Ulrik Plesner
Faktaboks
Ulrik Plesner
- Født
- 17. maj 1861, Vedersø
- Død
- 22. november 1933, Skagen
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Af
Neuhaus, Christian Rasmus (13.3.1833-21.3.1907)/Det Kgl. Bibliotek.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Biografi
Ulrik Plesner kom fra det barske Vestjylland, og egnens jævne, enkle byggeskik med tætte, sluttede bygningskroppe i rød blankmur, hvidtede gesimser og bånd blev en stærk inspirationskilde sammen med H.B. Storcks mere barokke arbejder og engelsk arkitektur. Ved færdiggørelsen af den første tilbygning til Brøndums Hotel i 1892 gjorde P. sig for første gang bemærket i en større kreds. Det faste, brede hus med aner i gammel jysk bygningskultur var helt forskellig fra datidens prangende hoteller og kom til at sætte standarden på stedet mange år frem. En stor del af P.s virke kom til at foregå i Skagen, hvor han boede i lange perioder og var et skattet medlem af kredsen af kunstnerpersonligheder, og sognerådet brugte ham som æstetisk censor ved alle nybyggerier.
P. var respekteret både af ældre og yngre arkitekter for sin usentimentale og ligefremme måde at gribe opgaverne an på og kom til at spille en vigtig rolle i opgøret med historicismen og den markante individualisme. Akademiet kunne ikke lære ham noget, mente han, og skitser til motiverne benyttede han ikke. Alt skabtes fra bunden i en fri, personlig proces med inspiration fra ældre borgerlig byggeskik, England og murstensbarokken.
Det egentlige gennembrud skete med Åhusene i København, der med rige, plastisk afvekslende facader i nøje sammenhæng med rummene bagved kom til at vise vejen for etageejendomme fremover. De samme tendenser ses i flere samtidige rigmandsvillaer, men alligevel blev det de mindre opgaver af officiel karakter, Havnevæsenets bygning i Skagen og de første jernbanestationer, formede som almindelige huse, der blev skelsættende. Den enkelt opbyggede, men rigt varierede havnebygning er måske hans bedste værk i foreningen af engelske og danske træk.
Inden for etagehusbyggeriet markerede forsøgshusene på Mariendalsvej en nyskabelse, langt forud for sin tid med et- trappesystem og spisekøkkener. I projektet til bebyggelse af Islands Brygge optræder for første gang gadeplaner orienteret efter solretningen og små grønne pladser. Bebyggelsen om Danas Plads og Vodroffsvej i København indeholder middelaldermotiver og romantik og udmærker sig ved den vellykkede plan.
Det monumentale er fremherskende ved Studenterforeningen, Hafnia-bygningen og den nedrevne Østifternes Kreditforening, men førstnævnte er alligevel en levende, afvekslende bygning i kraft af den frie syntese af nederlandsk renæssance og engelske landhuse. Gotiserende træk er tydelige i alderdomshjemmet i Ringkøbing, Johnsons Stiftelse og Esbjerg Posthus, men udnyttes i reglen til et vellykket resultat. P. var gode venner med Th. Bindesbøll, der gav ham en vis interesse for jugend og i flere tilfælde leverede facade- og interiørdekorationer.
P. var en af de få i sin tid, der dannede skole, og det i en grad at dansk arkitektur i starten af århundredet står i dyb gæld til ham. Han blev samlingspunktet i udviklingen af en borgerlig, frisindet dansk bygningskunst, inden nyklassicisme og empire tog over.
Genealogi
Plesner, Ulrik Adolph, 1861-1933, arkitekt. *17.5.1861 i Vedersø, ?22.11.1933 i Skagen, urne smst. Forældre: Sognepræst Johan Frederik P. og Marie Lucie Hastrup. Ugift.
Uddannelse
Udv. præliminæreksamen juni 1878; murerlærling 2 somre; afg. fra Tekn. Sk., Kbh. sept. 1883; Kunstakad. Kbh., ark.sk., alm. forb.kl. maj 1880, afg. jan. 1893. Ansættelser: Kond. for Hans J. Holm ved restaur. af Aalholm Slot, opmål. for Akad.; H.B. Storck.
