Tidslinje over oldtiden i Gentofte Kommune.

.
Noget så sjældent som en træske, der må have tilhørt en af jægerne i ældre stenalder, blev fundet ved arkæologiske undersøgelser i Christiansholms Mose.
.

Områdets landskab har været præget af de mange, i dag overpløjede, gravhøje, som har været et prægtigt skue for enhver, der kom hertil i oldtiden. Højene er især blevet fjernet i forbindelse med de store boligbyggerier i perioden 1920‑60. Endnu findes der dog mere end 20 fredede og synlige gravhøje i kommunen, spredt i villahaver, parkanlæg og skovområder.

Ældre stenalder

Fra tidligt i ældre stenalder lå der bopladser på kanten af tunneldalene, hvor isen skabte snævre passager, som rensdyr på træk har måttet passere. Det gjorde det nemt for jægerne at nedlægge det livsvigtige byttedyr, og jægerne vendte tilbage til de samme pladser år efter år. Ved Helsingørmotorvejens udvidelse blev der i 1996 fundet en lille boplads fra Brommekulturen (ca. 11.000-ca. 10.500 f.Kr.) med rensdyrjægerens karakteristiske redskaber, dvs. skafttungespidser, skrabere, stikler samt flækkeblokke fra redskabsfremstillingen.

Der er en del spredte spor efter jægernes vandring i landskabet i de følgende årtusinder i fx Christiansholms Mose, hvor man har gjort fund i form af et økseskaft af træ samt et rundbundet trækar fra slutningen af ældre stenalder. Der er også registreret flere bopladser langs Øresundskysten, heriblandt bopladsen Bloksbjerg i Klampenborg, der er dateret til Kongemose- og Ertebøllekulturen (ca. 6400- ca. 3950 f.Kr.). Fund af nedrammede træstokke på pladsen er sandsynligvis spor efter hytter med gruber og bålrester omkring.

Ved Søholm er der udgravet en boplads fra slutningen af Ertebølletid (ca. 4300-ca. 3950 f.Kr.). Pladsen lå på et stort strandvoldsområde, og ved undersøgelsen blev der fundet stolpehuller fra en hyttetomt, gruber, kogegruber samt et værkstedsområde.

Yngre stenalder

De første bønder har ikke efterladt sig mange spor; dog kendes til enkelte depotfund, bl.a. flere flintsegl nordøst for Gentofte Sø, og en håndfuld storstensgrave. En nu helt forsvunden jættestue fra tragtbægerkultur (ca. 3950-ca. 2800 f.Kr.) lå ved Snogegård sydvest for Gammelmose, og herfra stammer gravgaver bestående af økser, mejsler, pile og flækker samt lerkarskår. Tæt ved gravhøjen Bavnehøj i Vangede er der udgravet en mindre boplads med et enkelt langhus og to små forrådshuse. I nærheden af gravhøjene ved Stolpegaard er der fundet et hængesmykke af skifer fra Senneolitikum (ca. 2350-ca. 1700 f.Kr.) samt et fragment af et fladehugget flintsegl. Begge dele stammer formentlig fra en overpløjet grav.

Bronzealder

Dekoreret urnelåg fra bronzealderen fundet på en mark ved gården Maltegård. Urnelåget består af en flad, rund sandstensflise, hvorpå ses helleristninger af frugtbarhedssymbolet »det hellige bryllup«, dvs. foreningen af mand og kvinde, omgivet af en snoet ring eller en krans.

.

I området har der været mange gravhøje, som i de fleste tilfælde har måttet vige pladsen til fordel for den voksende by. En af disse er den nu sløjfede kæmpehøj Løfthøj, der også kendes som Garderhøj, i Jægersborg. Højen indeholdt en stammekiste med gravgods, der afspejler, at den gravlagte tilhørte en af områdets førende slægter. Blandt fundene var et bronzesværd og en kraftig guldring.

Der er mere end 20 bevarede og fredede gravhøje i kommunen, bl.a. i Charlottenlund Skov og Slotshave, Ermelund og Bernstorff Slotshave. De mange begravelser vidner om et rigt liv i bronzealderen, og ved gården Maltegård er der gjort et enestående fund knyttet til gravkulten. Det drejer sig om et urnelåg, hvorpå er afbildet et frugtbarhedssymbol.

Sporene af bronzealderens bopladser begrænser sig indtil videre til fundet af en mindre gård fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) ved vejen Springbanen nordøst for Gentofte Hospital.

Jernalder

Bebyggelsessporene fra jernalderen (ca. 500 f.Kr.-ca. 800 e.Kr.) er også forholdsvis få. Der er bl.a. fundet kogegruber indeholdende keramik, dateret til romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375), bl.a. fra udgravninger nær Bavnehøj. I forbindelse med undersøgelserne ved Springbanen blev der fundet en jernaldergård bestående af et langhus og et par mindre økonomibygninger. Udgravningen viste, at gården, der stammer fra romersk jernalder, blev fornyet to eller tre gange i yngre romersk jernalder (ca. 160-ca. 375).

Fund af jernalderens gravpladser i området sker kun sjældent. Ved grusgravning i Vangede øst for Lillemosegård er der fundet, hvad der formentlig er spor af to rige kvindegrave, dateret til ca. år 100, og på Stengårdsgravpladsen nordøst for Gentofte Hospital blev der fundet seks grave.

Vikingetid

Der er ikke gjort nogen fund fra vikingetiden i kommunen, hvilket formentlig skyldes, at sporene efter vikingetidens bebyggelser ligger gemt under de historiske landsbyer, som siden er blevet til de nuværende byer Vangede, Gentofte og Ordrup. I det hele taget skal de få bebyggelsesspor og grave ikke ses som et udtryk for, at området lå øde hen i oldtiden. Den tidlige urbanisering i hovedstadsområdet har bevirket, at byen voksede til, før der var kommet fokus på arkæologi i forbindelse med byudvikling.

Videre læsning

Læs mere om historie i Gentofte Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Oldtid