Furesø

De stejle skrænter af en gammel tunneldal træder tydeligt frem på vestbredden af Furesø. Tunneldalen blev dannet af en smeltevandsflod under isen i sidste istid. I Furesø samles flere af de tunneldale, som danner det markante dallandskab, der dækker hele den sydlige del af Nordøstsjælland.
.
Gedden er den mest udbredte ferskvandsfisk i Danmark. Den er populær blandt lystfiskere, og for at vedligeholde bestandene begyndte man allerede i 1905 at udsætte geddeyngel i bl.a. Furesø.
.

Med et areal på 941 ha er Furesø den største af søerne i Mølleåsystemet. Den er samtidig Danmarks dybeste sø med en middeldybde på 13,5 m og en størstedybde på 37,7 m. Den vestlige tredjedel af søen ligger i Furesø Kommune.

Ved indgangen til 1900-tallet var Furesø en klarvandet og forholdsvis næringsfattig sø med en sigtdybde på 6‑10 m. I år 1900 modtog Furesø 1,3 tons fosfor om året fra de omkringliggende marker og via spildevand fra Bistrup, Holte og Virum. Efterhånden som byerne voksede, steg også udledningen af spildevand, og i 1970 var tilførslen af fosfor nået op på 37 tons om året. Tilførslen af næringsstoffer faldt først efter 1970, da spildvandsudledningen blev stoppet, og rensningsanlæggene gradvis blev mere effektive.

Den voldsomme næringsbelastning satte sine tydelige spor på søen. Mængden af planteplankton voksede 50 gange, og sigtdybden faldt om sommeren helt ned til 1,6 m. Hvor der i 1911 voksede 33 arter af vandplanter i søen, var artsantallet i 1970’erne og 1980’erne faldet til 12‑13 arter. Siden er sigtdybden forbedret, og i dag findes der omkring 28 arter af vandplanter i søen.

Udsætning af sandart blev forsøgt i hhv. 1902 og 1912‑13, men formåede ikke at skabe en bestand i søen. Det lykkedes derimod fra 1963, hvor staten over en fireårig periode stod for udsætningerne. Ud over sandart tæller søens fiskebestand i dag også smelt, ål, gedde, skalle, rudskalle, brasen, løje, regnløje, karusse, suder, knude, aborre, hork og nipigget hundestejle.

Furesø indgår i habitatområdet Øvre Mølleådal, Furesø og Frederiksdal Skov og i fuglebeskyttelsesområdet Furesø med Vaserne og Farum Sø.

Furesø bliver brugt til både sejlads, badning og lystfiskeri. Man kan bade i Furesø fra Furesøbad og Høje Klint.

På badebroerne ved Furesøbad afventer folk, at årets sankthansbål tændes. Årtiers spildevandsudledning betød, at Furesø gik fra at være en meget klarvandet til en næringsbelastet, uklar sø. Mere effektive rensningsanlæg og iltning af bundvandet har dog forbedret forholdene i søen til glæde for såvel dyr og planter som de mange mennesker, der benytter søen til bl.a. badning, sejlads og den årlige sankthansfest.

.

Furesøs sjældne krebsdyr

Selv om de tre arter hører til klassen storkrebs, imponerer de ikke ved deres størrelse. Ferskvandspungrejen Mysis salemaai (øverst) bliver 15‑18 mm, tangloppen Pallasea quadrispinosa (i midten) 15‑20 mm og tangloppen Monoporeia affinis (nederst) blot 10‑11 mm.

.

Ferskvandsbiologen Carl Wesenberg-Lund kunne 1902‑03 påvise tre sjældne arter af storkrebs i Furesø: ferskvandspungrejen Mysis salemaai samt tanglopperne Pallasea quadrispinosa og Monoporeia affinis. De tre arter har i dag deres hovedudbredelse i og omkring Østersøen og indvandrede formentlig til Furesø fra Ancylussøen, som for 10.800‑9.200 år siden dækkede store dele af Østersøområdet.

I Danmark er Pallasea quadrispinosa fundet i flere sjællandske søer, mens både ferskvandspungrejen og Monoporeia affinis kun er kendt fra Furesø. De foretrækker koldt vand, helst under 14‑15 grader. Om sommeren finder de kun så lave temperaturer i og under springlaget i 12‑15 m’s dybde. Det er dog også i disse vandlag, at iltforholdene sidst på sommeren kan blive meget ringe. Alle tre krebsdyr kræver et iltindhold på mindst 3‑4 mg/l, men som følge af den tidligere spildevandsbelastning kunne iltindholdet under springlaget i perioder falde til under 1 mg/l.

De dårlige iltforhold var sandsynligvis årsagen til, at Monoporeia affinis i 1950’erne forsvandt fra Furesø og dermed også fra Danmark. Derimod findes ferskvandspungrejen og Pallasea quadrispinosa stadig i søen. Deres livsvilkår er blevet betydelig forbedret, da der siden 2003 har været udledt ren ilt til bundvandet i sommerhalvåret.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Furesø Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande