Zoologisk Have

Zoologisk Have blev grundlagt af ornitologen Niels Kjærbølling, der efter et besøg i Berlin Zoo i 1851 besluttede, at også den danske hovedstad måtte have en zoologisk have. I juni 1859 skrev Kjærbølling til Frederik 7. og anmodede om tilladelse til at anlægge et lille menageri i Frederiksberg Have. Indenrigsministeriet efterkom Kjærbøllings ønske, og d. 20.september 1859 åbnede han et menageri på ca. 0,4 ha. I 1872 blev Zoologisk Have et aktieselskab, og arealet blev udvidet, så det ved udgangen af 1800-tallet udgjorde ca. 7 ha. Arealet voksede med yderligere knap 4 ha i Søndermarken i 1953, og i 1971 blev Zoologisk Have en selvejende institution.

Igennem årene har Zoologisk Have ikke alene ændret karakter, men også holdninger. Indtil langt op i 1900-tallet kunne man ikke få dyr nok; jo flere arter, og helst sjældne, desto bedre. Samlermanien toppede i 1959, hvor antallet af arter nåede op på 846. I 2016 husede haven mere beskedne 233 arter, hvoraf de fleste var kommet til verden i Zoo eller en anden have. Desuden indrettes anlæg og huse i dag, så dyrene kan leve så naturligt som muligt.

De første bygninger af arkitektonisk interesse blev opført af Christian Hetsch. Af disse bygninger er kun Kamelhuset fra 1873 bevaret. Husene var alle små kulisser, der skulle minde om de lande, dyrene kom fra.

Det første elefanthus blev opført i 1878 som en beskeden træbygning, der hurtigt viste sig for lille. I 1913 blev det afløst af et »Tykhudehus« i nationalromantisk stil. Huset var tegnet af P.A. Rosenkilde Gram og husede også næsehorn, flodheste og tapirer. I 2008 blev et nyt elefanthus, tegnet af den engelske arkitekt sir Norman Foster, indviet. Det gamle elefanthus blev revet ned i 2017 for at give plads til et nyt pandaanlæg, som er tegnet af BIG – Bjarke Ingels Group og forventes åbnet i 2019.

Fra begyndelsen af 1980’erne blev arkitektfirmaet Dall & Lindhardtsen husarkitekt i Zoologisk Have, og i mere end 30 år satte firmaet sit præg på næsten alle ny- og ombygninger med en robust og konstruktivt orienteret stil.

Blandt havens mange bygninger er især udsigtstårnet, men også hovedindgangen blevet symboler på Zoologisk Have. Tårnet, som blev opført i 1905, er inspireret af Eiffeltårnet i Paris og tegnet af Theodor Andreas Hirth, mens hovedindgangen, der blev indviet i 1998, er tegnet af tegnestuen entasis ved Christian Cold.

I 1971 fik Zoologisk Have en ny formålserklæring: Dyresamlingen skulle omfatte karakteristiske dyreformer, der egnede sig til de lokale forhold, udstillet på en tidssvarende måde i overensstemmelse med forskningens og udstillingsteknikkens udvikling. Desuden skulle Zoo virke som kulturel institution med samfundsopgaver af rekreativ, oplysende og videnskabelig art samt øge interessen og forståelsen for dyreverdenen og deltage i internationale bestræbelser på at redde truede dyrearter. Alle disse aktiviteter skulle baseres på zoologisk forskning, som Zoo derved kunne formidle videre til publikum.

Da Zoologisk Have for alvor tog fat på sin moderniseringsplan fra 1979, blev området opdelt i regioner med dyr fra hhv. Afrika, Asien, Norden, Sydamerika og den nordamerikanske Stillehavskyst. I Abejunglen, Tropezoo, Primaternes Verden og Natzoo blev geografien dog forladt til fordel for tematiske udstillinger. Hovedvægten blev lagt på arter, der var populære og indgik i internationale avlsprogrammer.

Skoletjenesten blev oprettet i 1972, og nu kunne Zoologisk Have tilbyde undervisning til grundskolen og ungdomsuddannelserne. I 1976 blev det første biologiske værksted med tilhørende dyrestald taget i brug. Filosofien var, at forståelsen af naturen blev større, når eleverne havde kontakt med dyrene. I dag har Zoo flere bemandede værksteder samt oplevelses- og aktivitetsfaciliteter, der ikke alene benyttes af skoler, men også af børnefamilier, som udgør ca. 80 % af de besøgende.

Formidlingen er ligeledes styrket ved bl.a. informations- og formidlingscentre, hvor oplevelsen foran dyrene i Zoo kædes sammen med naturbevarelsesprojekter rundtom på kloden.

Adfærdsbiologien tegnede den beskedne forskningsindsats i Zoologisk Have i 1970’erne. Da der i 1980’erne kom mere gang i forskningen, var det fortsat adfærdsbiologiske undersøgelser af bl.a. dyrenes aktivitetsmønstre og trivsel i zoomiljøet, som dominerede indsatsen. Siden er forskningen udvidet til også at omfatte andre biologiske og veterinærmedicinske discipliner som bestemmelse af chimpanseunderarter, igler som biomarkører, tandproblemer hos tapirer og giraffers blodtryk.

I 1996 engagerede Zoo sig for alvor i naturbevarelse, da man besluttede at støtte overvågningen af gyldne løveaber i Brasiliens kystregnskov. Samtidig havde to danske biologer længe arbejdet med at mærke og registrere næsehorn i Pilanesberg National Park i Sydafrika, og siden 1998 har Zoologisk Have støttet projektet med årlige donationer. Derudover støtter Zoo naturbevarelsesprojekter i Danmark, Malaysia, Borneo, Java og Nordøstgrønland.

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv i Frederiksberg Kommune

Læs videre om

• Alhambra – Museet for Humor og Satire
• Bakkehusmuseet

Læs også om

• Kirker i Frederiksberg Kommune
• Billedkunst i Frederiksberg Kommune
• Litteratur i Frderiksberg Kommune
• Musik i Frederiksberg Kommune

Se alle artikler om Kulturhistoriske museer og kulturarv