Som en by i byen ligger Frederiksberg omgivet af København til alle sider. Sådan har det været siden 1901, hvor København indlemmede en række nabokommuner i sit areal, dog ikke Frederiksberg, som det lykkedes at beholde sin selvstændighed. Samtidig har området været dybt afhængigt af beliggenheden så tæt på landets hovedstad.
Frederiksberg, der også modsvarer Frederiksberg Kommune, har 104.410 indbyggere og er med et areal på 8,7 km2 Danmarks mindste og tættest befolkede kommune. Mellem rådhusene på Frederiksberg og i København er der ca. 2,5 km.
Frederiksberg ligger på et fladt moræneområde. Kun mod syd, dvs. Søndermarken, en del af området omkring Frederiksberg Slot og Frederiksberg Have, er terrænet kuperet, og Frederiksberg Bakke hæver sig 36 meter over havet. Fra vest ses højhuset Domus Vista og længere fremme Zoologisk Haves tårn på lang afstand.
Kommunen udgør et sammenhængende byområde, der er begunstiget med mange rekreative områder, først og fremmest Frederiksberg Have med slottet, Søndermarken, Zoologisk Have og Landbohøjskolens Have. De områder, der rummer nye bebyggelser, repræsenterer derfor den byfornyelse, der er sket fx ved sanering eller ved omdannelse af tidligere industriområder i 1900-tallets sidste halvdel; en udvikling, som stadig er i gang.
Da Københavns voldsystem blev opgivet i 1852, og det blev tilladt at bygge vest for demarkationslinjen langs de nuværende Allégade, Falkoner Allé og Nordre Fasanvej, fik det stor betydning for kommunens udvikling. Den stigende befolkningsvækst i hele landet i 1800-tallet og industriudviklingen efter 1840 fik mange fra landdistrikterne til at søge mod byerne og de nye erhvervsmuligheder. Arbejdere flyttede fra det overbefolkede København mod nybyggede lejekaserner uden for voldene, og også de bedrestillede søgte mod lys og luft. Frederiksberg blev på få årtier forvandlet fra landsby til villaby, da en del af hovedstadens borgerskab slog sig ned langs Gammel Kongevej og i området øst for Bülowsvej mellem Ladegårdsåen og Frederiksberg Allé. Da Frederiksberg fik station i 1864, opstod der et nyt kvarter syd for stationen, og landsbyen og de nye huse dannede snart et sammenhængende bælte. Krydset Gammel Kongevej-Falkoner Allé og de tilstødende områder blev handelscentrum, og med tiden kom de til at rumme bl.a. rådhus, bibliotek, brandstation og domhus. Håndværk og industri slog sig bl.a. ned vest for Sankt Jørgens Sø, på Howitzvej og langs Nordre Fasanvej. Mere muntert gik det til omkring Frederiksberg Runddel med caféer og teatre. Fra 1855 til 1890 steg befolkningen på Frederiksberg fra 4.342 til 46.954, og Frederiksberg blev dermed Danmarks næststørste by. Ingen sogne i Danmark havde en tilsvarende befolkningsvækst i samme periode.
Jorden i den vestligste del af kommunen forblev længst under plov eller blev anvendt til gartneridrift nord for Roskildevej, hvor der i dag ligger etagebyggeri som fx kollektivboligerne Frederiksgården og naboen Sophie Amalie Gården fra hhv. 1959 og 1965.
Frederiksberg har i dag en stor koncentration af uddannelses- og vidensmiljøer. Fra Dalgas Boulevard til Frederiksberg Centret ligger en række afdelinger af CBS nord for metrolinjen, og tæt herpå Frederiksberg Gymnasium, læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Københavns Universitet Frederiksberg Campus (den tidligere Landbohøjskole) langs Bülowsvej samt Niels Brock og Musikkonservatoriet på Rosenørns Allé ved Forum. Siden 1869 har Hærens Officersskole holdt til på Frederiksberg Slot.
Frederiksbergs ry som forlystelsesområde for københavnere og lokale borgere repræsenteres stadig af teatrene nær Frederiksberg Runddel, Betty Nansen Teatret, Aveny-T, Edison og Riddersalen, af de små familiehaver ved Pile Allé og traktørstederne i Allégade.