Som følge af en befolkningsvækst blev der ryddet skov og anlagt en række bebyggelser. Pest og efterfølgende krise ramte området i senmiddelalderen, men bebyggelserne fra middelalderen overlevede antagelig alle krisen. Hovederhvervet var landbrug; fra det sæsonbestemte fiskerleje Skovshoved kunne befolkningen deltage i sildefiskeriet i Øresund. I Hvidøre anlagdes en kongelig gård.
Middelalderen i Gentofte Kommune
Udsnit af Peder Hansen Resens kort fra 1677 over vandforsyningen til København fra flere nordsjællandske søer, heriblandt Gentofte Sø og Lidensø (nu Hulsø). Kortet er den ældste gengivelse af landsbyerne Vangede og Gentofte, men er dog ikke helt virkelighedstro, idet hverken antallet af gårde eller deres placering afspejler de faktiske forhold. Ikke desto mindre giver kortet et omtrentligt indtryk af de middelalderlige landsbyers fordeling i landskabet.
Administrativ inddeling
Den nuværende Gentofte Kommune er i stor udstrækning identisk med middelalderens Gentofte Sogn. En mulig afvigelse findes i forbindelse med den nu forsvundne middelalderlige bebyggelse Bilstrup. I hhv. 1348 og 1460 henførtes landsbyen til Lyngby Sogn, men ifølge Roskildebispens Jordebog ca. 1370 lå den efter sigende i Gentofte Sogn. Dette sogn hørte under det middelalderlige Støvnæs Herred, der senere blev kendt som Sokkelund Herred. Administrativt hørte herredet under Københavns Len, der siden slutningen af 1100-tallet tilhørte Roskildebispen og administreredes fra Hjortholm. Også i gejstlig henseende hørte den nuværende kommune som en del af Sjællands Østersyssel under kirken i Roskilde.
Mere om administrativ inddeling i kommunen
Befolkningsudvikling
Gentofte og Vangede regnes blandt kommunens ældste landsbyer. Gentofte Kirke var oprindelig en romansk kridtkvaderkirke og kan føres tilbage til sidste halvdel af 1100-tallet. Af dokumenter fra biskop Absalons tid fremgår det desuden, at Gentofte da rummede en storgård med to eller flere mindre gårde under sig.
Modsat Gentofte, der for størstedelen var bispegods, ser Vangede ud til hovedsagelig at have været i adelseje. Tidligst kendte omtale er i et skøde, hvormed Niels Eriksen Saltensee af Linde i 1346 overdrager sin kommende svigersøn, Niels Knudsen Manderup af Svanholm, fire gårde i Vangede. Det nuværende buede gadeforløb af Vangede Bygade menes at afspejle den vejforte, der tidligere karakteriserede bondelandsbyen, og som formentlig går tilbage til middelalderen.
Som et resultat af højmiddelalderens befolkningsvækst findes flere stednavne med endelser afledt af »-torp«, der indikerer en gård eller mindre landsby, som er udflyttet fra en af områdets større bebyggelser. Alle er anlagt i området nord og nordøst for de tidlige landsbyer. Af de nye anlæggelser ser Ordrup ud til at have været relativt tidlig. Mellerup, som blev nedlagt i 1600-tallet, nævnes først i Roskildebispens Jordebog ca. 1370, men er uden tvivl tidligere. Da landsbyens navn formodentlig sigter til, at Mellerup var den mellemste af de tre udflytterbebyggelser Ordrup, Mellerup og Ibstrup, må man dog antage, at de to andre var anlagt tidligere. Ibstrup (senere Jægersborg) optræder først i det skriftlige kildemateriale fra 1401 og bestod da af en enkeltgård og var i kongens eje. Om bebyggelsen tidligere har været større, lader sig ikke bestemme.
Alle de middelalderlige bebyggelser ser ud til at have overlevet den senmiddelalderlige krise. Dette betyder dog ikke, at pest og økonomisk nedgangstid ikke også har kunnet mærkes her. Omkring 1370 opregner Roskildebispens Jordebog kirkens gods i Gentofte til at udgøre to store gårde og otte mindre samt noget øde og ubeboet land. Sidst i middelalderen ses dog fornyet vækst og ressourceoverskud. I Skovshoved, der kendes som fiskerleje tilbage fra 1275, men hvor bosætningen mest sandsynligt har været sæsonbetonet, opførtes senest i slutningen af 1400-tallet et Sankt Anne Kapel. I omtrent samme periode blev sognekirken i Gentofte stærkt udbygget med en sengotisk vestforlængelse, våbenhus og tårn, hvilket normalt tolkes som et tegn på en ressourcefrigørelse som følge af et fald i befolkningstallet.
