Zoologisk Have

Med sine mere end 150 år er Zoologisk Have i København blandt de ældste eksisterende zoologiske haver i verden og den ældste fungerende i Skandinavien. Haven ligger på toppen af Frederiksberg Bakke og er smukt integreret i de to kongelige haver Frederiksberg Have og Søndermarken. Den er Danmarks nationale zoo, og på trods af et beskedent areal på blot 11 ha er den internationalt anerkendt.

Afhængigt af vejr, dyrefødsler og særlige begivenheder ligger det årlige besøgstal på 1,2‑1,4 mio. I 2017 havde Zoologisk Have ca. 350 medarbejdere, svarende til 191 fuldtidsstillinger.

Zootårnet er blevet vartegn ikke bare for Zoologisk Have, men for hele Frederiksberg. Tårnet blev indviet i 1905.

.

Historie

I 1912 blev det store rovdyrhus ombygget af P.A. Rosenkilde Gram. Dengang var formålet at vise dyrene frem uden større skelen til deres naturlige miljø og adfærd. På grund af den trange plads og manglende stimulering udviklede dyrene ofte stereotypier, hvor de fx kunne vandre hvileløst frem og tilbage langs tremmerne. I 1971 blev løverne flyttet til et nyt frianlæg, og efterhånden fik også de resterende kattedyr nye, mere naturnære anlæg. Rovdyrhuset blev revet ned i 1982. Foto fra 1970’erne.

.

Zoologisk Have blev grundlagt af ornitologen Niels Kjærbølling, der efter et besøg i Berlin Zoo i 1851 besluttede, at også den danske hovedstad måtte have en zoologisk have. I juni 1859 skrev Kjærbølling til Frederik 7. og anmodede om tilladelse til at anlægge et lille menageri i Frederiksberg Have. Indenrigsministeriet efterkom Kjærbøllings ønske, og d. 20.september 1859 åbnede han et menageri på ca. 0,4 ha. I 1872 blev Zoologisk Have et aktieselskab, og arealet blev udvidet, så det ved udgangen af 1800-tallet udgjorde ca. 7 ha. Arealet voksede med yderligere knap 4 ha i Søndermarken i 1953, og i 1971 blev Zoologisk Have en selvejende institution.

Igennem årene har Zoologisk Have ikke alene ændret karakter, men også holdninger. Indtil langt op i 1900-tallet kunne man ikke få dyr nok; jo flere arter, og helst sjældne, desto bedre. Samlermanien toppede i 1959, hvor antallet af arter nåede op på 846. I 2016 husede haven mere beskedne 233 arter, hvoraf de fleste var kommet til verden i Zoo eller en anden have. Desuden indrettes anlæg og huse i dag, så dyrene kan leve så naturligt som muligt.

Arkitektur

De første bygninger af arkitektonisk interesse blev opført af Christian Hetsch. Af disse bygninger er kun Kamelhuset fra 1873 bevaret. Husene var alle små kulisser, der skulle minde om de lande, dyrene kom fra.

Det første elefanthus blev opført i 1878 som en beskeden træbygning, der hurtigt viste sig for lille. I 1913 blev det afløst af et »Tykhudehus« i nationalromantisk stil. Huset var tegnet af P.A. Rosenkilde Gram og husede også næsehorn, flodheste og tapirer. I 2008 blev et nyt elefanthus, tegnet af den engelske arkitekt sir Norman Foster, indviet. Det gamle elefanthus blev revet ned i 2017 for at give plads til et nyt pandaanlæg, som er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og forventes åbnet i 2019.

Fra begyndelsen af 1980’erne blev arkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen husarkitekt i Zoologisk Have, og i mere end 30 år satte firmaet sit præg på næsten alle ny- og ombygninger med en robust og konstruktivt orienteret stil.

Blandt havens mange bygninger er især udsigtstårnet, men også hovedindgangen blevet symboler på Zoologisk Have. Tårnet, som blev opført i 1905, er inspireret af Eiffeltårnet i Paris og tegnet af Theodor Andreas Hirth, mens hovedindgangen, der blev indviet i 1998, er tegnet af tegnestuen entasis ved Christian Cold.

