Faktaboks

Areal
8,7 km²
Højeste punkt
36,0 m.o.h.
Kystlinje
0 km
Region
Hovedstaden
Stift
København
Provsti
Frederiksberg
Antal sogne
9
Befolkningsudvikling
118.993 personer (1950), 88.287 personer (1980), 104.410 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
12.001 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
39,6 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
326.495 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

frederiksberg.dk

Codanhus ved Sankt Jørgens Sø ligger på Gammel Kongevej. Set fra Københavns Centrum markerer højhuset, hvor Frederiksberg Kommune begynder.

.

Kort over Frederiksberg Kommune.

.

Frederiksberg Kommunes logo.

.

Siden 1860 har isbjørnen haft en fast plads i Zoologisk Have. Det nye anlæg fra 2013 lader de besøgende komme helt tæt på bjørnene, som kan ses oppefra og følges under vandet.

.
Frederiksberg Slot set nede fra Frederiksberg Have.
.
Fra 1775 til 2012 blev der produceret og malet på Den Kongelige Porcelainsfabrik.
.

Frederiksberg er målt i areal Danmarks mindste kommune og ligger med sine 8,7 km2 helt omgivet af Københavns Kommune. Landskabet er skabt af den seneste istids is og smeltevand, der efterlod det meste af arealet med et jævnt, svagt kuplet morænelandskab. Undtagelsen er Frederiksberg Bakke, der er kommunens ældste landskabstræk og tydeligt rejser sig over det overvejende flade landskab. Bortset herfra er der ikke megen oprindelig natur tilbage, og med en bebyggelsesprocent på 96 % er kommunen den tættest befolkede i landet.

Den tætte bebyggelse til trods er Frederiksberg meget grøn og har en række store parkanlæg. Frederiksberg Have og Søndermarken er udpeget som grønne kiler i hovedstadens Fingerplan 2013, og kommunalbestyrelsen har ambitioner om, at kommunen skal være endnu grønnere. Rollen som traditionelt forlystelsessted for hovedstadens beboere bidrager også til dette. De Små Haver på Pile Allé, som er fra 1800-tallet, og Zoologisk Have på Roskildevej, der er mere end 150 år gammel og blandt verdens ældste eksisterende zoologiske haver, fungerer sammen med parkområderne som grønne oaser midt i byen. Kommunen huser desuden en række teatre, bl.a. Aveny-T, Betty Nansen Teatret og Falkoner Salen, og det samme gælder for spillesteder, bl.a. Riddersalen og Forum, der desuden fungerer som udstillings- og messecenter. Musikhøjskolen på Smallegade præsterer hvert år over 100 koncerter med amatørorkestre og -kor.

Frederiksberg Slot, som blev bygget 1699‑1703 af Frederik 4. og brugt som kongelig sommerresidens, samt den tilhørende Frederiksberg Have og Søndermarken har tiltrukket en række kunstnere, bl.a. Vilhelm Hammershøi og Paul Gauguin, og Frederiksbergs byliv ses i malerier af bl.a. L.A. Ring og Niels Grønbech. Kunstindustrien har historisk været repræsenteret i kommunen ved fajancefabrikken Aluminia og Den Kongelige Porcelainsfabrik.

Klaus Rifbjerg skrev om »frederiksbergfæstninger med tårne og efeu og gitterværk« i Den kroniske uskyld (1958), mens Nikolaj Zeuthen i Verdensmestre – en historie fra 00’erne (2010) portrætterer Frederiksbergs nyere indbyggere som en generation med Christianiacykler og rigtige meninger, der dog stadig har smag for Frederiksbergs »eksklusivt beplantede og afskærmede ro«.

Der er kun foretaget sporadiske arkæologiske undersøgelser i den nuværende Frederiksberg Kommune, og fundene er derfor få, men der har med meget stor sandsynlighed været aktivitet op gennem hele oldtiden. Det viser bl.a. enkelte fund fra yngre stenalder og jernalder, mens en udgravning i Frederiksberg Have har afsløret stolpehuller og keramik, der menes at stamme fra vikingetiden.

