Codanhus ved Sankt Jørgens Sø ligger på Gammel Kongevej. Set fra Københavns Centrum markerer højhuset, hvor Frederiksberg begynder.
.
Kort over Frederiksberg med angivelse af de syv kvarterer, der beskrives i Trap Danmark, samt omfanget af de kortudsnit, der vises under beskrivelsen af hvert kvarter.
.

Som en by i byen ligger Frederiksberg omgivet af København til alle sider. Sådan har det været siden 1901, hvor København indlemmede en række nabokommuner i sit areal, dog ikke Frederiksberg, som det lykkedes at beholde sin selvstændighed. Samtidig har området været dybt afhængigt af beliggenheden så tæt på landets hovedstad.

Frederiksberg, der også modsvarer Frederiksberg Kommune, har 104.410 indbyggere og er med et areal på 8,7 km2 Danmarks mindste og tættest befolkede kommune. Mellem rådhusene på Frederiksberg og i København er der ca. 2,5 km.

Frederiksberg ligger på et fladt moræneområde. Kun mod syd, dvs. Søndermarken, en del af området omkring Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have, er terrænet kuperet, og Frederiksberg Bakke hæver sig 36 meter over havet. Fra vest ses højhuset Domus Vista og længere fremme Zoologisk Haves tårn på lang afstand.

Kommunen udgør et sammenhængende byområde, der er begunstiget med mange rekreative områder, først og fremmest Frederiksberg Have med slottet, Søndermarken, Zoologisk Have og Landbohøjskolens Have. De områder, der rummer nye bebyggelser, repræsenterer derfor den byfornyelse, der er sket fx ved sanering eller ved omdannelse af tidligere industriområder i 1900-tallets sidste halvdel; en udvikling, som stadig er i gang.

Da Københavns voldsystem blev opgivet i 1852, og det blev tilladt at bygge vest for demarkationslinjen langs de nuværende Allégade, Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, fik det stor betydning for kommunens udvikling. Den stigende befolkningsvækst i hele landet i 1800-tallet og industriudviklingen efter 1840 fik mange fra landdistrikterne til at søge mod byerne og de nye erhvervsmuligheder. Arbejdere flyttede fra det overbefolkede København mod nybyggede lejekaserner uden for voldene, og også de bedrestillede søgte mod lys og luft. Frederiksberg blev på få årtier forvandlet fra landsby til villaby, da en del af hovedstadens borgerskab slog sig ned langs Gammel Kongevej og i området øst for Bülowsvej mellem Ladegårdsåen og Frederiksberg Allé. Da Frederiksberg fik station i 1864, opstod der et nyt kvarter syd for stationen, og landsbyen og de nye huse dannede snart et sammenhængende bælte. Krydset Gammel Kongevej-Falkoner Allé og de tilstødende områder blev handelscentrum, og med tiden kom de til at rumme bl.a. rådhus, bibliotek, brandstation og domhus. Håndværk og industri slog sig bl.a. ned vest for Sankt Jørgens Sø, på Howitzvej og langs Nordre Fasanvej. Mere muntert gik det til omkring Frederiksberg Runddel med caféer og teatre. Fra 1855 til 1890 steg befolkningen på Frederiksberg fra 4.342 til 46.954, og Frederiksberg blev dermed Danmarks næststørste by. Ingen sogne i Danmark havde en tilsvarende befolkningsvækst i samme periode.

Jorden i den vestligste del af kommunen forblev længst under plov eller blev anvendt til gartneridrift nord for Roskildevej, hvor der i dag ligger etagebyggeri som fx kollektivboligerne Frederiksgården og naboen Sophie Amalie Gården fra hhv. 1959 og 1965.

Frederiksberg har i dag en stor koncentration af uddannelses- og vidensmiljøer. Fra Dalgas Boulevard til Frederiksberg Centret ligger en række afdelinger af CBS nord for metrolinjen, og tæt herpå Frederiksberg Gymnasium, læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet Frederiksberg Campus (den tidligere Landbohøjskole) langs Bülowsvej samt Niels Brock og Musikkonservatoriet på Rosenørns Allé ved Forum. Siden 1869 har Hærens Officersskole holdt til på Frederiksberg Slot.

Frederiksbergs ry som forlystelsesområde for københavnere og lokale borgere repræsenteres stadig af teatrene nær Frederiksberg Runddel, Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Edison og Riddersalen, af de små familiehaver ved Pile Allé og traktørstederne i Allégade.

Stednavnets betydning

Stednavnet Frederiksberg optræder første gang i et dokument dateret d. 16. marts 1699, i hvilket Christian 5. lader udbetale en sum penge til byggeri af »des Hauses Friederichsberg≪, altså Frederiksberg Slot. Flere dokumenter er udstedt på slottet det år, hvor bygherren Frederik 4. flyttede ind, således både 6., 10. og 28. oktober 1704. Formen her er Friderichsberg ligesom på Videnskabernes Selskabs originalkort over Københavns porte fra 1762. Et trykt kort fra Videnskabernes Selskab fra 1766 har endvidere formen Fridricsbierg. I matriklen 1844 skrives navnet Frederiksberg. Navnets form er tysk influeret. Forleddet er mandsnavnet Friederich/Frederik efter kongen, der lod slottet opføre. Efterleddet er substantivet berg, der må være anvendt som et sidestykke til det ældre danske substantiv bjerg med betydningen »bakke«. Navnet er motiveret af slottets beliggenhed på toppen af Frederiksberg Bakke og betyder »Frederiks bakke«.

