Faktaboks

G.N. Brandt
Født
17. marts 1878, Frederiksberg
Død
30. april 1945, Ordrup
Virkested
Danmark

Biografi

G.N. Brandt har skabt alle arter af haver: Fra kolonihaveparker til store villahaver, fra kirkegårde til boligkarréhaver. B. har restaureret historiske haver og arbejdet med fredningsspørgsmål, og han har beskæftiget sig med sportsanlæg og legepladser og været sagkyndig i byplansager og kirkegårdsspørgsmål. Han gav sit fag en ny dimension ved at forbinde en akademisk saglighed med en forståelse for det håndværksmæssige i faget, for materialets natur og muligheder og vilkårene for planters trivsel og vækst. Han har gennem sin skarpe analytiske tænkning, sine altid indholdsrige skrifter og givende forelæsninger sat dybe spor i dansk havekunst. Enkelhed og klarhed kombineret med stringent omhu for de rumlige virkninger karakteriserer B.s arbejder, der kom til at danne forbillede for samtidens opfattelse af den grønne kunstart. Særlig reformatorisk betydning fik han for udviklingen af den mindre have. Han erstattede kunstfærdigt udformede tæppebede med vegetationsbilleder, dannet over motiver fra kulturlandskabet, f.eks. grøften, stengærdet og blomsterengen. B. samarbejdede med en generation af arkitekter, der havde som formål at gøre det kunstneriske arbejde mere bevidst, og det er B.s fortjeneste, at denne bevidstgørende æstetik blev overført på havekunstens område.

Genealogi

Brandt, Gudmund Nyeland, 1878-1945, landskabsarkitekt. *17.3.1878 på Fr.berg, ?30.4.1945 i Ordrup, (urne på Ordrup Kgrd.). Forældre: Gartner, senere bankbestyrer og sognefoged i Ordrup Peter Christoffer B. og Anna Kirstine Nyeland. ~1.4.1909 i Kbh. med Gerda Petersen, *14.10.1880 i Valby, ?22.8.1941 i Gentofte, datter af handelsgartner Emil Frederik Daniel P. og Marie Caroline Elisabeth Clément.

Uddannelse

Stud. Ordrup Gymn. 1897; cand.phil. 1898; udd. som gartner hos hdls.gartn. N. Jensen, Valby 1899-1901; i England 1901-02; i Jardin des Plantes, Paris 1902; i Tyskland 1903 samt i Belgien.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links