Faktaboks

Hans Chr. Caspersen
Født
14. september 1866, København
Død
26. juli 1939, Ålsgårde
Titel
Billedhugger, maler, raderer
Virkested
Danmark

Biografi

Hans Christian Gether Caspersen debuterede i 1891 som maler under navnet H. Chr. Caspersen. Han arbejdede tillige med grafik og fik flere af sine tryk udsendt af Radeerforeningen. Fra 1912-20 udstillede han imidlertid som billedhugger med en række portrætbuster. Efter 1920 koncentrerede han sig om arbejdet som våbenmaler, hvor han gav udkast til og udførte dekorationer og våbentegninger til de nye elefant- og storkorsridderes våbenskjolde. Hans grafik indeholder især dyre- og landskabsmotiver, udført i en lidt tør, naturalistisk stil. På grund af den mangeårige ansættelse ved Teknisk Skole har han sandsynligvis måtte sætte sin kunstneriske virksomhed i anden række.

Genealogi

Gether Caspersen, Hans Christian Sophus, 1866-1939, maler, billedhugger og raderer. *14.9.1866 i Kbh., ?26.7.1939 i Ålsgårde, begr. smst. Forældre: Sekondløjtnant, senere oberst Hans Peter C. og Wenzentine Charlotte Elisabeth Gether. ~26.7.1921 i Helsingør med Málfriður (Frida) Sveinbjörg Duus, *26.6.1878 i Island, datter af islandsk købmand Hans Peter D. og Christiana Frederikka þlafsson.

Uddannelse

Først i malerlære og på Tekn. Sk.; Kunstakad. Kbh. 29.9.1885, forlod Akad. modelsk. 1895, igen elev i 1912 og 1913.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links