I middelalderen var det nuværende Frederiksberg en del af Sokkelund Herred og lå under Roskilde Stift. Bebyggelserne bestod primært af landsbyerne Solbjerg og Nyby, men de har ikke været arkæologisk undersøgt, så man kender ikke deres præcise placering. Kong Erik af Pommern lagde formentlig begge landsbyer under kronen i 1417. Hverken Solbjerg eller Nyby fik landsbykirker, så fæstebønderne i området måtte bruge først Havns gamle sognekirke, Sankt Clemens, og fra 1200-tallet Vor Frue Kirke.

I begyndelsen af 1800-tallet var kun få procent af kommunens areal bebygget, mens 80 % var landbrug. Resten bestod af skov og vådbundsarealer. Fra omkring 1850 begyndte bebyggelserne for alvor at skyde op i den østlige del af kommunen, mens den vestlige stadig primært bestod af landbrugsland. De næste 100 år gik udviklingen stærkt. Fra 1855 til 1890 steg antallet af indbyggere fra 4.342 til 46.954 og gjorde Frederiksberg til Danmarks næststørste by. Der blev anlagt jernbane gennem kommunen mellem København og Vigerslev, og i årene op til 1. Verdenskrig skød flere bolig- og byggeforeninger op, bl.a. Frederiksberg Arbejderes Byggeforening i 1898 og Kommunefunktionærernes Boligforening i 1913. Der blev også udskilt en række nye sogne fra sidst i 1800-tallet til midt i 1900-tallet. Kommunens ældste kirke er Frederiksberg Slotskirke, der blev indviet i 1710, og som i dag deler sogn med Frederiksberg Kirke fra 1733‑34.

Midt i 1900-tallet var 90 % af kommunen bebygget, og landbruget var helt fortrængt. Særlig bemærkelsesværdige var de fem højhuse på 16 etager, der blev bygget ved Borgmester Fischers Vej i 1950’erne, og som sammen med Bellahøjhusene i Brønshøj var Danmarks højeste etagebyggerier. Da Domus Vista på Nordens Plads blev bygget 1967‑68, var det med sine 102 meter Skandinaviens højeste beboelsesejendom. Arealkrævende industri havde til gengæld vanskeligt ved at etablere eller udvikle sig, og eksisterende håndværks- og industrivirksomheder begyndte at flytte til forstæderne eller lukke helt. I 1960’erne blev der foretaget en række saneringer, der kom mere gang i handel og service, og Frederiksberg var godt på vej til at udvikle sig til den service- og uddannelsesby, kommunen er i dag, med en række videregående uddannelsesinstitutioner, bl.a. Copenhagen Business School (CBS), store dele af Københavns Professionshøjskole samt dele af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet.

Frederiksberg Kommunes selvstændighedsstatus midt i Københavns Kommune har ikke været anfægtet ved de seneste to store ændringer af det kommunale danmarkskort. Det var ikke omstridt i forbindelse med Kommunalreformen i 1970, og i kommissionsbetænkningen forud for Strukturreformen fra 2007 blev spørgsmålet slet ikke omtalt.

Siden Det Konservative Folkeparti blev stiftet i 1915, har kommunen haft konservativ ledelse, og traditionen blev senest bekræftet ved kommunalvalget i 2017. De konservative stemmetal har typisk været langt højere ved kommunalvalgene end ved valgene til Folketinget. En medvirkende årsag har været den socialkonservative linje, som partiet lokalt har stået for. Den omtales ofte som Frederiksberg- konservatismen og har rødder tilbage til dannelsen af Det Konservative Folkeparti.

Socialt og økonomisk er kommunen meget sammensat. Den spænder fra kvarterer med store, dyre lejligheder og villaer og til andre dele med en markant overvægt af små lejligheder. Uligheden er derfor også større end på landsplan.

Befolkningstallet på Frederiksberg toppede omkring 1950 med ca. 119.000 indbyggere. Efter fire årtiers tilbagegang vendte udviklingen igen fra omkring 1989‑90, hvor den samlede økonomiske udvikling igen begunstigede hele det storkøbenhavnske område. Senest steg befolkningstallet i tiåret 2008‑17 med samlet knap 12 % på grund af et højt fødselstal og nettoindvandring og nåede pr. 1. januar 2018 op på 104.410.

