Sankthans ved Furesø af . Begrænset anvendelse

Furesø Kommune

Kort over Furesø Kommune.

.
De stråtækte, gule bygninger er en del af Farum landsby, hvor man finder Farums ældste bebyggelse.
.

De 1.624 almennyttige boliger i Farum Midtpunkt blev taget i brug 1972‑75. Størstedelen af boligerne er på ca. 130 m2, og alle har egen terrasse. Borgerne i Furesø Kommune har et af de ti højeste indkomstniveauer blandt landets kommuner og samtidig en større andel af almennyttige boliger end på landsplan.

.

Furesø Kommune ligger i det bakkede Nordsjælland vest for Furesø. Landskabet er i syd præget af smeltevandsdale, mens terrænet nord for Farum Sø jævnes mere ud. I den nordligste del af kommunen får landskabet derimod karakter af et småbakket dødislandskab med vand- og mosehuller.

Faktaboks

areal:
56,8 km²
højeste punkt:
Korsbjerg 64,2 m.o.h.
kystlinje:
0 km
region:
Hovedstaden
stift:
Helsingør
provsti:
Ballerup-Furesø
antal sogne:
3
befolkningsudvikling:
6.620 personer (1950), 34.391 personer (1980), 40.911 personer (2018)
befolkningstæthed i kommunen:
720 personer/km² (2018)
befolkningstæthed i Danmark:
135 personer/km² (2018)
gennemsnitsalder i kommunen:
42,2 år (2018)
gennemsnitsalder i Danmark:
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen:
354.998 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark:
277.182 kr. (2017)
hjemmeside:

furesoe.dk

Fund af en 12.500 år gammel flintpilespids peger på, at stenalderens rensdyrjægere var aktive i området kort efter seneste istids afslutning. I yngre stenalder kom der faste bosættelser, og der blev ryddet skov. Man kender til 52 bronzealderhøje, og fund af resterne efter en formodet stormandsgård og varer importeret fra Romerriget vidner om, at her boede magtfulde mennesker i yngre jernalder.

Allerede i begyndelsen af middelalderen havde kommunen en del bebyggelser. Området blev inddelt i to sogne, Værløse og Farum. Kirke Værløse Kirke og Farum Kirke stammer begge fra 1100-tallet. Kommunens tre andre kirker, Hareskov Kirke, Værløse Kirke og Stavnsholtkirken, er alle bygget i 1900-tallet. I Farum Moske har en menighed under Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse haft til huse siden 1980’erne.

Ved Farum Sø ligger den gamle herregård Farumgård, der er omgivet af et fredet parkanlæg. Jonstrup Voldsted ved Søndersø, mellem landsbyerne Værløse og Jonstrup, udgør resterne af en middelalderborg.

Helt frem til omkring år 1900 var landbrug hovederhvervet, men tilflytning af folk, der tog arbejde på de nyetablerede Allerød og Blovstrød Teglværker, indvarslede midt i 1800-tallet industrialiseringen. Slangerupbanens åbning i 1906 skabte grundlag for vækst i Hareskovby og gav bønderne lettere adgang til afsætning af varer i København. I dag spiller landbruget kun en lille rolle som erhverv.

De fleste af Furesø Kommunes indbyggere er tilflyttere, der kom til området i sidste halvdel af 1900-tallet. Med åbningen af Hillerødmotorvejens etape fra Skovbrynet i Bagsværd til Farum i 1974 og fra Farum til Lillerød i 1978 samt indførelsen af S-togsdrift i 1977 havde området slået sin position fast som en attraktiv bokommune med gode forbindelser til hovedstaden. 1972‑75 blev en af tidens mest eksperimenterende boligbebyggelser, Farum Midtpunkt, opført.

Furesø Kommune blev til ved Strukturreformen i 2007 ved en sammenlægning af Farum og Værløse Kommuner og hører til Region Hovedstaden. Processen var omstridt og dramatisk, da Farum Kommune efter årene med Peter Brixtofte som borgmester var forgældet i en sådan grad, at ingen andre kommuner ønskede at blive lagt sammen med Farum.

Kommunens to største byer er Farum og Værløse, som tilsammen huser 82 % af kommunens 40.911 indbyggere. Det administrative centrum ligger i Værløse, men nogle kommuneopgaver håndteres fra det gamle rådhus i Farum.

Selv om 37 % af kommunen er bebygget, særligt omkring Farum, Værløse og Hareskovby, er hele 26 % af kommunens areal skov. I det hele taget rummer Furesø Kommune store naturværdier med gode muligheder for et rigt friluftsliv.

Kunsten kan især opleves i Farum Kulturhus og Skovhuset i Værløse, hvor Furesø Kunstforening holder til. Kunsten i det offentlige rum omfatter bl.a. skulpturparken mellem Farum Hovedgade og Farum Sø, Hanne Varmings bronzeskulpturer ved Værløse Station og Jesper Neergaards Samspil hugget i marmor ved fodboldklubben FC Nordsjællands stadion. Kommunen har et rigt amatørteatermiljø samt flere teaterforeninger, der sætter professionelle forestillinger op, især på spillestedet Galaksen i Værløse. Farum Jazzklub og Jonstrup Jazz arrangerer jazzkoncerter. Niclas Genckel Petersen og Jannik Brandt Thomsen, bedre kendt som duoen Nik & Jay, er begge vokset op i Værløse, hvorfra de ofte henter inspiration til deres sange.

Furesø Kommune er først og fremmest en bosætningskommune. Middellevealderen er knap to år højere end på landsplan, og andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er også højere. Kommunen tilhører samtidig den fjerdedel af Region Hovedstadens kommuner, hvor indbyggerne har de højeste indkomster og de længste uddannelser.

Kommunenavnets betydning

Navnet Furesø kendes fra omkring 1646, hvor det optræder i formen Fyre sø. I senere kilder findes det som Furesø (1649) og Fure Søe (1682). Forleddet er formentlig et oprindeligt sønavn Furi, muligvis med betydningen »den ildglimtende« eller »den fyrretræsomkransede«, hvortil endelsen senere er tilføjet.

Det oprindelige sønavn blev i 2007 indført som fælles kommunenavn.

Kommunevåben

Furesø Kommunes logo.

.

Furesø Kommune anvender et skjoldformet logo med bølger og en fugl. Bølgerne henviser til Furesø, mens fuglen henviser til Christian Winthers digt »Flyv, Fugl! Flyv«, der omhandler livet ved Furesø. Logoet er ikke registreret som et kommunevåben og er ikke godkendt af Rigsarkivet.

Natur og landskab

Øen Klavs Nars Holm i Farum Sø.

.

Under Hillerødmotorvejen gør to kajakroere klar til en pause på bredden af Mølleå. Strækningen mellem Farum Sø og Furesø er et af de få steder i kommunen, hvor Mølleå får karakter af et egentligt vandløb.

.

Furesø Kommune har en varieret natur med søer, moser og skove samt dybt nedskårne dale, der gennemskærer landskabet, som blev formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. Smeltevandet dannede dale som Værebro Ådal med Søndersø og Mølleådalen med Furesø. Netop Furesø, som kommunen har taget sit navn efter, er Danmarks dybeste sø og kommunens største, selv om den må deles med nabokommunerne.

Isen skabte også det småbakkede landskab, som man møder i den nordlige del af kommunen. Under istiden rummede dette område talrige søer, som lå omgivet af is. Smeltevandet aflejrede fint sand og ler i søerne, og da isen smeltede bort, stod aflejringerne tilbage som fladtoppede issøbakker. Bakkernes fine sand og ler er siden blevet udnyttet i teglværksindustrien. Andre steder opstod der dødishuller, da isen smeltede. Mange af dem fremstår i dag som søer og moser og er vigtige levesteder for en række dyr og planter, heriblandt den sjældne grøn mosaikguldsmed. Såvel søerne som de mange ådale gjorde også området attraktivt for stenalderens mennesker, som her havde rige muligheder for at drive jagt og fiskeri.

Derudover præges kommunen af et stort skovareal. De mange skove spiller i dag en vigtig rolle for friluftslivet i kommunen og har en lang historie. Eksempelvis indgik Store Hareskov i parforcejagtlandskabet, og den daværende Farum Kommune drev i en periode planteskoler med kommunens gamle bøge, de såkaldte Farumbøge.

