Lyngby Hovedgade af . Begrænset anvendelse

Kongens Lyngby

Det centrale Kongens Lyngby, 2018. Rådhuset, butiksarkaden ved Jernbanepladsen og butikkerne langs Lyngby Hovedgade og Klampenborgvej med Magasin og Lyngby Storcenter ligger mellem Lyngby Omfartsvej og Lokalbanen. Lyngby Kirke afslutter bykernen, og langs Kongevejen begynder parkområdet omkring Sorgenfri Slot. Et mindre bycenter og offentlige institutioner findes ved Sorgenfri Torv. Vest for S-togslinjen inde ved Lyngby Station ligger bydelscenteret ved Ulrikkenborg Plads, og nordvest herfor findes villaer og etageejendomme på arealer, der tidligere husede en del industri. Nordøst for lokalbanen, ved Klampenborgvej, umiddelbart uden for kortet, ligger Fortunbyen og DTU. Bondebyen med gårde, stråtækte huse og et intakt vejnet ligger ved Gammel Lundtoftevej.

.

Kongens Lyngby er en bydel i Storkøbenhavn.

Kongens Lyngby har en lang historie som handelsby for omegnen. Handelen foregik langs den stærkt befærdede hovedgade, og byens position blev befæstet, da Magasin du Nord fik en filial her i 1960, og da Lyngby Storcenter blev indviet i 1973. Som en tidslomme ligger den gamle landsby, kaldet Bondebyen, med gårde og huse ved Gammel Lundtoftevej.

Lyngby Vest ligger ca. 11 km nordvest for Københavns Centrum. Bydelen ligger syd for Lyngby Sø og afgrænses mod øst af jernbanen, mod sydøst af Mariebjerg Kirkegård, i Gentofte Kommune, og mod syd og vest af Gladsaxe Kommune. Bydelen inkluderer kvarteret Ulrikkenborg på sydvestsiden af Lyngby Station. Istidens morænelandskab afspejles i områdets højdeforskelle, hvor terrænet omkring Christianskirken er relativt fladt, mens det falder kraftigt ned mod Lyngby Sø og de veje, der fører ned mod jernbanen. Området gennemskæres af Buddingevej og Nybrovej. Den oprindelige vej fra kommunens centrum mod Bagsværd gik via Gammel Bagsværdvej, men er nu erstattet af Engelsborgvej.

Ud til Lyngby Hovedgade ligger to møller: Lyngby Nordre og Lyngby Søndre Møller.

Lyngby Hovedgade løber gennem det centrale Kongens Lyngby og er byens hovedgade med et bredt udvalg af handels- og servicebutikker, der betjener beboere fra hele kommunen og oplandet. Oprindelig var gaden en del af Kongevejen til Nordsjælland. Mod syd løber gaden over i Lyngbyvej, der mod København passerer Gentofte og Hellerup.

.

Stednavnets betydning

Stednavnet Lyngby er nævnt i Kong Valdemars Jordebog *1231 (afskrift ca. 1300) i formerne Lyungby og Lywngby. I 1348 optræder navnet i originalformen Kuningsl[iun]gby, som har substantivet konge som adskillende førsteled. De overleverede former veksler mellem at have og ikke at have dette led frem til nyere tid, fx 1469 Konghens Lwngby, 1567 Liungby, og i matriklen 1682 findes både Liungbye, Lundbye og Kongens Liundbye. Videnskabernes Selskabs originalkort fra 1764 har formen Lyngbye. Forleddet er substantivet lyng, der kan sigte til planten eller til et lyngklædt område. Efterleddet er substantivet by »landsby«. Navnet betyder således »landsbyen, hvor der vokser lyng«. Det adskillende førsteled sigter til, at landsbyen var krongods.

Stednavnet Ulrikkenborg er tidligst nævnt i et skøde fra 1771 i formen [Ulrikkenborg]. I matriklen 1844 er formen Ulrikkenborg, mens generalstabskort fra 1855 og 1862 har formen Ulriksborg. Trap 2. udgave fra 1872 har formen Ulrikkenborg, mens Vejviser for Gjentofte-Ordrup og Lyngby Kommuner 1896 har formen Ulrikkeborg som også senere generalstabskort. Forleddet er kvindenavnet Ulrikke efter Ulrikke Sofie de Klauman, som arvede gården efter sin første mands død i 1762. Gården solgte hun to år efter til en mand, hun derpå ægtede. Efterleddet er substantivet borg, der som led i middelalderlige slots- og herregårdsnavne oprindelig sigtede til et befæstet anlæg, som fungerede som stormandsbolig. Navnet er dannet som en efterligning af den ældre slots- og herregårdsnavnetype, hvilket formerne med »n« også er udtryk for.

Mere om stednavne i kommunen

Videre læsning

Læs mere om byer i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Bydele og byområder