Niels Larsen Stevns

Faktaboks

Niels Larsen Stevns
Nationalitet
Dansk
Født
9. juli 1864, Gevnø
Død
27. september 1941, Frederiksberg
Titel
Billedhugger, maler
Virkested
Danmark

Artikelstart

Biografi

Niels Larsen Stevns var stærk i sin kristne tro, men levede og arbejdede i en tid og et miljø, hvor religionen spillede en stadigt mindre rolle, og hvor det modernistiske opbrud prægede diskussionen. Han var klar over denne modsætning, men aldeles kompromisløs i sine valg, og hans værk afspejler derfor hans stadigt mere vidtrækkende erkendelse af det guddommelige. Der var tale om en dybt personlig udvikling, der placerer L.S. som en ener i det 20. årh. danske kunst. Som 12- årig tvang en ledbetændelse ham til først at holde sengen og siden bruge krykker i 5-6 år. Det var i denne periode, at tanken om at blive kunstner tog form. Han lærte sig at snitte i træ og blev så god til det, at han fik en kasse med snittejern som præmie på en lokal husflidsudstilling.

Under et ophold på Vallekilde Højskole tog han den endelige beslutning, og med en anbefaling fra forstanderen Ernst Trier til arkitekten P.V. Jensen-Klint drog han til København. L.S. kom således straks i forbindelse med det grundtvigianske miljø i hovedstaden. Han trivedes ikke på Akademiet og søgte i stedet over på Zahrtmanns Skole, hvor han fik tilnavnet Stevns efter sin fødeegn. På skolen traf han Joakim Skovgaard, som fik afgørende betydning for hans videre udvikling, både som ven, mentor og mester. Skovgaard benyttede i starten L.S. som billedskærer og stenhugger til sine alterrammer eller gravstene, men i 1896 knyttede han ham fast til sig som assistent ved dekorationen af Viborg Domkirke, et projekt, der først var endeligt afsluttet i 1913. L.S. kom således i en slags mesterlære, som det havde været normen i den europæiske middelalder og renæssance, og på en måde passede det fint med hans ydmyge holdning og kristne sindelag. Men det er klart, at dette lange, tjenende forhold dæmmede kræfter op i ham, som det blev vanskeligt for ham at holde nede.

Han havde sine egne ideer om et tidssvarende, kristent maleri, som han demonstrerede, da han omsider, i 1905, selv fik bestilling på en altertavle. Det var Skovgaard, der havde skaffet ham bestillingen, men L.S. malede den i klar opposition til sin mester, og den blev da også forkastet som uanvendelig. Han stod dog ved sit, og den hjemløse altertavle blev den første i rækken af 8 store, bibelske kompositioner af en særegen, passioneret originalitet. Det var billeder, L.S. malede af egen drift for at skabe en slags visuel syntese mellem tro og modernitet, og hvor han fra billede til billede udviklede sig fra en overvejende psykologisk fortolkning af Jesus som menneske til en mere autoritativ fortolkning af Jesus som Verdens Lys.

Forløbet var afgørende, fordi L.S. her definerede sin egenart som maler og slog bro mellem den realistiske tradition, han var rundet af, og den modernistiske, han stod midt i. De 8 billeder markerede L.S. som den stærkeste begavelse inden for det kristne maleri herhjemme, men alligevel havde den danske kirke sjældent bud efter ham. Kun få opgaver indløb fra denne kant, den første i 1911 og den sidste i 1926. Sideløbende med sit bibelske maleri skabte L.S. også et landskabsmaleri, som på tilsvarende vis skal ses som et led i hans erkendelse af det guddommelige.

