Farums bønder orienterede sig tidligt mod København. I sin dagbog fra 1790’erne fortæller sognefoged Lars Nielsen om ture til hovedstaden for at sælge grise og kirsebær.

Lars Nielsen staver godt, men teksten røber dialektudtaler, fx mangler blødt d i ronne (rådne), uliget (udligget, dvs. udruget), døsfald (dødsfald), og der er falsk d i udagtsomhed. Han har former som huse (huske) og prungere (pranger) og også former, der kendes i ældre københavnsk, fx drone (drukne), fraaes (dvs. frås frøs), giftig (givtig) og støft (støbt).

Kontakten med København og det faktum, at egnen senere blev et rekreativt område for københavnere, førte til, at dialekten tidligt blev påvirket af københavnsk.

Nutidens talesprog er ikke en videreudvikling af dialekten i 1700-tallet, dertil er området alt for præget af indvandring fra København, især i 1960’erne og -70’erne. Det store flertal taler moderne standarddansk, dvs. et middelklassesprog med københavnsk tonefald. I dele af Farum kan man også høre en del indslag af københavnsk arbejdersprog.

Videre læsning

Læs mere om kultur i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Dialekt