Mere om befolkningsudvikling i kommunen
Færdsel
Middelalderens vejforbindelse fra København, som via Kongens Lyngby strakte sig videre nordpå mod Hillerød, løb igennem området tæt øst om Vangede. Et vejforløb, som gik langs stranden frem til overfartsstedet ved Hvidøre, må ligeledes have haft en vis regional betydning. Dette synes tilstedeværelsen af en kro ved Hvidøre også at afspejle.
Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen
Bebyggelse og erhverv
Gentofte Kommune var i middelalderen domineret af landbrugsproduktion, og oprettelsen af udflytterlandsbyer i det nordlige hjørne af den nuværende kommune i første del af middelalderen må ses som et resultat af øget opdyrkning og afskovning. Forarbejdning af udkomme og ressourcer har fundet sted i tilknytning til landbrugsmiljøet.
Landsbyen Gentofte var sognets kirkeby, og landsbyens gårde og huse har formentlig siden senmiddelalderen ligget på hver side af den nuværende Gentoftegade. Kirken er dog i dag det eneste tilbageværende fikspunkt af den oprindelige middelalderlandsby.
I fiskerlejet Skovshoved er der ingen tydelige tegn på en bofast befolkning før i 1600-tallet. I stedet blev der i fiskerisæsonen opstillet boder, mens befolkningen tog del i sildefiskeriet i Øresund. Sankt Anne Kapel kan måske forbindes til kong Hans’ dronning Christine, i hvis hofregnskaber kapellet nævnes. Kapellet er ellers ukendt og måske nedlagt i forbindelse med Reformationen.
Det nærliggende Hvidøre optræder i kilderne fra 1507, da kong Hans mageskiftede sig til en handelsbod på stranden der. Kort tid derefter ser der ud til at have været en kongelig gård på stedet, men hvor præcis den har ligget, vides ikke med sikkerhed. Anlæggelsen har med stor sandsynlighed forbindelse til kong Hans’ samtidige erhvervelse af 13 gårde i Ordrup, hvilket omtrent må have udgjort hele landsbyen, som muligvis kan forklares med et ønske om at skaffe bønder til at udføre hoveri i Hvidøre. Ellers har den nye gård sandsynligvis været til brug for kongelig jagt. Under alle omstændigheder ser stedet ud til at have været ofte besøgt i 1500-tallets første årtier, og flere kongelige dokumenter er underskrevet derfra. I årene 1513‑16 havde Christian 2.s elskerinde, Dyveke, og hendes moder, Sigbrit Villoms, bolig på gården i Hvidøre. Den kongelige forbindelse ophørte dog i 1529, da gården forlenedes til den kongelige herold, spanieren Franciscus de Medina. Forleningen inkluderede retten til fiskeri i en inddæmmet dam på stedet. Siden sad Anders Glob på gården, og da han i 1545 opgav lenet, hørte der både ålegårde og bundgarnssætning til stedet. Senest i 1530’erne var der også en kro i Hvidøre, og under Grevens Fejde 1534‑36 gjorde grev Christoffer i 1534 landgang her. Meget tyder på, at Hvidøre var et vigtigt overfartssted for krydsning af Øresund i denne periode og muligvis også tidligere. En møntskat fundet i området indeholder et stort antal mønter fra sidste halvdel af 1200-tallet, hvoraf størstedelen er af skånsk oprindelse. Skatten er nedgravet senest omkring år 1300 og kunne stamme fra en rejsende, der havde krydset sundet til Hvidøre.
Ved vandløbet Rosbæk, der dannede skel mellem Gentofte Sogn og København, fandtes i slutningen af 1400-tallet en mølle. Den middelalderlige landbebyggelse har efterladt sig få spor i landskabet til fordel for senere anlæg, men fra det skriftlige kildemateriale kendes flere storgårde i området.
Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen
Videre læsning
Læs mere om historie i Gentofte Kommune
Læs også om
- Oldtiden i Gentofte Kommune
- 1536-1850 i Gentofte Kommune
- 1850-1920 i Gentofte Kommune
- 1920-1970 i Gentofte Kommune
- 1970-2007 i Gentofte Kommune
Se alle artikler om Middelalderarkæologi
Se alle artikler om Middelalder
