Frederiksberg Have af . Begrænset anvendelse

Frederiksberg Have

På en februardag er to motionsløbere på vej ned mellem de stynede lindetræer til kanalerne, som snor sig rundt i den centrale del af Frederiksberg Have.
.

På det lave vand i en af søerne i Frederiksberg Have har en fiskehejre fanget en ægtung butsnudet frø. Selv om fiskehejren langt overvejende ernærer sig af fisk, sætter den også gerne næbbet i bl.a. mosegrise, ællinger og frøer, når muligheden byder sig. Den kan endda finde på at æde frugt og korn, om end det kun er som supplement til en ellers kødbaseret kost.

.

På denne akvarel tilskrevet Johannes Senn fra ca. 1813 er de kongelige skildret som en borgerlig familie, der går en spadseretur i de grønne omgivelser i Frederiksberg Have. Frederik 6. er omgivet af sin hustru, dronning Marie Sophie Frederikke, og deres to døtre, Caroline og Vilhelmine.

.
Frederiksberg Have
.

Den ca. 32 ha store Frederiksberg Have ligger nord for Frederiksberg Slot og grænser op til Zoologisk Have i sydvest. Frederiksberg Have blev anlagt som barokhave efter fransk forbillede under Frederik 4. og er antagelig tegnet af ingeniørofficer H.H. Scheel. Scheels have bestod af et allésystem omkring otte ens kvadratiske og stjernedelte busketter. Hovedvægten lå på slottets tværakse, og hovedaksen blev fremhævet af fire ovale bassiner samt en ø omgivet af kanaler. Op til slottets plateau tager terrænet et spring, som Johan Cornelius Krieger i 1720’erne omdannede til et kaskadeparti, hvor terrasser beplantet med lindetræer indrammede en smal kaskade i midteraksen. Indgangen ved Frederiksberg Runddel består af den gitterport, som Lauritz de Thurah tegnede, efter midterbygningen i Prinsens Gård brændte i 1753. Haven blev i 1785‑88 delvis omlagt til en romantisk landskabshave med slyngede stier og kanaler samt grotter og lysthuse. Dele af alléerne og terrasserne ved slottet blev dog bevaret, ligesom man friholdt perspektivet i tværaksen. Fra samme tid stammer Det Kinesiske Lysthus, der står på en ø midt i haven.

Siden 1749 har offentligheden haft adgang til Frederiksberg Have, som i dag rummer elementer fra både den barokke og den romantiske have. Beplantningen er varieret og omfatter såvel sjældne planter som almindelige danske arter.

Fiskehejrerne

Bevæger man sig rundt i Frederiksberg Have, kan man næppe undgå at lægge mærke til fiskehejrerne, som både er meget synlige og overraskende tillidsfulde. Fiskehejren lever bl.a. af fisk, hvorfor den blev anset som en konkurrent til fiskeriet og kom under et stort jagtpres. I 1980 blev fiskehejren jagtfredet, og efterhånden som bestanden er vokset, er de store fugle også begyndt at anlægge deres ynglekolonier tættere på bebyggelser. Blandt de første bynære fiskehejrekolonier var kolonien i Frederiksberg Have.

Fiskehejren foretrækker at anlægge sine ynglekolonier på uforstyrrede steder med høje træer tæt på vand. Selv om Frederiksberg Have hvert år besøges af flere millioner mennesker, er den lille Andebakkeøen ikke tilgængelig for publikum, og fiskehejrerne har her fundet tilstrækkeligt med fred og ro til at opfostre deres unger. I dag yngler ca. 40 par fiskehejrer på øen.

De fleste danske fiskehejrer forlader Danmark om vinteren for at overvintre i Frankrig, Spanien, Tyskland og Holland. I februar dukker de første hanner op i kolonien i Frederiksberg Have for at besætte en redeplads. Parringssæsonen begynder i marts, og på dette tidspunkt er aktiviteten i kolonien stor. Hannen forsvarer reden mod andre hanner, samtidig med at han med korte skrig forsøger at lokke en hun til. Lykkes det, kan man se parret hilse på hinanden med rejste issefjer og strakt hals. Hunnen lægger 4‑5 æg, som klækker efter knap fire uger. De svageste unger bukker som regel under, og når de i en alder af ca. 8 uger er fuldt flyvefærdige, er der ofte kun tre unger tilbage.

Antallet af fiskehejrer i Frederiksberg Have er stort, og fuglene spreder sig over det meste af Frederiksberg og København for at søge føde. Langt størsteparten af de fiskehejrer, man ser i København, stammer derfor fra kolonien på Frederiksberg.

Videre læsning

Læs mere om parker og grønne områder i Frederiksberg Kommune

Læs videre om

Se alle artikler om By- og landskabsarkitektur