Kommunen blev hastigt bebygget, og der var især bydannelse i Kongens Lyngby samt i de to nye bydele Virum og Sorgenfri, der voksede frem omkring de nyåbnede S-togsstationer. Samtidig blev en række grønne områder anlagt. Indførelsen af S-tog og anlæggelsen af motorveje forbedrede infrastrukturen i kommunen.
Pimperiet hos Raadvad Knivfabrik i 1933. Af Lyngby-Taarbæk Stadsarkiv.
Begrænset anvendelse
1920-1970 i Lyngby-Taarbæk Kommune
Christian 10. brugte Sorgenfri Slot som sommerresidens. Under den tyske besættelse af Danmark, Augustoprøret d. 29. august 1943, kom det til ildkamp mellem tyske tropper og gardere uden for slottet, mens kongen opholdt sig der. På fotoet ses nogle af de tyske soldater, der bevogtede Sorgenfri Slot indtil begyndelsen af oktober 1943.
Nyudsprungne studenter danser foran cigarfabrikken A.M. Hirschsprung og Sønner i 1961. De var den anden årgang af studenter fra Virum Statsskole, der var blevet indviet fire år tidligere af daværende undervisningsminister Jørgen Jørgensen. I 1986 skiftede skolen navn til Virum Gymnasium.
Administrativ inddeling
Den eneste ændring i de administrative afgrænsninger i perioden skete i 1921, da Gentofte Sognekommune overdrog området omkring Ermelundsvej nord for Klampenborgvej ved Fortunen til Lyngby-Taarbæk Sognekommune. Herved fik Lyngby-Taarbæk den afgrænsning, den har i dag. Områdets to sogne i 1920 blev i 1970 til seks. Kommunen lå fortsat i Københavns Amt.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Udbygningen af kommunen medførte en stigning i befolkningstallet fra 12.168 i 1921 til 28.782 i 1940 og 45.964 i 1950. Befolkningstallet toppede i 1965 med 65.015 og var i 1970 faldet til 61.516.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Infrastruktur
I 1920’erne blev vand- og kloaksystemerne i de gamle bydele udbygget. Dybendal Vandværk åbnede i 1936. I 1930 blev Fællesudvalg for Vandindvinding ved Sjælsø oprettet af kommunerne Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Søllerød og Gladsaxe. Tuborg-Klampenborg Elektriske Sporvejsselskab A/S var ikke kun et sporvejsselskab, men også et elforsyningsselskab, der forsynede kommunen med el. I 1941 lukkede Lyngby Gasværk, og kommunen blev forsynet med gas fra Strandvejsgasværket. Mølleåkloakværket i Lundtofte blev taget i brug i begyndelsen af 1960’erne i et samarbejde med Gentofte, Gladsaxe og Søllerød Kommuner.
I 1921 åbnede en ny tunnel under jernbanen, der forbandt Lyngby Torv og Buddingevej, så trafikken fra vest uhindret kunne nå Lyngby Hovedgade. I 1923 blev privatbanen Lyngby- Nærum-Vedbæk forkortet til strækningen Lyngby-Nærum mod nord og i 1936 forlænget til Jægersborg mod syd. I perioden var der desuden to nyskabelser inden for infrastrukturen. Den ene var S-toget, der i 1936 blev indført mellem Hellerup og Holte med stationer i Lyngby, Sorgenfri og Virum. Den anden var Danmarks første motorvej, Hørsholmvejen (den senere Helsingørmotorvej), der blev indviet i 1956 og gik fra Jægersborg og øst om Kongens Lyngby til Brådebæk ved Hørsholm. Lyngby Omfartsvej (rute 201) blev anlagt 1960‑63. De første 2,6 km af Motorring 3 mellem Jægersborg og Buddingevej blev indviet i 1966.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
I 1930 solgte gårdejere øst for Kongens Lyngby og Lundtofte deres jord til Københavns Kommune, der ville bygge almene boliger. Her, samt i Virum, satsede de fleste landbrugere på gartneri, og nogle også på lokalt afsættelige produkter som æg, kartofler og mælk. I 1930’erne opførtes Lyngby Vest, ligesom der var bydannelse omkring Virum Torv og Kongevejen. Virum blev i 1940’erne udbygget med rækkehuse og fritliggende boligblokke.
En række grønne områder blev anlagt i perioden. Fæstningskanalen blev tørlagt i 1920’erne og erstattet af vandrestier, og i 1930’erne blev stier anlagt ved Mølleå fra Frederiksdal til Strandmøllen. Større parker som Folkeparken, Furesøparken og Virumparken blev anlagt i 1940’erne. I 1941 blev Lyngby Rådhus indviet, Lyngby Stadion i 1949 og i 1968 et stadsbibliotek.
I 1949 blev en dispositionsplan vedtaget, der bestemte strukturen i den kommende forstadsbebyggelse, erhvervene og de grønne områder i kommunen. Bydelscentrene blev de eksisterende landsbyer: Kongens Lyngby, Taarbæk og Lundtofte samt to nye bydele, der opstod ved de to S-togsstationer Virum og Sorgenfri, der var åbnet i 1936. I 1950’erne blev rækkehuskvartererne syd for Virum bebygget. Der blev opført højhuse ved bydelscenteret Sorgenfri 1957‑59. Fra 1946 til 1960’erne blev de almene boliger i Lundtofte og Fortunbyen øst for Kongens Lyngby opført. Kommunens arealer til bebyggelse var stort set udnyttet i 1965. Handel foregik i bydelscentrene og igennem dagligvarebutikker i boligkvartererne, mens et bredt spektrum af varer samt service blev placeret i det centrale Kongens Lyngby.
Der blev stadig etableret fabrikker i Kongens Lyngby, bl.a. A/S Accumulator-Fabrikken, indviet i 1920, Dansk Rayon Væveri fra 1933 samt Porcelænsfabrikken Danmark og Brødrene Hartmanns Maskinfabrik og Emballagefabrik, begge fra 1936. Dispositionsplanen fra 1949 anviste også erhvervsområder i alle bydele, så beboerne fik adgang til arbejdspladser i nærheden. Fra midten af 1950’erne lukkede eller flyttede de fleste større fabrikker, enten pga. pladsmangel eller øget udenlandsk konkurrence.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Politik, uddannelse og social omsorg
Klassetime på Lundtofte Skole ca. 1930, hvor skoleinspektør H.A. Jørgensen underviser i regning.
Siden 1913 havde Socialdemokratiet haft flertal i kommunalbestyrelsen, hhv. med sognerådsformændene Johan Wilmann indtil 1928 og Ingvar Nørgård 1928‑50. I 1950 overgik flertallet til Det Konservative Folkeparti under ledelse af Paul Fenneberg 1950‑73. Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti blev repræsenteret i kommunalbestyrelsen fra 1966.
Lyngby Statsskole (1920‑91) blev oprettet i Vestkvarteret. Virum Statsskole blev oprettet i 1957. Jonstrup Seminarium var tilknyttet Trongårdsskolen i Kongens Lyngby 1960‑91. Skovtofte Socialpædagogiske Seminarium var indrettet i et tidligere pigehjem i Virum 1966‑2008.
Fra 1930’erne etablerede kommunen et net af pensionistboliger i hele kommunen. Siden fulgte plejehjemmene: Solgården fra 1951, Baunehøj fra 1960, Bredebo fra 1969 og kollektivboligerne på Borrebakken fra 1970.
Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen
Besættelsestiden
Lyngbygruppen og jødeaktionen i 1943
De danske jøders flugt med ankomst til Sverige i september og oktober 1943. Bearbejdet efter kort af Michael Mogensen, Otto Rühl og Peder Wiben publiceret i Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 – flugten til Sverige, Systime, 2003.
Trap Danmark, bearbejdet efter forlæg af Michael Mogensen, Otto Rühl og Peder Wiben.
Licens:
Begrænset anvendelse
Den tyske besættelsesmagt planlagde den såkaldte jødeaktion i 1943 efter ordre fra Adolf Hitler; ordren var at arrestere de danske jøder og deportere dem til koncentrationslejre. Den 28. september 1943 videregav tyskeren G.F. Duckwitz, der boede i Kongens Lyngby 1941‑53, viden fra den tyske rigsbefuldmægtigede Werner Best om, hvornår aktionen mod jøderne ville finde sted. Duckwitz gav tippet til de danske socialdemokratiske politikere Hans Hedtoft og H.C. Hansen, der derefter informerede formanden for Det Mosaiske Troessamfund. Rygter om den forestående arrestation nåede også til jødiske kredse, bl.a. via tyske immigranter i Kongens Lyngby.
Aage Bertelsen og hans hustru, Gerda Thorlund, boede i Kongens Lyngby og havde dannet Lyngbygruppen, der hovedsagelig bestod af bl.a. gymnasielærere og bekendte i Lyngby. Fra d. 2. oktober 1943 organiserede gruppen indkvartering og transport af omkring 1.000 flygtninge til flere nordsjællandske havne, bl.a. Taarbæk Havn, hvorfra de blev sejlet til Sverige. Takket være advarslen fra bl.a. G.F. Duckwitz nåede langt størstedelen af de i alt 8.000 danske jøder at flygte over Øresund via ruterne på nedenstående kort. Dog blev 472 danske jøder arresteret under den tyske besættelsesmagts jødeaktion d. 1.‑2. oktober 1943, hvoraf størstedelen blev sendt til koncentrationslejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet.
