Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Furesø Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.

.

De 1.624 almennyttige boliger i Farum Midtpunkt blev taget i brug 1972‑75. Størstedelen af boligerne er på ca. 130 m2, og alle har egen terrasse. Furesø Kommune har en større andel af almennyttige boliger end på landsplan.

.

Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2018 og i fremskrivningen til 2045 for Furesø Kommune og hele landet.

.
Mohamad Alhussein på truckkursus i februar 2016 som led i sin ansættelse med løntilskud hos Aasted ApS i Farum. Den unge jurastuderende flygtede i november 2014 fra Aleppo i Syrien. Han endte i Danmark og opnåede asyl. Furesø Kommune har indgået partnerskaber med en række virksomheder for at få flygtninge hurtigt i arbejde.
.

Befolkningstallet i Furesø Kommune er vokset i hele perioden 1971‑2018, dog med den stærkeste vækst i begyndelsen af perioden. I 2018 havde kommunen 40.911 indbyggere. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil der være en fortsat stigning til knap 50.000 i 2045.

Boligpriserne er næsten dobbelt så høje pr. m2 som på landsplan.

Befolkningsudviklingen

I den nuværende Furesø Kommune er befolkningen siden begyndelsen af 1970’erne vokset væsentligt mere end i regionen og i landet som helhed (se Figur 1).

For tiåret 2008‑17 skyldtes væksten i hovedsagen indenlandske tilflytninger og indvandring. Hertil kom et beskedent fødselsoverskud.

Forskellen mellem til- og fraflyttede til Furesø Kommune har varieret fra 2008 til 2017, men i gennemsnit har der været en indenlandsk nettotilflytning på 160 personer om året. I fremskrivningsperioden forventes en faldende nettotilflytning.

Siden 2008 har den årlige nettoindvandring til Furesø Kommune gennemsnitlig været 155 personer med et maksimum i 2015.

Den samlede fertilitet har været relativt høj i Furesø Kommune. Tallet angiver, hvor mange børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. Det var 2.231 i 2016 og faldt til 1.992 i 2017. Selv efter faldet var det klart højere end det tilsvarende tal for regionen (1.672).

Befolkningens aldersfordeling ses i Figur 2. De 0‑14-årige udgjorde i 2018 19,5 % af befolkningen i Furesø Kommune mod 16,6 % i landet som helhed. Det betyder, at børnekvoten er høj. Børnekvoten, der er antallet af 0‑14-årige i forhold til antallet i den erhvervsaktive alder (15‑64 år), var 33 % i Furesø Kommune i 2018 og forventes ifølge fremskrivningen fra 2017 at stige til 38 % i 2045.

Der forventes en vækst i gruppen over 65 år til en andel på 24,8 % i 2045, men andelen vil ifølge fremskrivningen være lidt mindre end på landsplan.

Indvandring

Gruppen af indvandrere og efterkommere, der i 1980 udgjorde 4,8 % af befolkningen i Furesø Kommune, var i 2018 steget til 15,2 %. Det er en større andel end i landet som helhed (13,3 %), men mindre end i Region Hovedstaden, hvor indvandrere og efterkommere i 2018 udgjorde 19,4 %.

I tiåret frem til 2018 er antallet af indvandrere og efterkommere, der bor i kommunen, steget til hhv. 4.694 og 1.538.

Blandt indvandrerne havde de 2.831, svarende til ca. 60 %, oprindelse i ikkevestlige lande. Heraf havde knap en fjerdedel oprindelse i Tyrkiet, mens folk med oprindelse i Syrien udgjorde 6,5 %. Indvandrere fra Iran, Afghanistan, Pakistan og Indien udgjorde hver især mellem 5 og 6 %.

Blandt de 1.863 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var ca. en femtedel fra Polen, 11 % fra Rumænien og 10 % fra Tyskland, mens indvandrere fra Bulgarien og Storbritannien udgjorde hhv. 9 og 7 %.

Boligforhold

Boligpriserne i kommunen ligger generelt en del over niveauet i Region Hovedstaden og markant over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel- og rækkehuse i kommunen var i 2016 således 24.800 kr. mod 22.700 kr. i regionen og 12.500 kr. på landsplan.

Som det er tilfældet i mange af Københavns omegnskommuner, stammer Furesø Kommunes boligmasse i høj grad fra 1960’erne og 1970’erne, hvor over halvdelen af boligerne er blevet bygget. Det gælder både parcelhuse og de store bebyggelser med almene boliger.

Boligmassen i Furesø Kommune består af tre forskellige boligtyper, som hver udgør omtrent en lige stor andel, nemlig parcelhuse (37 %), række-/kædehuse (31 %) og etageboliger (31 %). Sammenlignet med Danmark som helhed har Furesø Kommune en markant større andel række-/kædehuse. Af hele boligmassen er knap 29 % almene boliger mod ca. 19 % på landsplan.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv i Furesø Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Befolkning og boliger