Kvarter på Frederiksberg. I området Frederiksberg Bredegade, Smallegade og Allégade kan man ane den gamle landsbys struktur. Sydøst herfor udgør området fra Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Runddel op til Gammel Kongevej, omkring Pile Allé og Allégade, den ældste del af Frederiksberg.
I 1660’erne opførte Frederik 3.s dronning Sophie Amalie en »prinsessegård« i bindingsværk til sine døtre. Gården lå på Frederiksberg Runddel, hvor de to nuværende 1700-talsbygninger i dag danner indgang til Frederiksberg Have. Den niårige kronprins Frederik (den senere kong Frederik 4.) overtog gården i 1680, hvorefter den kom til at hedde Prinsens Gård. I 1744 ombyggede Niels Eigtved den sydlige sidefløj, orangeriet eller Laurierhuset, som det kaldes. Det meste af gården nedbrændte i 1753, hvorefter den nordlige sidefløj genopførtes 1755‑56 som pendant i samme stil med Lauritz de Thurah som arkitekt. Hovedfløjen genopførtes ikke; i stedet tilføjede Thurah det stadig eksisterende, elegante gitter med tilhørende port i midten.
1700‑04 var Frederiksberg Allé blevet anlagt på strækningen fra Sankt Thomas Plads til ridebanen foran Prinsens Gård, kantet af to rækker lindetræer i hver side. I dag er noget af strækningen kun med én række lindetræer.
De ældste ejendomme på østsiden er Allégade 6 og Ludvigs Minde i nummer 22, opført i hhv. 1753 og 1790, mens de øvrige er fra 1800-tallet. Allégade 6 er et herskabeligt landsted i én etage med mansardtag, der skjuler sig bag et senere opført forhus.
Hvor Allégade og Gammel Kongevej mødes, opførtes Frederiksberg Rådhus i årene 1941‑53. Arbejdet måtte indstilles i 1944 på grund af krigen. Man var ikke nået længere end til den høje kælderetage, hvilket stadig er synligt ved en farveforskel i murværket. Arkitekten Henning Hansen, der ledede opførelsen, døde i 1945, og byggeriet blev først genoptaget i 1949, hvor Helge Holm og Carl H. Nimb overtog færdigprojektering og byggeledelse indtil færdiggørelsen i 1953.
Den trafikerede Gammel Kongevej set mod øst. Vejen, der strækker sig fra Frederiksberg Rådhus i vest til Sankt Jørgens Sø i øst, eksisterede allerede i 1500-tallet, men blev udbygget og ændrede navn til Kongevejen i 1600-tallet. Da Frederiksberg Allé blev anlagt 1700‑04, skiftede Kongevejen navn til Gammel Kongevej. I dag er den en livlig handels- og butiksgade.