Kommunevåben

Frederiksbergs kommunevåben.

.

Muren og lindetræerne i våbenet symboliserer en by, der er kendetegnet af grønne områder. Falkene er en henvisning til den falkonergård, der var på Frederiksberg, mens kronen henviser til Frederiksberg Slot.

Våbenet er udarbejdet af Anders Thiset og fastsat ved kongelig resolution i 1899. Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 15. marts 1938.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv to grønne lindetræer bag en med en guld krone belagt rød tretindet mur, hvorpå tre naturligt farvede jagtfalke med røde hætter, guldringe og sorte fjerbuske.

Natur og landskab

Den Grønne Sti gennem Frederiksberg Kommune er en ca. 3,5 km lang fodgænger- og cykelsti, der på noget af strækningen følger det gamle jernbanetracé. Den løber fra Danshøjruten i Valby, tværs gennem Frederiksberg og fortsætter i Nørrebroruten mod Lyngbyvej i nord. Undervejs kommer stien forbi Copenhagen Business School, som ses på billedet.

.

Frederiksberg Bakke er kommunens højeste landskabselement og har givet mangen en cyklist åndenød og sved på panden.

.

På en februardag er to motionsløbere på vej ned mellem de stynede lindetræer til kanalerne, som snor sig rundt i den centrale del af Frederiksberg Have. I den tætbebyggede Frederiksberg Kommune er dyre- og plantelivet især koncentreret i parkerne, og netop Frederiksberg Have er levested for en række forskellige fuglearter, mens flagermus udnytter hulhederne i parkens gamle træer som dag- og vinterskjul.

.

Frederiksberg Kommunes oprindelige landskab er godt skjult af den bebyggelse og infrastruktur, som dækker hele 96 % af kommunens areal. Den tætte bebyggelse er dog forholdsvis ung, og i midten af 1800-tallet var det meste af området et åbent landbrugslandskab. Dengang fremstod området som et overvejende fladt landskab, der var formet af is og smeltevand i slutningen af sidste istid. I syd brydes det flade landskab af Frederiksberg Bakke, der hæver sig ca. 20 m op over det omkringliggende terræn. Bakken hed oprindelig Solbjerget og lagde navn til den landsby, som indtil sin opløsning i 1620 udgjorde områdets største landsby.

Selv om Frederiksberg er den tættest befolkede kommune i landet, rummer den flere grønne arealer. Blandt de største og ældste parker er Frederiksberg Have og Søndermarken, der oprindelig blev anlagt som barokhaver omkring Frederiksberg Slot i begyndelsen af 1700-tallet. Begge parker har et rigt fugleliv med ynglefugle som knopsvane, gråand, canadagås, natugle og en række forskellige småfugle. Om foråret og efteråret er de også vigtige rastepladser for mange trækfugle. I Frederiksberg Have findes desuden en stor fiskehejrekoloni, og de fleste af de fiskehejrer, som man møder i København og på Frederiksberg, yngler netop her. Hvor fiskehejrerne er meget synlige, holder de syv arter af flagermus, der findes i kommunen, en mere lav profil. En undtagelse er skimmelflagermusen, hvis tikkende revirsang man om efteråret kan høre i skumringen og om natten.

Til Frederiksbergs større grønne områder hører også Haveselskabets Have, Landbohøjskolens Have og Lindevangsparken. Også Zoologisk Have hører til kommunens grønne områder og er med sine mere end 150 år en af verdens ældste eksisterende zoologiske haver. Fra tiden som menageri, hvor det gjaldt om at kunne fremvise så mange og sjældne arter som muligt, har Zoo med tiden udviklet sig til en moderne zoologisk have, hvor fokus er på formidling, forskning og naturbevarelse.

Friluftslivet i kommunen udfordres af den tætte bebyggelse og koncentrerer sig især omkring parkerne og på de grønne stier. De talrige stier forbinder grønne områder med de forskelligartede byrum. De omfatter bl.a. Den Grønne Sti, Kærlighedsstien og en hjertesti i Grøndalen og benyttes af både fodgængere, cyklister og motionister. Da Frederiksberg ikke har nogen kyst, deltog kommunen i etableringen af Amager Strandpark, som i dag besøges flittigt af kommunens borgere.

Læs videre om

Dyre- og planteliv

Vedbendgyvelkvæler snylter på rødderne af vedbend og har hverken blade eller overjordiske stængler. Man ser den derfor kun, når den blomstrer i juni-juli, om end de tørre, visne blomsterstængler bliver stående, længe efter at blomstringen er overstået. Vedbendgyvelkvæler er ikke naturligt hjemmehørende i Danmark, men indført som haveplante eller ankommet som »blind passager« med udplantede vedbend. Flere af bestandene i Frederiksberg Kommune stammer angivelig fra bevidst udsåning.

.

Den meget tætbebyggede Frederiksberg Kommune levner ikke længere plads til vild natur, og dyre- og plantelivet må derfor langt overvejende findes i parkerne og haverne samt i mindre omfang langs stier og veje. Egentlig skov er der intet af, om end ca. 4 ha af træbevoksningerne i byens parker har et skovagtigt præg. At bykommunen alligevel er ret naturrig, afsløres af et stort antal dyre- og plantearter, som bl.a. omfatter hhv. 20 og 90 arter af dag- og natsommerfugle, 14 arter af guldsmede samt mere end 250 arter af vildtlevende træer, buske og urter.

Plantelivet domineres af almindeligt forekommende planter, men tæller også enkelte mere usædvanlige arter. Blandt dem er springknap, der blev indført til Danmark som lægeplante i middelalderen. Den er ret sjælden, men har fx en stor, selvsået bestand langs fortovskanterne ved Jacobys Allé. Dertil kommer snylteplanten vedbendgyvelkvæler, der blomstrer med sine rødlig- til gulligbrune blomsterstængler i vedbendbevoksninger i bl.a. Landbohøjskolens Have og Zoologisk Have samt ved Sankt Thomas Kirke.

Der er registreret hen ved 125 fuglearter i kommunen, og både Frederiksberg Have og Søndermarken huser et interessant fugleliv. Ud over en stor, bynær fiskehejrekoloni tæller de to parkers ynglefugle bl.a. grågås, canadagås, natugle, stor flagspætte, skovskade, kernebider, korttået træløber og andre typiske arter fra skov og park. I træktiden benytter mange småfugle parker og haver som rasteplads, og under forårstrækket ses og høres traneflokke ofte over byen. Ved vintertide er flokke af silkehaler også et hyppigt syn.

Især egern forekommer talrigt i byens parker og haver. Derudover tæller kommunens pattedyr hele syv arter af flagermus. De omfatter skimmelflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, vandflagermus, troldflagermus og langøret flagermus samt den ret sjældne sydflagermus, som først blev registreret i Frederiksberg Kommune i 2017. De mange flagermus skyldes bl.a. parkernes og villahavernes mange gamle træer, der benyttes af flagermusene som dagskjul og overvintringssteder. På såvel privat som kommunal grund er bevaringsværdige træer, der er ældre end 25 år, beskyttet mod fældning iht. Bestemmelser i kommune- og lokalplanerne; til fordel for ikke bare flagermus, men også mange hulrugende fugle samt insekter og svampe. De fleste flagermus udnytter også hulrum i fx bygninger som dag- og vinterkvarterer, men en art som brunflagermusen findes udelukkende i de hule træer. I Frederiksberg Kommune lever troldflagermus, dværgflagermus og vandflagermus især i tilknytning til parkerne, og vandflagermusen, der overvejende jager over vand, kan bl.a. ses, når den i skumringen jager lavt over kanalerne i Frederiksberg Have. Skimmelflagermus overvintrer i stort tal i høje bygninger i Frederiksberg og Københavns Kommuner.

