Med sit røde næb, blågrå hoved og bryst, brunplettede overside og hvide gump er vandriksen en ganske farvestrålende fugl. Den er sky og færdes oftest dybt inde i rørskoven, hvorfra man om natten kan høre dens karakteristiske kald, der lyder som et grisehyl. Ved hård frost om vinteren er den lettere at få øje på, da den her vil søge ud til søernes isfrie områder eller til kildevæld som fx i Brobæk Mose.
.

Brobæk Mose på vestsiden af Gentofte Sø er en delvis skovbevokset mose med fire gamle tørvegrave fra midten af 1800-tallet. Indtil 1932 var den sydlige del af mosen en græsset eng, og for at genskabe det lysåbne engareal har denne del af mosen været plejet med høslæt siden 1981. Derudover rummer mosen flere kalkholdige sumpkilder.

Den bynære mose har et overraskende rigt planteliv med sjældne arter som butfinnet mangeløv, sort pil, vinget perikon, vandbrunrod, enskællet sumpstrå og trådstar. I selve mosen og langs bredden af Gentofte Sø vokser desuden hele otte forskellige orkideer. Fuglelivet omfatter bl.a. en ynglebestand af vandrikser, som især kan opleves om vinteren, når de fouragerer i mosens isfrie kildevæld. Visse år har den ret sjældne lille flagspætte også ynglet i mosen. De gamle tørvegrave bliver benyttet som ynglested af but- og spidssnudet frø samt grøn frø og lille vandsalamander. Skovsumpene er levested for flere arter af flagermus, heriblandt dværgflagermus og troldflagermus, som på sommeraftener ofte kan ses jage insekter over engene og i rørsumpen.

Nordisk Insulinlaboratorium (nu Novo Nordisk) ejede det meste af mosen 1932‑83 og benyttede den som hospitalshave for diabetespatienter. Mosen gik derfor under navnet Insulinmosen, indtil Gentofte Kommune overtog den nordlige del af området og gav den navnet Brobæk Mose. De nordlige 12,4 ha af mosen blev fredet i 1988. Derudover indgår hele mosen i habitatområdet Brobæk Mose og Gentofte Sø.

Videre læsning

Læs mere om Det åbne land i Gentofte Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Det åbne land