Faktaboks

Olga Lau
Født
11. marts 1875, Næstved
Død
23. oktober 1960
Titel
Maler
Nationalitet
Dansk
Virkested
Danmark

Biografi

Olga Lau stammede fra en kunstnerisk begavet væverslægt. Hun blev allerede som 11-årig undervist af landskabsmaleren Rudolf Berthelsen, der var tegnelærer på Herlufsholm. Fra det etårige ophold i Holland samt fra Dragør, hvor hun var bosat 1907-14, har L. malet genrebilleder og interiører. Senere fik flerårige ophold i Italien og kendskabet til ældre italiensk freskomaleri og den antikke skulptur stor betydning for hende, hvilket ses i nogle store figurbilleder af symbolsk karakter fra denne periode, f.eks. Budskabet. I Italien malede hun også landskaber fra Positano og fra Anticoli Corrado i Abruzzerne. I 1923 bosatte hun sig på Bornholm, hvor hun malede mange lysfyldte og farverige billeder af klippelandskaberne, husene i Gudhjem og det lokale miljø omkring silderøgerier og stejlepladser. Hun har endvidere malet flere portrætter.

Genealogi

Lau, Olga Andrea Mathilde, 1875-1960, maler. *11.3.1875 i Næstved, †23.10.1960. Forældre: Væverm., manufakturhdl. Asmus Henrik Christian L. og Elise Margrethe Olsen. Ugift.

Uddannelse

Elev af Rudolf Berthelsen, Herlufsholm; Sophus Vermehrens Sk. 1896-97; Kunstakad. Kbh. (Viggo Johansen) nov. 1898-marts 1904.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links