Flagermus på vinterophold

Mystiske tikkende lyde i den københavnske nat blev i begyndelsen af 1900-tallet genstand for en vis polemik i dagspressen. I 1922 kunne zoolog Axel M. Hemmingsen m.fl. endelig bekræfte, at lyden kom fra parringslystne skimmelflagermus. Den ca. 6 cm lange flagermus med et vingefang på 20‑30 cm har fået sit navn efter sin sortbrune pels med sølvhvide hårspidser, der giver den et skimlet udseende.

.

Skimmelflagermusen er en rigtig byflagermus, men som så mange af hovedstadsregionens andre indbyggere tilbringer også den årets lune måneder på landet i det nordøstlige Sjælland. Først når dagene bliver korte, og temperaturen falder, vender den tilbage til storbyen.

Selv om skimmelflagermusen er kendt fra det meste af Danmark, har den i Nordøstsjælland verdens tætteste kendte bestand. I nattetimerne jager flagermusene i det åbne land, mens de om dagen finder skjul i lave parcelhuse, villaer og industribygninger. Det er også her, hunnerne samler sig i ynglekolonier og i juni-juli føder og opfostrer hver deres 1‑2 unger.

Når skimmelflagermusen ankommer til byen i sensommeren, begynder parringssæsonen, som strækker sig fra sidst i september og helt til jul. I denne periode kan i hvert fald yngre mennesker høre hannernes tikkende revirsang, som de optræder med i skumringen og om natten, mens de flyver ved højere bygninger. Selv om skimmelflagermusen er almindelig i Frederiksberg Kommune og let lader sig høre, får man den sjældent at se. Det skyldes bl.a., at den som regel flyver i mørket oven over gadebelysningen. Parringssæsonen afsluttes, når frosten for alvor sætter ind i slutningen af december, og flagermusene går i dvale. Vinterdvalen tilbringes især i hulmure, revner, sprækker o.l. i højhuse som hoteller, sygehuse og almindelige karrébebyggelser. Med forårets komme vågner skimmelflagermusene og drager igen på sommerophold i Nordøstsjælland.

Som alle danske flagermus er også skimmelflagermusen på bilag IV i EU’s habitatdirektiv, hvilket vil sige, at den er en art, som Danmark er særlig forpligtet til at passe på. Det betyder i praksis, at flagermusene hverken må indfanges eller slås ihjel, ligesom man heller ikke må ødelægge deres yngleområder eller overvintringssteder. I 2007 udpegede Miljøministeriet skimmelflagermusen som ansvarsart for Frederiksberg Kommune.

Historie

Tidslinje over oldtiden i Frederiksberg Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Frederiksberg Kommune.

.

Der bliver både holdt øje med kampen og snakket blandt tilskuerne til en tenniskamp på Kjøbenhavns Boldklubs (KB) baner omkring år 1900. I baggrunden ses Sankt Markus Kirke, der var under opførelse. KB var med til at indføre tennissporten i Danmark i 1880’erne.

.

Det ældste spor efter mennesker i Frederiksberg Kommune er en slebet flintøkse fra yngre stenalder, men ellers er kendskabet til området i oldtiden begrænset af, at der kun har fundet få arkæologiske undersøgelser sted. Desuden er de gravhøje, der kendes til, bl.a. fra bronzealderen, forsvundet gennem tiden. Dog er der gjort flere fund fra jernalderen og vikingetiden.

I den tidlige middelalder hørte landsbyen Solbjerg under kongens herregård Utterslev, indtil området i ca. 1160 blev skænket til biskop Absalon og kom til at høre under den nyopførte borg i Havn, det senere Københavns Slot. Omkring 1370 lå der to landsbyer, Solbjerg og Nyby, med hhv. 17 og 12 gårde, hvorefter antallet af gårde faldt. Der blev ikke opført nogen kirker i området i middelalderen.

I 1400-tallet kom landsbyerne Solbjerg og Nyby igen under kronen og blev underlagt den kongelige lensmand på Københavns Slot. I midten af 1500-tallet blev en kongelig ladegård opført på Nybys jorder, efter at de var blevet inddraget. Samme skæbne overgik Solbjerg, hvis jorder blev inddraget til Københavns nye ladegård, der stod færdig i 1623. I 1600-tallet lå en kongelig lystbolig ved områdets højeste punkt, og den kongelige Falkonergården blev også opført på dette tidspunkt. I samme periode flyttede hollænderfamilier fra Amager til området og opførte en række gårde. Den nye bebyggelse blev kaldt Ny Amager eller Ny Hollænderby og fik særlige privilegier, men blev også ramt af flere brande. På toppen af Frederiksberg Bakke blev det nuværende Frederiksberg Slot opført af Frederik 4. omkring år 1700 med de tilhørende haver, Søndermarken og Frederiksberg Have.

