Arealanvendelsen i Furesø Kommune i hhv. ca. 1810, ca. 1950 og 2018 viser de betydelige forandringer, som landskabet har gennemgået i løbet af de sidste godt 200 år. I begyndelsen af 1800-tallet dækkede landbrugsarealer m.m. ca. 40 % af arealet. Omkring år 1900 var det vokset til knap to tredjedele, men faldt derefter, så det i ca. 1950 dækkede lidt over halvdelen af arealet og i dag blot 16 %. I samme periode er byarealet vokset kraftigt. Hvor det i begyndelsen af 1800-tallet bestod af mindre, spredte bebyggelser, dækkede det omkring 1950 ca. 7 % af arealet, især ved Farum, Hareskovby og Værløse. I dag er ca. 37 % af kommunens areal bebygget.
.

Forstadslandskaberne vest for Furesø og omkring Farum Sø og Søndersø rummer betydelige beboelsesområder nær Hillerødmotorvejen og S-togsbanen. De ligger omgivet af store skove, mange mindre søer og vandhuller samt enkelte tørre, lysåbne naturområder. Især mod nord er der åbent land med en del hobbylandbrug, hestehold og lignende.

Omkring år 1900 dækkede landbruget knap to tredjedele af kommunens areal, men andelen er siden faldet betydeligt. De tilbageværende landbrugsarealer ligger overvejende i den nordlige del af kommunen og består af kornmarker og græsningsarealer. Kommunen huser også en del hobbylandbrug med især heste og fjerkræ.

Kulturlandskabets udvikling

Oldtid

I stenalderen gav de mange tunneldale samt store og små søer gode muligheder for jagt og fiskeri, og der er gjort fund fra denne periode i det meste af kommunen, dog med en overvægt i den sydlige del. Derimod har hverken bronzealderens eller jernalderens mennesker efterladt mange spor, og hvor de findes, ligger de spredt i landskabet. Formentlig har området i høj grad været skovdækket, især omkring søerne. De fladere, jævne landskaber har dog antagelig været lysåbne, og her har der kunnet foregå bosætning og landbrugsaktiviteter.

Middelalder

Ved middelalderens begyndelse koncentrerede kulturlandskabet sig omkring de to senere sognebyer, Værløse og Farum. Rydninger betød dog, at der op gennem middelalderen kom flere bebyggelser i form af både landsbyer og enestegårde til. Sognene må derfor henregnes til skov- og overdrevsbygden. Bøndergodset i kommunen hørte i middelalderen til Roskildebispens besiddelser og blev bl.a. forvaltet fra Farumgård.

1536‑1850

I 1688 var mere end en fjerdedel af kommunens areal under landbrugets omdrift. Landsbyerne havde trevangsbrug, og i syd indgik de i vangelag. Nord for Farum lå der et større fællesoverdrev. Bønderne var fæstebønder under kronen, og ved reformen i 1767 overgik de til arvefæste.

Efter udskiftningen blev udnyttelsen af landskabet intensiveret. Omkring 1810 dækkede landbrugsarealer m.m. således ca. 40 % af arealet, mens ca. en femtedel af landskabet var dækket af skov, som især lå i syd samt ud mod Furesø i øst. Derudover udgjorde andelen af vådområder ca. en fjerdedel af arealet.

Efter 1850

Omkring år 1900 indgik knap to tredjedele af arealet i landbrugets rotation. Skovarealet udgjorde en femtedel, og vådområderne var reduceret betydeligt. Omkring 1950 var landbrugsarealet faldet og udgjorde lige over halvdelen af arealet. Derimod var de bebyggede arealer steget til ca. 7 %, hvilket afspejlede en begyndende urbanisering i kommunen. Den blev forstærket ved anlæggelsen af jernbanen til Slangerup i 1906 med stationer både i Lille Værløse (som Værløse hed dengang) og Farum. En sommerhusbebyggelse i Værløse nord for Søndersø udviklede sig fra 1940’erne til en parcelhusbebyggelse. I den sydvestlige del af kommunen blev landskabet fra 1910 præget af hærens teltlejr og fra 1934 af den flyveplads, som i 1950 blev til Flyvestation Værløse.

Udnyttelsen af landskabet i dag

Med ca. 37 % har Furesø Kommune en høj bebyggelsesgrad, som især koncentrerer sig i og omkring Farum, Værløse og Hareskovby. Alligevel er det de store og bynære skovarealer, som er blevet kommunens særkende. Skovene suppleres af betydelige åbne naturområder i form af store søer og tunneldale med tilhørende vådområder.

I den sydlige del af kommunen domineres jordbunden af humusjorder, men omkring Flyvestation Værløse findes også større, åbne tørbundspartier, hvoraf en del nu er under byudvikling. De højest boniterede lerjorder ligger omkring Værløse og Farum, mens jorderne mod nord er ler blandet med sand. Her, som i Stavnsholtkilen og på Farum Overdrev, findes regulært åbent land og noget tilbageværende landbrug med enkelte husdyr. Derudover fylder den rekreative anvendelse af landskabet meget. Det kommer bl.a. til udtryk ved idrætsfaciliteter, fællesarealer omkring bebyggelserne samt sejlads, badning og fiskeri i og på søerne.

Tidligere var der betydelig mere landbrug på de åbne arealer lige uden for Storkøbenhavn; både med svin, køer og fjerkræ. Allerede fra 1950’erne og frem mod 1970’erne var der dog et fald i antallet af husdyr. Den udvikling fortsatte, og i løbet af 1980’erne faldt det erhvervsmæssige kvæghold til et lavt niveau, mens svine- og fjerkræholdet næsten forsvandt. Det tilbageværende landbrug dækker i dag knap 16 % af arealet og ligger hovedsagelig i den nordlige del af kommunen. Det består især af græsningsarealer til heste, kødkvæg og enkelte får, men også af kornmarker og enkelte andre sædskifteafgrøder.

Med et så begrænset landbrug giver det ikke mening at analysere bedriftsudviklingen. Det kan dog siges, at erhvervslandbruget pga. byudviklingen ikke har kunnet udvikle sig mod større brug. Mere overraskende er det måske, at der ikke er opstået et større gartneribrug, som ellers kunne have et lokalt marked. Til gengæld findes der en del hobbylandbrug med bl.a. heste- og fjerkræhold.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Kulturlandskaber