Den lille grønsisken er en ret fåtallig ynglefugl i Danmark, men er til gengæld en almindelig vintergæst. Om foråret og sommeren æder den hovedsagelig granfrø, mens det om vinteren er frø af især birk og el, som står på menuen. Og har frøsætningen i Nordskandinavien været knap, kan elle- og birketræerne i Lyngby Åmose tiltrække meget store flokke af de grønligt gule finker.
.
Sankthansormen hører til familien af ildfluer. Begge navne er dog misvisende, for sankthansormen er hverken en orm eller en flue, men en bille. Det er kun den lille, 10‑12 mm store, mørkebrune han, som faktisk ligner en bille. Den 16‑25 mm store, vingeløse hun, som ses på billedet, er mere larveagtig og ser mest af alt ud som en langstrakt bænkebider.
.

Lyngby Åmose er et ca. 50 ha stort skov- og moseområde, der strækker sig østpå fra Spurveskjul langs Mølleå og nordsiden af Lyngby Sø til Lyngby Omfartsvej. Indtil begyndelsen af 1900-tallet var Lyngby Åmose et lysåbent landskab med hængesæk og højmoselignende fattigkær, men efterhånden som mosen blev tørrere, begyndte træer som rødel, pil, birk, tørst og kvalkved at brede sig ud over området. Trævæksten tog især fart fra 1940’erne, så det meste af Lyngby Åmose i dag er ellesump og skovbevokset tørvemose. I den centrale og østlige del findes der dog stadig lysåbne partier med fattigkær og hængesæk.

Plantelivet er rigt, og der er registreret næsten 300 forskellige plantearter i området. De omfatter flere forholdsvis sjældne arter som hvas avneknippe, femradet ulvefod, mosevintergrøn, blomstersiv og grenet star. I fattigkærene kan man desuden finde rundbladet soldug, tranebær, hedelyng, mosebølle og tuekæruld, mens skovfyr og revling vokser i mosens tørrere dele.

I lighed med plantelivet er også insektlivet meget artsrigt og tæller bl.a. grøn busksommerfugl, bølleblåfugl, sivbukke, birkeskovsmælder og sankthansorm. Om foråret genlyder krattene af de mange sangfugle, mens frøene fra el og birk om vinteren tiltrækker store flokke af grøn- og gråsiskener.

Lyngby Åmose blev fredet i 1949. I 2013 blev fredningen erstattet af en ny, 297 ha stor fredning, som ud over Lyngby Åmose også omfatter Bagsværd Sø, Lyngby Sø og dele af Mølleå.

Sankthansorme i mosen

I Lyngby Åmose kan man på lune nætter i juni-juli se et blegt, grønligt lys, som materialiserer sig nede fra vegetationen. Det er sankthansormen, som er på frierfødder.

Når mørket sænker sig over mosen, kravler den vingeløse hun op i græsset og begynder at lyse fra bagkropsspidsen. Lyset frembringes i særlige celler, såkaldte fotocytter, ved at enzymet luciferase nedbryder det organiske stof luciferin (C11H8N2O3S2). Hunnen lyser for at tiltrække de hanner, der flyver søgende rundt over vegetationen. Parringen foregår som regel nede mellem græsset, og få dage efter lægger hunnen sine 50‑100 æg.

De voksne sankthansorme æder normalt ikke og har da også et forholdsvis kort liv på 2‑3 uger. Derimod er larverne grådige rovdyr, som især lever af husbærende snegle. Når larven finder en snegl, bider den sneglen og indsprøjter såvel nervegift som fordøjelsesenzymer. Det lammer sneglen, som samtidig langsomt opløses. Når sneglen er opløst, opsuger larven væsken.

Larverne er omkring to år om deres udvikling. De forpupper sig i maj-juni, og 3‑4 uger senere er de som voksne hunner igen oppe i græsset for med deres sirenelys at lokke den nye generation af små, vingede hanner til.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Lyngby-Taarbæk Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land