Lyngby-Taarbæk er den kommune i Københavns omegn med det højeste antal fredede fortidsminder pr. km2, da store arealer bl.a. er underlagt naturbeskyttelse, heriblandt de store grønne arealer ved Jægersborg Dyrehave, Furesø, Bagsværd Sø og Lyngby Sø.
Oldtiden i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tidslinje over oldtiden i Lyngby-Taarbæk Kommune.
Ældre stenalder
De ældste spor efter mennesker i Lyngby-Taarbæk Kommune stammer fra Skovmosen ved Helsingørmotorvejen. Her er fundet flinteredskaber, bl.a. skafttungepile fra Brommekultur (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.). Ved den nordlige bred af Bagsværd Sø er der opsamlet en rombisk skævpil og et blokafslag fra en håndtagsblok fra Kongemosekultur (ca. 6400-ca. 5400 f.Kr.) samt flint fra den efterfølgende Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.). Et spidsvåben af hjortetak, fundet i 1907 ved Taarbæk Havn, stammer ligeledes fra Ertebøllekulturen, og øst for Mølleå ved Fuglevad Station blev der ved tørvegravning i 1941 fundet en kraftig økse fremstillet af en knogle fra en urokse. Uroksen blev udryddet på de danske øer omkring 5000 f.Kr., antagelig på grund af jagt.
Yngre stenalder
Arkæolog fra Kroppedal Museum udgraver en hellekiste fra yngre stenalder ved Raadvad i Jægersborg Dyrehave.
Der er mange gravhøje i hele Lyngby-Taarbæk Kommune, men flest i Jægersborg Dyrehave. Få er dog undersøgt og dateret. Ved Raadvad i den nordlige del af Jægersborg Dyrehave blev der i 2013 udgravet en hellekiste fra senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.), som bestod af kantstillede sten langs siderne og flade, tætliggende sten i gravens bund. Desværre var selve højen, dæksten og gravens indhold væk, formentlig pga. plyndring. På trods af plyndringen viste fundet, at der omkring hellekisten var tætpakket med knust flint. Flinten har antagelig været med til at dræne jorden og holde kisterummet tørt.
Bronzealder
På Dyrehavegårds jorder øst for Helsingørmotorvejen er der udgravet flere overpløjede gravhøje fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.). I 2016 blev der udgravet en mandslang, stensat grav.
Hvidegårdsgraven, der er dateret til ca. år 1000 f.Kr., er en anden bemærkelsesværdig grav fra bronzealderen.
Jernalder og vikingetid
Jernalderens og vikingetidens bebyggelse er svagt repræsenteret i fundene fra Lyngby-Taarbæk Kommune, da det område, man mener har været beboet, i dag er tæt bebygget. Det antages imidlertid, at der eksisterer et sammenfald i beliggenheden af bebyggelsen i germansk jernalder (ca. 375-ca. 800) og de senere middelalderlige landbebyggelser. Dette blev bekræftet ved en arkæologisk undersøgelse ved Lyngbygårdsvej i Kongens Lyngby i 2004, hvor der i et tætbebygget område blev fundet fire treskibede langhuse fra yngre germansk jernalder (ca. 550-ca. 800). Dertil kommer fund af to jernalderhuse fra Ermelundsstien, der ligeledes lå under landsbyen Lyngby. Heraf er det ene dateret til germansk jernalder, og det andet til germansk jernalder eller vikingetid (ca. 750‑1050).
Videre læsning
Læs mere om historie i Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs også om
- Kulturlandskabet i oldtiden i Lyngby-Taarbæk Kommune
- Middelalderen i Lyngby-Taarbæk Kommune
- 1536-1850 i Lyngby-Taarbæk Kommune
- 1850-1920 i Lyngby-Taarbæk Kommune
- 1920-1970 i Lyngby-Taarbæk Kommune
- 1970-2007 i Lyngby-Taarbæk Kommune
Se alle artikler om Oldtid
