Bebyggelseskortet fra 1688 viser antallet af gårde og landsbyer oven på et jordartskort fra GEUS fra 2016.
.
På dette litografi af Niels Lützen fra anden halvdel af 1800-tallet ser man landsbyen Jonstrup. Midt i billedet ligger Jonstrup Seminarium. Seminariet var i 1808 flyttet fra Nørrebro til Jonstrup, hvor det flyttede ind i en forladt klædefabrik. Til venstre for seminariet ligger Jonstrup Vandmølles bygninger. Forrest tv. ses vindmøllen i Jonstrup.
.

I den nuværende Furesø Kommune lå der i perioden flere større landsbyer med Farum som den største. I forbindelse med udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev der valgt både blok- og stjerneudskiftning. Antallet af gårde steg betydeligt i perioden, og der var mange huse uden jord.

Administrativ inddeling

Hele det nuværende kommuneareal lå indtil år 1800 i Københavns Amt, før 1662 Københavns Len. Herefter blev det nordligste område, området omkring Farum, lagt under Frederiksborg Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev området fordelt på Farum og Værløse Sognekommuner.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Befolkningstallet kan ikke med sikkerhed bestemmes, før folketællingernes indførelse i slutningen af 1700-tallet. Det må dog antages, at 1600-tallet bragte en nedgang i befolkningstallet. Ikke alene var der indtruffet en klimaforværring, som gik ud over landbrugsproduktionen, men der var også mange epidemier i Danmark. Der er ikke så mange belæg for deres omfang i Farum, for kirkebøgerne mangler delvis, men Værløses kirkebøger er bevaret for dele af denne tid, og de taler bl.a. om dysenteri i 1652 og pest i 1656. Endelig ramtes området hårdt under svenskekrigene 1657‑60. 1700-tallet har antagelig bragt en stigende vækst i befolkningstallet.

Ved den første pålidelige folketælling i 1787 var der 1.312 indbyggere i den nuværende Furesø Kommune, og dette tal var i 1850 steget til 2.544 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Furesø Kommune var i 1682 præget af større landsbyer, Farum med 19 gårde, Kirke Værløse med 12, Stavnsholt med 11 og Lille Værløse med 10. Hertil kom en mindre landsby, Bringe, med seks gårde og to små, Kollekolle og Bregnerød, på hver to. Der var to enestegårde, Farumgård og Borupgård, samt Jonstrup Mølle med noget jordtilliggende. Der var allerede da mange huse, alle uden jord. De lå næsten alle i Kirke Værløse (21 huse), Farum (16) og Lille Værløse (12).

Kirke Værløse lå i den vestlige udkant af sine jorder, og indlemmelsen af Borupgårds jorder i 1760 gjorde afstandene endnu større. Her valgtes i 1780 at blokudskifte byen, så de fleste gårde flyttedes straks ud, senere fulgte så godt som resten efter.

Lille Værløses nu 14 gårde lå i 1776 centralt i landsbyens jorder, da den blev udskiftet. Man valgte en stjerneudskiftning med nedlæggelse af en enkelt gård, hvorefter alle gårdene blev liggende i bykernen. To store brande i hhv. 1786 og 1794, hvor de fleste gårde og huse brændte, gav anledning til udflytning af nogle af gårdene. Farum lå helt mod syd i sine jorder, og udskiftningen i 1775 af Farumgård, som fik sine jorder øst for byen langs søen (samt en udlod mod nord), gjorde en tilfredsstillende udskiftning vanskelig. Der blev 1801‑04 valgt en konservativ løsning i form af en stjerneudskiftning, hvor knap halvdelen af gårdene blev liggende i bykernen. Der var også flere af dem nu, omkring 30 i 1806, men mange af dem var på godt 1 tønde hartkorn, altså lige ved at blive regnet for husmandssteder. Et par af gårdene blev kort efter udskiftningen udstykket i mindre lodder til husmænd, men lodderne blev ikke bebygget.

I Stavnsholt valgtes ved udskiftningen 1775‑76 en stjerneudskiftning, hvor nu alle 11 gårde blev liggende i byen. En særskilt blok ved søen blev delt mellem gårdene.

Afvigende fra de øvrige landsbyer var Bregnerød. Her var der omkring 1806 fem gårde, hvoraf tre var blevet liggende inde i byen ved udskiftningen. I Bregnerød opstod hist og her husmandssteder, flest ved vejen mod Farum lige syd for byen, hvor de huse, som lå øst for vejen, hørte til Stavnsholt.

Bebyggelsen udviklede sig noget anderledes end i de omliggende områder. Gårdenes antal var vokset betydeligt i løbet af 1700-tallet, hvilket vil sige, at de fleste gårde fik tilliggendet kraftigt reduceret. Der var tidligt mange huse uden jord, og enkelte fik ved udskiftningen, flere efter den, tillagt jord, men bygningerne blev for det meste liggende inde i bykernen, så de dannede ikke kolonier.

Farumgård var resterne efter en herregård, som havde mistet sit bøndergods og kun bestod af omkring 17 tønder hartkorn.

I 1771 var der en vandmølle, Jonstrup Mølle. Mange brugte dog Hestetrang Mølle eller Hestetang Mølle, som lå lige på grænsen til nuværende Egedal og Allerød Kommuner.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850