De bynære skove og store søer giver gode rammer for et rigt friluftsliv. Kommunen gennemskæres bl.a. af mange cykel- og vandreruter som Nordsjællandsruten og Pilgrimsruten, mens både Furesø, Farum Sø og Søndersø bliver brugt til sejlads, badning og lystfiskeri.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Furesø Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Furesø Kommune.

.

De første spor efter menneskelig aktivitet i Furesø Kommune er fundet af en flintpilespids fra Brommekulturens rensdyrjægere for ca. 12.500 år siden, og fra Maglemosekulturen er der fund fra datidens søer og vandløb. Det var dog først fra yngre stenalder, at der var tale om permanente bosættelser, og skov blev ryddet til fordel for agerland. Fra bronzealderen kendes gravhøje, hvor rige gravgaver afspejler, at samfundet har været socialt differentieret. Ligeledes antyder fund fra jernalderen, bl.a. spor efter en formodet stormandsgård og romerske importvarer, at der har levet magtfulde mennesker i området.

Bebyggelsesstrukturen var allerede etableret fra tidlig middelalder, og i løbet af 1100-tallet blev der rejst stenkirker til afløsning af trækirker. Hvideslægten ejede en del jord i området. En befolkningsvækst blev med den sorte død og den senmiddelalderlige krise afløst af fald i befolkningstallet. Dette resulterede i, at mange gårde lå øde hen, og herregårde måtte udstykke deres jord til større bondegårde.

Landbrug var hovederhvervet frem til omkring år 1900, og området var i perioden efter Reformationen præget af store landsbyer med Farum som den største. Udskiftningen, der strakte sig fra 1770’erne til de første år af 1800-tallet, blev foretaget som både stjerne- og blokudskiftning af landsbyerne. Efter udskiftningen var der mange husmænd uden jord.

Åbningen af Slangerupbanen i 1906 fik stor betydning for byudviklingen og gjorde det muligt for turister at besøge området. Endvidere kunne lokaltproducerede varer, bl.a. fra de mange nyanlagte gartnerier, fragtes til København og sælges her.

Op gennem 1900-tallet ændrede den samlede erhvervsfordeling i kommunen sig, idet stadig flere var ansat inden for handel og service. I 1934 blev Værløse Flyveplads anlagt, men under Besættelsen blev den bombarderet af tyskerne, som også overtog flyvepladsen.

Slangerupbanen mellem Slangerup og Farum blev nedlagt i 1954, og i 1977 kom S-toget til den nuværende kommune. I 1974 nåede Hillerødmotorvejen desuden frem til Farum.

Læs videre om

Byer

I Furesø Kommune er i alt fem indbyggere registreret som bosat i byer, der hovedsagelig ligger i en nabokommune. Hvis disse indbyggere er bosat i bebyggelser på under 200 indbyggere, er de ikke listet i tabellen, men medregnet i byernes og kommunens totale befolkning.

.

Furesø Kommunes to største byer, Farum og Værløse, rummer tilsammen 81 % af kommunens befolkning. Rådhuset ligger i Værløse, men en mindre del af kommunens opgaver varetages fra Farum. Handelslivet er koncentreret i Værløse Bymidte og omkring Farum Bytorv.

Da Slangerupbanen åbnede i 1906, fik Værløse, som dengang hed Lille Værløse, station på banen. Nord for Farum Sø og øst for landsbyen Farum blev også anlagt en station mellem landsbyerne Farum og Stavnsholt. Farum fik herefter en større befolkningsvækst end de to andre landsbyer i Farum Sogn, Bregnerød og Stavnsholt, og byens centrum blev forskudt mod øst omkring stationen.

Farum er siden ekspanderet dels mod nord og vest, men hovedsagelig mod øst, hvorved Stavnsholt og Farum er blevet forbundet.

