Kvarteret omkring Flintholm, 2018. Flintholm Station er et trafikalt knudepunkt med S-togsforbindelser til Klampenborg, Hellerup og Ny Ellebjerg og har desuden metro til Amager. I trekanten mellem metroen og S-togslinjen til Klampenborg er Frederiksbergs nyeste område anlagt på det tidligere gasværks grund. Det kaldes Revykvarteret, da alle gader er opkaldt efter kendte skuespillere. I nabotrekanten mellem S-togslinjerne ligger Ved Grænsen med byggeforeningshuse fra 1914‑19. Den Sønderjyske By sydvest på kortet består af lave boligblokke med tilhørende haver. Den blev færdigbygget i 1923 og fik gadenavne efter mænd med tilknytning til Genforeningen i 1920. De vigtigste handelsstrøg er Peter Bangs Vej og Finsensvej.
.
Kort over Frederiksberg med angivelse af de syv kvarterer, der beskrives i Trap Danmark.
.

KU.BE på Dirch Passers Allé 4 er et 3.800 m2 stort kultur- og bevægelseshus, der drives af Frederiksberg Kommune og huser træning, fritidsliv og kulturtilbud. Huset bruges samtidig af foreninger og kulturinstitutioner.

.
Flintholm Station er et trafikalt knudepunkt, hvor både buslinjer, metroen og S-toget mødes.
.

Kvarter på Frederiksberg. Kvarteret afgrænses fra Københavns Kommune af jernbanelinjer både mod nordøst og mod nordvest, hvor flere haveforeninger ligger langs sporene, og af Peter Bangs Vej mod syd. Bebyggelsen i det trekantede område mellem Flintholm Station og Finsensvej er opført 1914‑19 af Frederiksberg Kommunale Funktionærers Boligforening omkring vejene Ved Grænsen og Buen. Det er en haveby efter engelsk forbillede og er tegnet af K.T. Seest og Hans Koch i Bedre Byggeskik-stil.

Som et udtryk for, at Frederiksberg Kommune forsøgte at huse og hjælpe mindre industrier i gang, opførtes 1941‑42 Industrigården på hjørnet af Flintholm Allé og Finsensvej af Dominia (i dag: Dominia A/S) med P. Søgaard Petersen og Svend Albinus som arkitekter. Mod nordøst, mellem Finsensvej og metroen, lå tidligere Frederiksberg Gasværk og Frederiksberg Elektricitetsværk samt en del mindre industrivirksomheder, men de blev alle lukket og flere nedrevet i løbet af 1960’erne og 1970’erne. Den eneste tilbageværende rest af gasværket, der lukkede i 1964, er det tidligere målerhus på Finsensvej 76 B, der er fredet, og funktionærboligen kaldet Den Gule Villa, der nu fungerer som lokalt aktivitetscenter. På en del af grunden opførtes boligbebyggelsen Solbjerg Have, der stod færdig i 1980. Bebyggelsen kombinerer etagehuse og tætlave huse med ældreboliger, børneinstitutioner, plejehjem mv., og materialerne er enkle: lette elementer af rødimprægneret træ og bølgeeternitplader, der er opstillet på betondæk. Arkitekterne var Fællestegnestuen ved Jørn Ole Sørensen, Viggo Møller-Jensen og Tyge Arnfred.

De mest markante nybyggerier er det kløverformede kontorkompleks, opført som hovedsæde for revisions- og rådgivningsvirksomheden KPMG, der er tegnet af 3XN og indviet i 2011, og Flintholm Company House, opført af Vilhelm Lauritzen Arkitekter i 2012 med en udvidelse, der er færdig i 2019. Begge ligger på sydsiden af metrolinjen op til Flintholm Station. Senest er kultur- og bevægelseshuset KU.BE kommet til, tegnet af det hollandske arkitektfirma MVRDV og Adept og indviet i 2016, samt Flintholm Svømmehal, der blev indviet i 2017. Hallen, der er tegnet af 3xSkak A/S, er forbundet med området via en cykel- og gangbro over metroen.

Den Sønderjyske By vest for Sønderjyllands Allé er et boligområde i to etager i en enkel, klassicistisk stil, opført 1921‑23 af A.S.K. Lauritzen og K.T. Seest. Vest for Den Sønderjyske By opførte Cornelius Hansens Tegnestue i 1991 boligbebyggelsen Herman Bangs Have, hvis altangange, udkragede tag og lyse søjler anslår en sydlandsk stemning. Ved Sønderjyllands Allé ligger Frederiksberg Idrætspark med Tre Falke Hallen, og syd for denne den tidligere Sønderjyllandsskolen, opført i 1943 af G.B. og Ole Hagen. Skolens bygninger huser nu Frederiksberg HF. Nord for Den Sønderjyske By ligger Falkonergårdens Gymnasium og HF-kursus, opført 1953‑55 af kgl. Bygningsinspektør Thomas Havning, som et repræsentativt eksempel på dansk teglstensarkitektur i tiden efter 2. Verdenskrig. Gymnasiet blev udvidet i 2015 af Falko Arkitekter og i 2017 af Rønnow Arkitekter.

Mod sydøst findes et boligområde, der hovedsagelig består af etageejendomme. Heraf skiller Thorsgaard på Peter Bangs Vej 80‑92 sig ud. Det trefløjede anlæg med den solorienterede, fint gennemarbejdede plan blev opført af Sigurd Tanggaard i 1940. Mellem Finsensvej, N. Jespersens Vej og Philip Schous Vej ligger en trekantet karré, opført 1930‑31 af Palle Suenson og Thorvald Dreyer. Med sine facader opmuret med vekslende skifter af gule og røde sten og skulpturelle anvendelse af altan/karnap-motivet er karréen et fint eksempel på den funktionelle tradition i 1930’ernes boligbyggeri. På C.N. Petersens Vej og N. Jespersens Vej opførte Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe i 1928 en sammenhængende rækkehusbebyggelse i to etager, som er præget af lignende bebyggelser udviklet af Thorkild Henningsen i 1920’erne. På hjørnet af P.G. Ramms Allé og Dalgas Boulevard ligger stadsarkitekt A.S.K. Lauritzens Lindevangskolen, opført i 1930 som et T-formet, symmetrisk anlæg præget af nyklassicismen. Skolen fik 2016‑17 en tilbygning, tegnet af Rørbæk og Møller Arkitekter A/S. Øst for skolen ligger Lindevangsparken.

På nordsiden af Peter Bangs Vej, hvor bl.a. Fisker & Nielsens støvsugerfabrik tidligere lå, ligger nu Akademikerhuset, og i et langstrakt bånd nord for metrolinjen i udkanten af kvarteret fra Dalgas Boulevard til Nordre Fasanvej, hvor bl.a. NKT lå, ligger i stedet CBS, gymnasium og teknisk erhvervsskole. Copenhagen Business Schools afdeling på Dalgas Have er tegnet af Henning Larsen og opført i perioden 1985‑91.

Videre læsning

Læs mere om Frederiksberg

Læs videre om

Se alle artikler om Bydele og byområder