Sønderskudte danske militærfly på Værløse Flyveplads (1940) af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Furesø Kommune

Jernbaneoverskæringen i Farum, hvor den 34,2 km lange Slangerupbane fra Nørrebro via Farum til Slangerup krydsede Farum Hovedgade. Da strækningen fra Farum til Slangerup med stationerne Vassingerød, Lynge, Uggeløse Skov, Lindholm og Slangerup blev nedlagt i 1954, blev jernbaneoverskæringen ligeledes nedlagt. Foto fra 1941.
.

Kommunen oplevede i perioden en voldsom befolkningsvækst pga. tilflytning. Flyvepladsen i Værløse blev taget i brug i 1934 og bragte under Besættelsen uroligheder til kommunen. Slangerupbanen blev nedlagt i 1954, men S-tog til Farum lod vente på sig. Turismen fik stigende betydning i kommunen.

Administrativ inddeling

Ved indgangen til perioden bestod det nuværende kommuneareal af Værløse og Farum Sognekommuner, der lå i hhv. Københavns og Frederiksborg Amter. Grænserne på kommunerne forblev uændrede i løbet af perioden.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Ved folketællingen i 1921 var der 3.245 indbyggere i det område, der i dag udgør Furesø Kommune. I 1945 var befolkningstallet steget til 4.885, og befolkningsvæksten var primært sket i de tre stationsbyer, Farum, Lille Værløse og Hareskovby. I efterkrigstiden oplevede kommunen en kraftig befolkningsvækst pga. mange tilflyttere. I 1960 var befolkningstallet steget til 13.144 og i 1970 til 25.547 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Slangerupbanen blev nedlagt på strækningen Farum-Slangerup i 1954, og den resterende strækning skiftede herefter navn til Farumbanen. Planer om at videreføre banen fra Farum via Slangerup til Frederikssund blev opgivet.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I Farum kom der i 1965 en dispositionsplan, der blev styrende for udviklingen, og der opstod såvel villakvarterer som områder med etageboliger til de mange tilflyttere.

Den daværende Værløse Kommune ønskede at realisere en centerplan fra 1959 og gik i gang med at opkøbe gårde og huse i landsbyen Lille Værløse for at rydde landsbyen og skaffe bedre plads til et nyt bycentrum.

Erhvervsfordelingen var gennem perioden stort set uændret i Bregnerød og Stavnsholt. I sidstnævnte område blev mange gårdes jorder udlagt til gartnerier. I Farum skete det først i 1931, hvor Fuglsanggård blev omdannet til gartneri. En stor del af indbyggerne i Farum var ansat inden for handel og service, håndværk samt i det offentlige, og i Hareskovby hovedsagelig med service og handel. I Lille Værløse steg andelen af ansatte inden for handel, service samt bygge og anlæg.

En væsentlig indtægtskilde blev det stigende antal turister, der især besøgte Hareskovby med Hareskov Pavillon. Et andet yndet udflugtsmål var skovene omkring Farum eller Furesøbad, Fiskebæk Hotel, Jernbanehotellet samt kroerne i Farum og Bregnerød.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik

Ved folketingsvalg stemte flest i det nuværende kommuneareal på Socialdemokratiet indtil 1964. I Værløse var Socialdemokratiets føring markant. Fra 1964 og resten af perioden blev Det Konservative Folkeparti størst ved folketingsvalg.

I den daværende Farum Sognekommune havde Det Konservative Folkeparti posten som sognerådsformand 1921‑62 og igen 1966‑70, mens det i årene 1963‑66 var Borgerlisten. Stationsforstander Johannes Jespersen var kommunens sognerådsformand fra 1929 indtil 1959 og derefter borgmester indtil 1962. I den daværende Værløse Sognekommune sad seminarielærer Christian Hauch som sognerådsformand 1921‑46 og 1950‑54 for Borgerlig Liste, mens Socialdemokratiet havde posten som sognerådsformand 1946‑50 og 1954‑58. Fra 1958 havde Olaf Beck fra Det Konservative Folkeparti posten som sognerådsformand indtil 1963 og derefter som borgmester, da kommunen fik en ny kommunal status, den såkaldte Gentoftestatus.

Mere om politik i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970