I vinteren 1922 giftede han sig og rejste sydpå for at male landskaber, først i Cagnes-sur-mer i Sydfrankrig og siden i Villa Linda ved Firenze. Rejsen strakte sig over 11 måneder og blev optakten til en ny fase af hans karriere, præget af et dristigere farvesyn og en mere frit udfoldet monumentalitet. I 1928 modtog han, via en udenlandsdansker, bestilling på en verdslig altertavle til en menighedssal i en dansk ungdomsskole i Cascallares i Argentina. Motivet var Absalon bygger Sorø Kloster, og med dette billede kom L.S. omsider til at realisere den drøm, han siden sin tidligste ungdom havde haft om at male historiske billeder. Resultatet er nøgternt, men stærkt, og det førte da også til, at L.S. året efter fik overdraget udsmykningen af Mindehallen ved H.C. Andersens Hus i Odense. Han var da 65 år gammel. Mindehallen, en kolossal rotunde, skulle dekoreres al fresko med motiver fra digterens selvbiografi, Mit Livs Eventyr. L.S. skabte, på baggrund af indgående studier i Andersens tid, liv og personlighed, med stor medmenneskelig indsigt en mærkeligt definitiv lighed, der balancerer forunderligt et sted mellem karikatur og karakteristik, mellem satire og monumentalitet.

Udsmykningen blev i sommeren 1936 fulgt af en anden i samme storladne skala, nemlig dekorationen af en læsestue i centralbiblioteket i Hjørring. Freskerne her omfatter to serier på hver tre billeder med motiver fra Vendsyssels historie. Den ene har Skipper Clement, den anden bondeføreren Lars Dyrskjøt som gennemgående skikkelse. Her valgte L.S. at lade landskabet og lyset dominere på figurernes bekostning og se bort fra det psykologiske, for i stedet at give en mere episk betonet skildring af menneskelivet. Som noget nyt inddrog han i udstrakt grad pressefotografier som forlæg for sine kompositioner. Det endelige resultat må ses som en slags syntese af hans samlede kunstneriske bestræbelser. I 1937 udførte L.S. illustrationer til en pragtudgave af H.C. Andersens Mit Livs Eventyr. Illustrationerne blev udført som akvareller og udgør kulminationen i L.S.' særegent originale håndtering af denne teknik.

Det er første gang, L.S. lader sin modernistiske indsigt tage over og sin tvivl komme til syne. I freskerne til Helligåndshuset, derimod, fik troen det sidste ord. Motiverne er, ligesom i starten af karrieren, hentet fra Det Ny Testamente. Der er tale om 2 barmhjertighedsbilleder, det ene er dramatisk i sin udformning, det andet forsonligt, og sammen vidner de om de 2 sider i L.S.' eget sind, som livet igennem havde kæmpet om overtaget: Hans stejle, nærmest agressive vilje til en personlig og tidssvarende fortolkning af troen som skabende kraft, og hans ydmyge og mærkeligt middelalderlige accept af troen som menneskeligt vilkår. L.S. blev ramt af en hjerneblødning i september måned 1939 og blev delvis lammet. Hans vilje og tro holdt ham dog i live 2 år mere og satte ham i stand til, den sidste sommer, at male en række landskabsbilleder, der hører mellem de mest strålende i hans værk.

Genealogi

Larsen Stevns, Niels, 1864-1941, maler og billedhugger. *9.7.1864 i Gevnø ved St. Heddinge, ?27.9.1941 på Fr.berg, begr. smst. (Solbjerg). Forældre: Tækkemand, træskomager Lars Thomassen og Kirsten Nielsen (Nielsdatter). ~4.9.1922 i Toksværd med sygeplejerske Anna Elisabeth Pedersen, *2.1.1887 på Fredensgård, Toksværd Sogn, ?16.9.1970 på Fr.berg, datter af gårdejer Jens Peter P. og Johanne Marie Johansen.

Uddannelse

Skolegang til det tolvte år; begyndte at modellere og skære i træ og modtog undervisning på Lyderslev Husflidssk. ca. 17 år gl.; kursus for husflidslærere i Ulsø Sk. 1882; Vallekilde Folkehøjsk. (Ernst Trier) 1883-84; Tekn. Sk. (Holger Grønvold) 1884-86; i malerlære (Lund-Hansen) 1884-87; Kunstakad. Kbh. (Adolph Kittendorff) 1886-87, dek.kl. 1892-94; privat undervisn. hos Axel Hou 1888; Zahrtmanns Sk. 1888-97; ass. for Joakim Skovgaard, Niels Skovgaard, Lorenz Frølich o.a. 1888-1913.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links