Pestens hærgen i København 1711‑12 medførte inddragelse af gårde og bygninger i den nuværende Frederiksberg Kommune til lazaret til pestpatienter og anlæggelse af pestkirkegårde.

I 1700-tallet udviklede Frederiksberg sig til et udflugtsmål og landliggersted med bl.a. gæstgiverier. I midten af 1800-tallet var Frederiksberg stadig et landbosamfund og en del af oplandet uden for det fæstningsindespærrede København. En eksplosiv vækst blev skudt i gang i 1852 efter nedlæggelsen af den militære demarkationslinje rundt om København. Nye bebyggelser skød op, jernbaner blev anlagt, og industrialisering og befolkningstilvækst kom til at kendetegne udviklingen de næste 100 år. Frederiksberg fik hurtigt karakter af at være en storby.

Den tyske besættelse af Danmark 1940‑45 satte alvorlige spor i kommunen med flere voldsomme begivenheder, bl.a. bombningen af Den Franske Skole i 1945.

I første halvdel af 1900-tallet havde Frederiksberg udviklet sig til en voksende velfærdskommune, og denne proces accelererede i efterkrigstiden. Udviklingen var dog også kendetegnet af faldende befolkningstal og udflytning af industri. I 1960’erne og 1970’erne blev flere kvarterer i kommunen omdannet fra industrikvarterer til beboelsesområder ved en række omfattende saneringer, der satte yderligere skub i en erhvervsmæssig transformationsproces fra industriby til uddannelses- og serviceby.

Læs videre om

Byer

Befolkning og areal i Frederiksberg Kommune (2018).

.

Som en by i byen ligger Frederiksberg omgivet af København til alle sider. Frederiksberg Kommune er med et areal på 8,7 km2 Danmarks mindste og tættest befolkede kommune.

Kommunen udgør et sammenhængende byområde, der er begunstiget med mange rekreative områder. Derudover har Frederiksberg i dag en stor koncentration af uddannelses- og vidensmiljøer.

Læs videre om

Kultur

Bakkehuset. I gården er rejst en mindesten over ægteparret Rahbek.

.

Den næsten galleriagtige opbygning med vinduerne øverst og et stort ovenlysparti giver et ensartet og roligt lysindfald til voksenudlånet på kommunens hovedbibliotek.

.

Da København var europæisk kulturby i 1996, blev Cisternerne åbnet som underjordisk udstillingssted for samtidskunst.

.

Erik Hoppes maleri Fra Søndermarken. Sommer fra 1942 skildrer den blå time, hvor farverne skifter, og skyggerne bliver lange.

.

Frederiksberg Kommune rummer mange af hovedstadens kulturelle tilbud og har siden 1800-tallet fungeret som forlystelsesområde. De Små Haver var populære udflugtssteder fra midten af 1800-tallet, og flere caféer og mindre teatre satte deres præg på hovedstadens forlystelsesliv. Blandt teaterkommunens mange scener har Aveny-T, Betty Nansen Teatret og Falkoner Salen haft stor betydning. Også en række af hovedstadens vigtige koncertsale og spillesteder hører hjemme her.

Siden 1985 har Frederiksberg Runddel været mål for cykelløbet PostNord Danmark Rundt, og hele kommunen er involveret, når byfesten FRBDAGE løber af stablen.

Frederiksberg Slot er ofte blevet anvendt som kongelig residens, indtil det i 1868 blev overtaget af Krigsministeriet. Slottet, Frederiksberg Have og Søndermarken har været yndede motiver for skiftende tiders kunstnere, bl.a. Vilhelm Hammershøi, Paul Gauguin og Erik Hoppe, mens bylivet er blevet foreviget af malere som L.A. Ring, Paul Fischer og Niels Grønbech. Vilhelm Kyhn havde en tegne- og maleskole på Frederiksberg, hvor bl.a. Anna Ancher, Marie Luplau og Emilie Mundt var elever. Også kunstindustri og design har spillet en stor rolle på Frederiksberg, og Fajancefabrikken Aluminia og Den Kongelige Porcelainsfabrik har ligget i kommunen.

I Bakkehuset hos ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek mødtes den danske guldalders intellektuelle, bl.a. Adam Oehlenschläger og Johan Ludvig Heiberg. Forfattere som Søren Kierkegaard og Holger Drachmann beskrev senere forlystelseslivet på Frederiksberg. Digteren Johannes Jørgensen boede på Frederiksberg og samlede sin generations digtere om tidsskriftet Taarnet. I 1900- og 2000-tallet har forfattere som Klaus Rifbjerg, Henrik Nordbrandt og Nikolaj Zeuthen beskrevet byens særlige borgerlige univers.

Frederiksbergmuseerne omfatter siden 2013 Bakkehusmuseet, Storm P. Museet og Alhambra – Museet for Humor og Satire samt udstillingsstederne Cisternerne og Møstings Hus.

Kommunen har omkring 100 folkeoplysende foreninger. Haveselskabet har rødder i Frederiksberg, og spejderbevægelsen sammen med FDF/FPF har også en stærk tilknytning til kommunen. Idrætsforeningerne udgør den største gruppe af foreninger. Kjøbenhavns Boldklub (KB) blev stiftet i 1876 og er det kontinentale Europas ældste boldklub og Frederiksbergs største forening. Klubbens ikoniske K.B. Hallen måtte nyopføres efter en brand i 2011.

Biblioteket Frederiksberg blev opført i 1935 på Falkoner Plads og udvidet i 2004 med en underjordisk afdeling. Biblioteket er udsmykket med billeder af Frede Christoffersen og Carl-Henning Pedersen.

Frederiksberg Slotskirke fra 1710 er den ældste af kommunens kirker. Både en katolsk og en grundtvigiansk menighed holder til på Frederiksberg.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Biblioteket på CBS er i 2018 fordelt på fire adresser: Solbjerg Plads (billedet), Dalgas Have, Porcelænshaven og Graduate House. Samlet dækker de et areal på ca. 6.500 m2 og rummer mere end 700 læsepladser for de studerende.

.

Da det kommunale danmarkskort med Strukturreformen i 2007 blev nytegnet, blev Frederiksberg Kommunes særlige position atter en gang bekræftet. Trods den usædvanlige placering midt i Københavns Kommune var der ingen opbakning til at ændre status quo. Spørgsmålet blev end ikke omtalt i Strukturkommissionens betænkning, hvor Frederiksbergs selvstændighed blev taget for givet.

Efter fald i befolkningstallet i Frederiksberg Kommune i årtierne efter 2. Verdenskrig har det igen været svagt stigende siden 1989/90.

I tiåret 2008‑17 steg folketallet med knap 12 % og passerede igen 100.000. Væksten var især præget af mange nyfødte – takket være en høj andel af kvinder i den fødedygtige alder – samt af en alsidig indvandring.

Frederiksberg Kommune er politisk kendt som en konservativ højborg med en solid hundredårig tradition for konservative borgmestre. En vigtig faktor er en vedholdende socialkonservativ linje, der ofte har adskilt sig fra Det Konservative Folkeparti på landsplan, og som har samlet brede politiske flertal i kommunen.

Kommunen har en høj andel af ældre boliger, og parcelhusene omsættes til nogle af landets højeste kvadratmeterpriser. Her er dog også mange billigere kvarterer, og dermed er der i kommunen en større økonomisk ulighed end på landsplan.

Uddannelsesniveauet er i top, og kommunen er præget af sine mange uddannelsesinstitutioner med CBS som den største.

Pendlingen er omfattende, og arbejdspladserne i kommunen har en usædvanlig høj andel inden for forskning, rådgivning og forretningsservice.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner