Kvarter på Frederiksberg. Gammel Kongevej blev først gammel, da den nye kongevej op til slottet, Frederiksberg Allé, blev anlagt i begyndelsen af 1700-tallet.
Efter at det i 1852 blev tilladt at bygge uden for Københavns volde, blev området øst for Bülowsvej mellem Ladegårdsåen og Gammel Kongevej hurtigt bebygget, og omkring 1914 var det næsten udbygget. Udviklingen var allerede begyndt tidligere i 1800-tallet, hvor velstående borgere byggede villaer langs Gammel Kongevej uden for demarkationslinjen. Alt nybyggeri var privat, og byplanlægning var endnu ikke på den politiske dagsorden. Vinkelret på Gammel Kongevej ligger Lindevej og Uraniavej, anlagt i hhv. 1860 og 1867, hvor grundene blev udstykket til villabyggeri. Henning Wolff kom i høj grad til at præge den meget varierede villabebyggelse, bl.a. fordi han var medejer af jorden. På Lindevej tegnede han nr. 3‑7 og 11, og på den anden side af vejen nr. 4‑6 og 8‑10. På Uraniavej var han endnu mere dominerende. Her tegnede han alle villaerne på vestsiden og nr. 6, 8 og 10 på østsiden. Langs Gammel Kongevej og H.C. Ørsteds Vej blev villaerne afløst af etagebyggeri med store lejligheder, mens villakvartererne bag denne randbebyggelse stort set bibeholdt deres karakter indtil omkring 1890, hvor også etagebyggeriet trængte sig på i den østlige del af området. Inden da hed det i folkemunde slet og ret »villakvarteret«. Eksklusive pragtvillaer kan stadig ses på sideveje til Bülowsvej, fx på Helenevej, Amalievej og Kastanievej.
Industrialisering satte sit præg på området omkring Schønbergsgade vest for Sankt Jørgens Sø. Her blev der opført spekulationsbyggeri af samme karakter som i de københavnske brokvarterer, og lejekaserner med side- og baggårde, fabrikker og småværksteder trængtes om pladsen. Arbejdernes Byggeforening var blandt de selskaber, der forsøgte at skabe sunde og billige boliger til arbejderne og bl.a. opførte en lille klynge rækkehuse i kvarteret. Frederiksberg Kommune skærpede den bygningslov, der gjaldt for København, en smule, fx med hensyn til bygningshøjde, men prøvede ellers at styre udviklingen fra 1881 ved at lave vejplaner og gøre arealerne mellem de enkelte gader så smalle, at bagbygninger ikke var mulige. Den lille, blinde Tårnborgvej, der ligger vinkelret på Gammel Kongevej, blev anlagt i 1869 og er opkaldt efter Frederiksbergs første villa. I 1950’erne blev området omkring Schønbergsgade saneret, og på hjørnet af Gammel Kongevej og Vodroffsvej ligger nu Ole Hagens kontorkompleks Codanhus fra 1961, der med sine 66 m er med til at tegne kvarterets profil.
Den nordlige del af kvarteret huser en del af Frederiksberg Kommunes mange uddannelsestilbud, bl.a. Niels Brocks erhvervsuddannelser, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og flere afdelinger af Københavns Universitet. Landbohøjskolens Have mod vest og Svineryggen langs Sankt Jørgens Sø er de vigtigste grønne områder i dette kvarter.
Ud over Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ligger også Musikmuseet i det tidligere Radiohus, der er tegnet af Vilhelm Lauritzen og indviet i 1945. Radiohuset blev fredet i 1994.
Fra toppen af Codanhus har man udsigt til hele Frederiksberg. Gammel Kongevej løber tværs gennem billedet helt op til Frederiksberg Rådhus, hvis tårn anes bagerst i billedet.
