I årene 1926‑36 skabte G.N. Brandt den 25 ha store Mariebjerg Kirkegård med kapel og krematorium af arkitekten Frits Schlegel. Alléer af skovfyr, søjleavnbøg, løn og pil letter orienteringen i den helt regulære kirkegård. De ca. 50 rektangulære gravrum, der omgives af brede taksbræmmer, er udviklet gennem mange år; først af Brandt, så i 1960’erne af Sven Hansen og fra 1970’erne af Morten Falmer-Nielsen. Der findes et gravrum for børn med sten nedlagt i græs og omgivet af syrenhegn, mere traditionelle rum med klippede gravhække omkring de enkelte gravsteder og et meget skovagtigt rum med tsuga og fyr. En tidligere grusgrav er blevet en græsklædt dal, hvor utilhuggede marksten markerer urnestedet. Kirkegården er optaget i den danske Kulturkanon.
Ideen bag Mariebjerg Kirkegård tegnet af G.N. Brandt i 1925 var, at den strenge plan skulle skabe enhed og sammenhæng og samtidig imødekomme individuelle ønsker til udformning af gravene.