Frederiksbergs industrielle bygningsarv

Forbrændingsanstalten på Nyelandsvej, den nuværende Stæhr Johansens Vej, var tegnet af Heinrich Wenck og opført i 1903. Her blev dagrenovation brændt for at producere elektricitet og fjernvarme. Forbrændingsanstalten ses th. på dette foto fra ca. 1910, og bygningerne er i dag omdannet til idrætshal, ligesom den 60 m høje dampskorsten fra 1902 er bevaret. Knuseværket tv. fra 1904 er til gengæld revet ned.

.

Industriudviklingen på Frederiksberg begyndte efter ophævelsen af den militære demarkationslinje i 1852 og var i mere end 100 år en af drivkræfterne bag Frederiksbergs eksplosive byvækst. Transformationen af Frederiksbergs erhvervsstruktur fra industrivirksomheder til mere serviceorienterede erhverv fra midten af 1900-tallet efterlod en række tomme industribygninger. Langt de fleste industribygninger blev revet ned, mens enkelte blev ombygget til nye formål og er et eksempel på genanvendelse af den industrielle bygningsarv.

Industribygningerne på Frederiksberg

Sjælsø Gruppen, der købte Royal Copenhagens grund og bygninger, stod for omdannelsen af området sammen med Juul Frost Arkitekter. Flere bygninger blev revet ned, mens områdets tilbageblevne bygninger blev istandsat og moderniseret, bl.a. den prominente, trefløjede hovedbygning ud mod Søndre Fasanvej, der i dag rummer boliger samt outletsalg for Georg Jensen og Royal Copenhagen.

.

Nogle af Frederiksbergs industribygninger blev søgt omdannet til nye formål med henblik på bevarelse af den oprindelige bygnings karakter. Fisker & Nielsen havde i mange år produceret den berømte støvsuger Nilfisk og motorcyklen Nimbus på deres fabrik på Frederiksberg. På den tidligere industrigrund opstod bolig- og kontorbyggeriet Nimbusparken, hvor også det private hospital Hamlet blev opført. Flere af Nilfisk-fabrikkens tidligere industribygninger ud mod Peter Bangs Vej, tegnet af A.S.K. Lauritzen og opført i 1913, blev bevaret og ombygget, og de bruges i dag til kontorer og serviceerhverv. Et andet eksempel på genanvendelse af den industrielle bygningsmasse er forbrændingsanstalten på Nyelandsvej opført i 1903 af Heinrich Wenck. Forbrændingsanstaltens gamle kedelhal blev 2000‑01 renoveret og ombygget til idrætshal og kulturhus.

I 1871 åbnede metalemballagefabrikken Carl Lunds Fabriker på Bernstorffsvej, den nuværende Danasvej. Virksomheden, der var en af kommunens største virksomheder, producerede bl.a. emaljeret køkkentøj og jernblikvarer. I midten af 1910’erne flyttede virksomheden til Amager, hvilket efterlod en række tomme industribygninger, der i dag bruges til nye formål. Emaljefabrikkens hovedbygning på Danasvej 30B, der er opført i 1880, har siden 1985 rummet Filialbiblioteket Danasvej. Fabrikkens bygning på Danasvej 30A, opført i 1872, husede i flere år SU-styrelsens hovedsæde, men blev 2015‑17 omdannet til studie- og seniorboliger, tegnet af Architema Architects K/S. Fabrikkens tidligere industribygning på Forchhammersvej 19 (opført 1891) blev omdannet til fælleslokaler til de nye boliger.

Royal Copenhagen

Et af de mest kendte eksempler på genanvendelse af tidligere industribygninger på Frederiksberg er omdannelsen af Royal Copenhagen A/S ved Smallegade og Søndre Fasanvej. 1869 havde virksomheden, først som fajancefabrikken Aluminia og siden Den Kongelige Porcelainsfabrik, haft sin produktion i de mange bygninger på Smallegade. I 2004 flyttede Royal Copenhagen til Hersted Industripark i Albertslund Kommune. En epoke med mere end 120 års industriel og håndværksmæssig produktion i bygningerne på Frederiksberg var slut.

Flere af porcelænsfabrikkens bygninger blev omdannet i perioden 2005‑09 i kombination med nybyggeri på området. På den østlige del af det store fabriksområde blev der opført flere etagebygninger med boliger og gårdrum mellem bygningerne. Også virksomhedens treetagers, gule teglstensbygninger i historicistisk stil, der var tegnet af Valdemar Ingemann, blev omdannet til boliger, ligesom flere høje, grundmurede etagebygninger med småsprossede vinduer blev genanvendt til forskellige formål, bl.a. af Copenhagen Business School (CBS). Den tidligere silobygning blev omdannet til Råvarebygningen i fire etager, tegnet af Henning Larsen og indviet i 2009, hvilket markerede afslutningen på omdannelsen af Den Kongelige Porcelainsfabriks tidligere område.

Videre læsning

Læs mere om byer i Frederiksberg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder