Kirker i Gentofte Kommune

I Gentofte Kirke er kun bevaret ganske lidt af den romanske bygning. Af disse rester, der er bevaret i skibets langmur over våbenhusets loft, fremgår, at bygningen hovedsagelig var opført af kridtstenskvadre med indslag af rå kamp. Facaderne var inddelt af lisener, hvoraf to er bevaret, og de må antages at have været forbundet ved en rundbuefrise under gesimsen, der dog helt er forsvundet ved senere ommuringer. Facaden mellem lisenerne har spor af gammelt pudslag, men lisenerne har tilsyneladende stået i blank mur.

I sengotisk tid blev Gentofte Kirke udvidet ad flere omgange. Først blev tilføjet en vestforlængelse samt våbenhuset i syd, der begge er opført i en blanding af munkesten og kridtsten. Kridtkvadrene blev på karakteristisk vis ordnet i vandrette bælter. I middelalderens seneste del blev tårnet i vest opført, helt af munkesten, og på et ukendt tidspunkt tillige et nu nedrevet våbenhus på nordsiden.

Gentofte Kirkes nuværende form er resultatet af en række nyere om- og tilbygninger, hvoraf den første – og mest omfattende – blev fuldført i 1758. Her blev det romanske kor erstattet af et nyt langhuskor, og nordsidens våbenhus af den nuværende, brede korsarm, hvorved en stor del af skibets nordmur blev nedbrudt. Som en konsekvens heraf måtte de gotiske hvælv nedbrydes, hvorefter det flade gipsloft med stukrelief blev indføjet. I 1884 undergik kirken en tidstypisk historiserende istandsættelse ved Hans J. Holm: Bygningen fik ny sokkel, blev omfattende skalmuret med nyfremstillede munkesten og fik ny, blændingsprydet taggavl over koret. Desuden blev opført et lille sakristi ved korets østgavl. Selv om udbygningerne forøgede kirkens areal ganske betragteligt, og derved imødekom den voksende befolkning, var det dog tydeligt, at nybyggeri var nødvendigt.

Holm stod også bag Ordrup Kirke, der blev opført i 1876 i nyromansk stil. Den røde teglstensbygning er orienteret med kor og halvrund apsis i øst, har liseninddelte facader med rundbuefriser og krones i vest af kobbertækkede tvillingetårne.

Hellerup Kirke fra år 1900 af Christiansborg Slot-arkitekten Thorvald Jørgensen er holdt i samme stil, men med nygotiske træk. Bygningen er opført af gule, pudsede teglsten over en korsformet grundplan med koret i vest. Det oprindelige kor blev dog nedrevet og et nyt genopført i 1918, også med Thorvald Jørgensen som arkitekt.

I 1915 fulgte Skovshoved Kirke, tegnet af Alfred Brandt. Kirkekomplekset, ligeledes i historiserende, nyromansk stil, er opført af røde teglsten og består som følge af byggegrundens hensyntagen til gadenettet og den øvrige bebyggelse af to sammenhængende og parallelt opførte huse. Heraf udgør kirken nordfløjen med halvrund, vestvendt apsis. Tårnet i sydøst var oprindelig dækket af et karakteristisk, kubeformet spir, der i 1930’erne blev udskiftet med det nuværende pyramidetag.

Messiaskirken i Maglegård Sogn af Carl Schiøtz blev indviet i 1926. Allerede i 1917 var et menighedshus blevet opført, hvortil den høje, nygotiske teglstenskirke blev tilkoblet vinkelret. Langhuskirken er orienteret med det polygonale kor i øst, og på nordsiden er et våbenhus, der er på højde med kirken.

Senere fulgte kirkerne i Jægersborg i 1941, Helleruplund i 1956 og Dyssegårdskirken i 1961. Kommunens nyeste kirke fra 1974 ligger i Vangede, hvis sognefolk indtil da var blevet betjent af en kirke fra 1926. Den nye kirke er tegnet af Johan Otto von Spreckelsen, der modellerede grundplanen over to, indbyrdes diagonalt stillede og sammenhængende kvadrater i forskellig størrelse, hvorved der dannes en korsform. Murene af håndstrøgne, røde teglsten danner en markant kube, og bygningen kan ses som en forløber for Stavnsholtkirken i Furesø Kommune, som arkitekten opførte i 1981.

Gentofte Kirkes indre er i tidens løb, og som en naturlig konsekvens af de mange bygningsarbejder, blevet ændret adskillige gange. Seneste større nyanskaffelse fandt sted i 2008, hvor den lokalt forankrede kunstner Per Kirkeby udførte 11 glasmalerier til kirken. Motiverne refererer til gammel- såvel som nytestamentlige temaer, men er samtidig åbne for individuelle fortolkninger. Det abstrakte altermaleri fra 2012 er også udført af Kirkeby.

I Ordrup Kirke er i skibet bevaret et maleri fra 1880 af Carl Bloch af den tornekronede frelser, men også her er sket flere fornyelser; fx er de nuværende glasmalerier i apsis udført af Sven Havsteen-Mikkelsen i 1969.

Også Hellerup Kirke prydes af glasmalerier, her udført af Johannes Kragh. Malerierne blev skabt over en længere årrække, idet Kragh først opsatte malerier med fire ærkeengle i koret i forbindelse med dets ombygning i 1918. Siden skabte han i 1928 og 1940 glasmalerierne over hhv. indgangsdøren og i søndre korsarm. Kirkens trefløjede altertavle, der blev opsat i 1950 ved kirkens 50-års jubilæum, er udført af Aksel Theilmann. Det ældre alterbillede, malet af Lorenz Frølich med ramme af Niels Larsen Stevns, er dog stadig bevaret i kirken.

I Vangede Kirke udførte Tue Poulsen i perioden 1974‑83 kirkens alterparti, døbefont og prædikestol, alt efter tegning af von Spreckelsen. Alterbordet, der er placeret midt i kirkerummet, har form som en plint, der er dækket af keramiske fliser. Over bordets midtpunkt hænger et kors, der er sammensat af små, kvadratiske kakler med forskellige motiver; i skæringspunktet er indsat et gyldent krucifiks. I 2014 har Tue Poulsen atter bistået kirken, idet han har formgivet kirkens nye altersølv.

Et Sankt Anne Kapel ved Skovshoved er omtalt i 1498, hvor det var i besiddelse af et udstyr til messer foruden kalk og disk, der var af tin, to bedekranse samt 19½ lod sølv og 35 mark i rede penge. Kapellet var tilsyneladende under kongelig overhøjhed.

Læs mere om kultur i Gentofte Kommune

Læs også om

• Kulturhistoriske museer og kulturarv i Gentofte Kommune
• Religion og trossamfund i Gentofte Kommune
• Kirkegårde i Gentofte Kommune

Se alle artikler om Kirkegårde

Se alle artikler om Kirker