Frem til 1890 blev der drevet erhvervsfiskeri i Gentofte Sø, hvor især karperne og karusserne var yndede fangster. Den sidste erhvervsfisker var Peter Jørgensen, som boede med sin datter »Jomfru Jørgensen« i fiskerhuset for enden af Fiskebakken på østsiden af søen, hvor man i dag kan leje både. Fiskerne bidrog bl.a. til udryddelsen af odderen, som indtil ca. 1930 var almindelig ved søen, men blev anset for en konkurrent til fiskeriet og derfor efterstræbt.
.

Den 26,3 ha store Gentofte Sø ligger mellem Gentofte og Helsingørmotorvejen med Brobæk Mose som umiddelbar nabo i vest. Søen er klarvandet og kalkrig og har en middeldybde på 0,9 m og en størstedybde på 1,6 m. Den er blandt landets ti reneste søer over 20 ha, selv om tilførsel af vand fra den gamle Vangede Losseplads og formentlig også fra Helsingørmotorvejen betyder, at søen har ret høje niveauer af klorid og tungmetaller.

Fra omkring år 1600 var søen ejet af København, da den indgik i byens drikkevandsforsyning, men blev i 2012 solgt til Gentofte Kommune. At søen i dag er så ren, kan dels tilskrives, at den tidligere fungerede som drikkevandsreservoir, dels at søens opland blev bebygget, før landbruget blev industrialiseret. Siden villakvarterets anlæggelse i 1930’erne har søen dog fået tilført husspildevand fra kloakoverløb på vestsiden. Kommunen har gjort en stor indsats for at begrænse tilførslen, senest ved en udbygning af Brogårdsbassinet 2012‑13. Helt ophørt er kloakoverløbene ikke, men rørholmene på søens vestside lader til at begrænse spildevandspåvirkningen. Overdreven fuglefodring er en anden kilde til næringsstoftilførsel. Værst var det i begyndelsen af 1990’erne, da lokale bagere ville hjælpe søens fugle ved hver morgen at tømme et læs tiloversblevne bagerbrød fra lastbil ud i søen. Dette foregik dog kun, indtil kommunen fik standset den omfattende forurening.

Gentofte Sø har en rig undervandsvegetation, som bl.a. omfatter tyk og skør kransnål samt den meget sjældne stjernetråd. Dertil kommer arter som stor kildemos, akstusindblad, tornfrøet hornblad, kredsbladet vandranunkel, krybende vandkrans samt børstebladet, spinkel og liden vandaks. På bredderne vokser desuden vandpeberrod, duskfredløs og brudelys samt flere arter af orkideer.

I og omkring søen findes et rigt insektliv, der tæller guldsmede som stor kejserguldsmed, kilepletmosaikguldsmed, glinsende smaragdlibel, sort hedelibel, lille rødøjet vandnymfe og blåbåndet pragtvandnymfe. Svalehale, som sidst blev set ved Gentofte Sø i 1943, ynglede ved søen i 2016 for derefter at forsvinde igen. Fiskebestanden udgøres af bl.a. rudskalle, suder, gedde, hork, aborre og ål. I isvinteren 2009‑10 blev Gentofte Sø ramt af fiskedød, hvilket især gik ud over søens karper og ål. Som erstatning for de tabte fisk blev der i 2014 udsat 1.500 små ål.

Blandt ynglefuglene er toppet lappedykker, grågås, gråand og blishøne de talrigeste, men også lille lappedykker, knopsvane, troldand, taffeland og grønbenet rørhøne yngler fåtalligt i søen. På bredden står stadig flere over 100 år gamle hvidpile, som er vigtige levesteder for en række insekter, fugle og flagermus. Eksempelvis huser et af træerne på østbredden en koloni af vandflagermus.

Gentofte Sø er populær blandt lystfiskere og bl.a. kendt for sine store gedder. Siden 1890 har Lystfiskeriforeningen haft retten til fiskeriet i søen, og der må kun fiskes fra båd.

Sammen med Brobæk Mose er Gentofte Sø udpeget som habitatområde.

Bynære orkideer

Priklæbet gøgeurt er en underart af majgøgeurt og blomstrer fra midten af juni til midt i juli. Den blev i Danmark først registreret i det vestlige Himmerland i 1977, og da den i 1990 blev fundet ved Gentofte Sø, var det første gang, arten var set uden for Jylland. I 2007 blev priklæbet gøgeurt derfor udpeget som ansvarsart for Gentofte Kommune.

.

Omkranset af tæt bebyggelse og med den stærkt trafikerede Helsingørmotorvej som nabo virker Brobæk Mose og Gentofte Sø ikke umiddelbart som den mest oplagte scene for en stor mangfoldighed af orkideer. Ikke desto mindre kan det bynære naturområde fremvise otte arter og underarter af de særprægede planter. De omfatter priklæbet gøgeurt, purpurgøgeurt, kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt, ægbladet fliglæbe, sumphullæbe, skovhullæbe og koralrod.

Mens den uanseelige koralrod kun forekommer i de mest utilgængelige pilekrat, er de øvrige orkideer i høj grad knyttet til de kulturpåvirkede dele af området. Eksempelvis er sumphullæbe overvejende fundet ved stier, som omkring 1930 blev anlagt med kalkholdig jord fra det nedlagte Tjørnegårdens Teglværk. På søens østbred indvandrede orkideerne først i 1985, efter at den tidligere stejle bred af pilerafter blev omlagt til en flad søbred på udlagte rullesten. Her trives nu både kødfarvet, priklæbet, skov- og purpurgøgeurt. Netop priklæbet gøgeurt har sin lokale hovedforekomst på den sydvestlige eng, som ellers først i 1970’erne blev opfyldt med overskudsjord fra byggeriet af Gentofte Rådhus’ nye sydfløj og derefter omdannet til boldbane. Siden midten af 1980’erne er arealet dog atter blevet drevet som eng, og i dag må de talrige priklæbede gøgeurt dele engen med enkelte kødfarvet gøgeurt, skovgøgeurt og skovhullæbe.

Ikke alle orkideerne lader til at været kommet til området på naturlig vis. Purpurgøgeurt blev formentlig udplantet i 1992, mens sumphullæbe muligvis er ankommet med teglværksjorden. Derimod er der intet, der tyder på, at de andre orkideer skulle have fået en hjælpende hånd.

Videre læsning

Læs mere om Ferske vande i Gentofte Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Ferske vande