og optog 419 ph.d.-studerende. Ca. 60 % af de indskrevne ph.d.-studerende er internationale.

Internationale rankings placerer DTU i topti blandt Nordens bedste universiteter. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets nøgletal for universiteternes omkostninger fylder forskningen langt mere på DTU end på andre danske universiteter. Af DTU’s ca. 6.000 medarbejderårsværk (2017) udgjorde forskere og undervisere, herunder ph.d.-studerende, ca. 57 %. Resten udgjordes af tekniskadministrativt personale, herunder teknikere, samt ledelse, administration og campusservice.

DTU indgår i en lang række internationale forskningssamarbejder med andre universiteter og i forskningssamarbejder med danske og internationale virksomheder. Forskningsmidler, herunder offentlige basistilskud og eksterne midler, udgjorde samlet 3,7 mia. kr. Indtægter vedr. DTU’s uddannelser (primært taxameterbevillinger) udgjorde i sammenligning 790 mio. kr., altså godt en femtedel af forskningsindtægterne.

Videre læsning

Læs mere om Uddannelse i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Uddannelse, sundhed og omsorg