Hillerødmotorvejen ved Farum stod færdig i 1974 og deler kommunen i en østlig og en vestlig del. Farum og Værløse ligger vest for motorvejen, mens Bregnerød mod nord ved anlæggelsen blev gennemskåret og derved delvis isoleret fra resten af kommunen. Samme skæbne fik Kirke Værløse, da jorden syd for byen blev købt af staten til militære formål – først til Værløselejren og siden til Flyvestation Værløse. Begge er nu nedlagt, men Furesø Kommunes fremtidige befolkningsekspansion er bl.a. knyttet til Sydlejren, en ny bydel med boliger og et erhvervsområde, der skal udvikles ved at tage bygninger på den gamle flyvestations areal i brug. Derudover er der en række planlagte boligbyggerier, der bl.a. omfatter bydelen Laanshøj på flyvestationens omdannede Nordlejr, samt Farum Kaserne.

Da Hareskovby i Hareskovene fik station, blev området bebygget med sommerhuse og landsteder for bedrestillede borgere. De fleste sommerhuse er i dag erstattet af parcelhuse.

Den største byforøgelse skete i perioden 1972 til 1975, da befolkningstallet i den daværende Farum Kommune steg fra ca. 10.000 indbyggere til 15.000 indbyggere. En væsentlig årsag hertil var opførelsen af Farum Midtpunkt.

Læs videre om

Kultur

Skovhuset ved Søndersø åbnede i 1977.

.

De kulturhistoriske museer i Værløse og Farum blev i 2007 sammenlagt til det statsanerkendte Furesø Museer, som også omfatter Immigrantmuseet, der åbnede i 2012. Desuden driver Furesø Museer stads- og lokalarkiv.

Kommunen har fire kulturhuse, ti idrætsanlæg og fire svømmeanlæg samt fodboldstadionet Right to Dream Park i Farum, som er hjemmebane for FC Nordsjælland.

Der er fem kirker i kommunen, hvoraf Farum Kirke og Kirke Værløse Kirke er fra middelalderen. I 1800-tallet var de kirkelige vækkelser aktive i Værløse og Farum, ikke mindst takket være lægprædikanten Jens Larsen, der blev kendt som »Smeden fra Værløse«.

Jonstrup Voldsted ved Søndersø er resterne efter en borg, der muligvis stammer fra slutningen af 1200-tallet, mens Farumgård ved Farum Sø kendes tilbage fra 1372. Den nuværende hovedbygning er fra 1705.

Den såkaldte Værløseskole, der bl.a. bestod af husmændene og malerne Hans Knudsen og Thorvald Larsen, var aktive i begyndelsen af 1900-tallet. Kommunens to vigtigste udstillingssteder for kunst er Farum Kulturhus og Skovhuset i Værløse.

Farum Skulpturpark ved Farum Sø blev indviet i 1999, men også flere andre steder i kommunen er der opstillet værker af førende kunstnere som Hanne Varming, Bjørn Nørgaard og Ib Geertsen.

Landskabet i kommunen har inspireret digtere som H.V. Kaalund og Christian Winther. Forfatteren Knud Hjortø voksede op ved Søndersø, og Frank Jæger boede i en periode i Farum, der på det tidspunkt var en lille by, mens det moderne Farum beskrives af Christian Jungersen.

Kommunen har et livligt amatørteaterliv, især centreret omkring scenerne Galaksen i Værløse, Aktivscenen i Kirke Værløse og Kulturhuset i Farum. Galaksen fungerer også som et vigtigt musikspillested for regionen.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Furesø Kommune tilhører den fjerdedel af Region Hovedstadens kommuner, hvor indbyggerne har de højeste indkomster og de længste uddannelser. Furesø er først og fremmest en bosætningskommune. Der er en stor udpendling og et erhvervsliv uden store virksomheder.

Middellevetiden er et par år højere end på landsplan, der er få sociale problemer og en lav kriminalitet. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er højere end på landsplan, men mindre end i regionen som helhed.

Kommunen blev dannet d. 1. januar 2007 i forbindelse med Strukturreformen som en fusion mellem Farum og Værløse Kommuner. Sammenlægningen var resultatet af en landspolitisk beslutning og blev mødt af store protester i Værløse Kommune. Staten hjalp med afviklingen af den milliardgæld, som Farum Kommune bragte ind i den nye kommune.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner