For H.V. Kaalund var egnen omkring Farum et skovomkranset paradis. Digtet »Farum« (1842) slutter med versene: »Naar jeg drømmer mig en jordisk Himmel/ skal den ligne Dig!«. Christian Winther drømte videre i »Flyv Fugl, flyv over Furesøens Vove« (1828) og inspireredes også til vandreture som i digtet »Vandring og Opdagelse« (1833).
I Kirke Værløse voksede Knud Hjortø op på Hjortøgaard, tæt ved Søndersø. I artiklen »Lidt selvbiografi« beskriver han Værløse Sogn som en grænseegn mellem det skov- og bakkerige Nordsjælland og »den østsjællandske slette, der kaldes Heden«. Han debuterede med romanen Syner (1899), herefter fulgte Hjemme fra Egnen (1901), hvorom han i Under det svindende Lys (1933) skrev: »Det første jeg så, da skyerne fra ‘Syner’ var trukket bort, var min fødeegn (…) Hvor det var velgørende ovenpå den kosmiske svir at tumle med den velkendte lille verden oppe fra Nordsjælland.«
Fra 1948 og til 1954 var Farum endnu så lille, at den opfyldte Frank Jægers drømme om »det lille liv«. Han flyttede ind i »Jægerhuset«, som han besang i Morgenens Trompet (1949). I Hverdagshistorier (1951) fortæller han, hvordan postbæreren i Farum måtte gå trekvart mil til Birkerød efter brevsækken for derefter at trave videre til overdrevene og Bregnerød for endelig efter middag at bringe posten ud i Farum. Det nye Farum, inkl. det markante byggeri Farum Midtpunkt, er skildret i Christian Jungersens roman Du forsvinder (2012).