Dyrene

Af de fem nulevende arter af tapirer er skaberaktapiren den eneste, som findes i Asien. Ødelæggelse af dens levesteder samt jagt og trafikdrab har dog medført, at bestandene er gået kraftigt tilbage. Skaberaktapirerne i Zoologisk Have indgår derfor i et europæisk avlsprogram, ligesom Zoo siden 2001 har deltaget i et projekt om bl.a. at kortlægge skaberaktapirens udbredelse og levevis i Malaysia. Den viden, som opnås gennem projektet, skal bruges til bedre at kunne beskytte tapiren på dens naturlige levested.

.

I Den Arktiske Ring er der sat særlig fokus på isbjørnen, som siden 1860 har haft en fast plads i Zoologisk Have. Det nye 3.100 m2 store anlæg lader de besøgende komme helt tæt på bjørnene, som kan ses oppefra og følges under vandet enten bag store glaspartier eller fra en akryltunnel gennem saltvandsbassinet. Den Arktiske Ring er tegnet af Dall & Lindhardtsen og åbnede d. 5. februar 2013.

.

I 1971 fik Zoologisk Have en ny formålserklæring: Dyresamlingen skulle omfatte karakteristiske dyreformer, der egnede sig til de lokale forhold, udstillet på en tidssvarende måde i overensstemmelse med forskningens og udstillingsteknikkens udvikling. Desuden skulle Zoo virke som kulturel institution med samfundsopgaver af rekreativ, oplysende og videnskabelig art samt øge interessen og forståelsen for dyreverdenen og deltage i internationale bestræbelser på at redde truede dyrearter. Alle disse aktiviteter skulle baseres på zoologisk forskning, som Zoo derved kunne formidle videre til publikum.

Da Zoologisk Have for alvor tog fat på sin moderniseringsplan fra 1979, blev området opdelt i regioner med dyr fra hhv. Afrika, Asien, Norden, Sydamerika og den nordamerikanske Stillehavskyst. I Abejunglen, Tropezoo, Primaternes Verden og Natzoo blev geografien dog forladt til fordel for tematiske udstillinger. Hovedvægten blev lagt på arter, der var populære og indgik i internationale avlsprogrammer.

Skoletjeneste og formidling

Skoletjenesten blev oprettet i 1972, og nu kunne Zoologisk Have tilbyde undervisning til grundskolen og ungdomsuddannelserne. I 1976 blev det første biologiske værksted med tilhørende dyrestald taget i brug. Filosofien var, at forståelsen af naturen blev større, når eleverne havde kontakt med dyrene. I dag har Zoo flere bemandede værksteder samt oplevelses- og aktivitetsfaciliteter, der ikke alene benyttes af skoler, men også af børnefamilier, som udgør ca. 80 % af de besøgende.

Formidlingen er ligeledes styrket ved bl.a. informations- og formidlingscentre, hvor oplevelsen foran dyrene i Zoo kædes sammen med naturbevarelsesprojekter rundtom på kloden.

Forskning og naturbevarelse

Adfærdsbiologien tegnede den beskedne forskningsindsats i Zoologisk Have i 1970’erne. Da der i 1980’erne kom mere gang i forskningen, var det fortsat adfærdsbiologiske undersøgelser af bl.a. dyrenes aktivitetsmønstre og trivsel i zoomiljøet, som dominerede indsatsen. Siden er forskningen udvidet til også at omfatte andre biologiske og veterinærmedicinske discipliner som bestemmelse af chimpanseunderarter, igler som biomarkører, tandproblemer hos tapirer og giraffers blodtryk.

I 1996 engagerede Zoo sig for alvor i naturbevarelse, da man besluttede at støtte overvågningen af gyldne løveaber i Brasiliens kystregnskov. Samtidig havde to danske biologer længe arbejdet med at mærke og registrere næsehorn i Pilanesberg National Park i Sydafrika, og siden 1998 har Zoologisk Have støttet projektet med årlige donationer. Derudover støtter Zoo naturbevarelsesprojekter i Danmark, Malaysia, Borneo, Java og Nordøstgrønland.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederiksberg Kommune

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv