Politik og planer i Frederiksberg Kommune

Politisk udgør Frederiksberg Kommune en konservativ enklave i den overvejende røde hovedstad. Siden Det Konservative Folkepartis grundlæggelse i 1915 har partiet stået i spidsen for kommunen. Det Konservative Folkeparti har senest haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen i perioderne 1981‑89 og 2001‑09 og har ved alle kommunalvalg været det suverænt største parti.

Frederiksberg er ikke den eneste kommune, der har haft konservativt styre i generationer, men kommunen adskiller sig fra bl.a. Gentofte og Hørsholm Kommuner ved, at den ikke er specielt konservativ ved folketingsvalg. Den særlige Frederiksberg- konservatisme giver sig udslag i, at Det Konservative Folkeparti ved kommunalvalgene henter stemmer fra en meget bred befolkningskreds, der samtidig stemmer helt anderledes ved folketingsvalgene.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Det Konservative Folkeparti 5,9 % af stemmerne på Frederiksberg mod mere end seks gange så mange ved kommunalvalget i 2017, hvor partiet fik 37,1 % af stemmerne og dermed 11 ud af 25 pladser.

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/FVKOM

Ved Strukturreformen i 2007 sad juristen Mads Lebech som borgmester og samtidig som næstformand i Det Konservative Folkeparti på landsplan. Da den dengang 33-årige Lebech overtog borgmesterposten i 2001, var han landets yngste borgmester. Oppositionen anerkendte hans arbejde, og det kom ikke til store konflikter i hans borgmestertid.

Ledende konservative på Frederiksberg har historisk ofte spillet en rolle i landspolitik. Det gjaldt også for Mads Lebech. Mens der var ro på Frederiksberg, blev Mads Lebech i 2008 landskendt i sin svære rolle som topforhandler på arbejdsgiversiden ved overenskomstforhandlingerne på det kommunale område. I foråret 2008 strejkede bl.a. sygeplejersker, pædagoger og sosu-assistenter landet over, før der blev indgået en ny overenskomst.

I Det Konservative Folkeparti var der i 2008 diskussioner om, hvem der skulle efterfølge Bendt Bendtsen som partiformand. I debatten om en ny leder blev to favoritter fremhævet: Frederiksberg- konservatismens Mads Lebech og højresidens Lene Espersen. I januar 2009, inden det kom til afstemninger, trak Mads Lebech sig ud af politik for at blive direktør i Industriens Fond (tidligere Industriens Realkreditfond). Fra 2019 blev han administrerende direktør i Tryghedsgruppen, der står bag TrygFonden og er hovedejer af forsikringsselskabet Tryg.

Den naturlige afløser som borgmester var Jørgen Glenthøj (K), der havde siddet i kommunalbestyrelsen siden 1994 og havde erfaringer som rådmand. Bag sig havde han et uafsluttet lægestudium og et virke som produktchef i et medicinalfirma. Kommunen fik med ham en mere anonym leder, men samtidig en ihærdig fortaler for at fortsætte den særlige frederiksbergske konservatisme, der var i stand til at inddrage Socialdemokratiet og SF i mange aftaler, selvom deres mandater ikke var nødvendige for at opnå flertal.

*Danmarks Statistik – Statistikbanken.dk/VALGK3 samt KMDVALG.DK

Det vakte opsigt, at Glenthøj som en af sine første handlinger afskedigede sin kommunaldirektør. I pressen blev fyringen beskrevet som en kamp mellem en moderne kvindelig topleder med tidligere ansættelser i Miljøministeriet og Finansministeriet og en gammel kommune med en traditionsbunden konservativ borgmester i spidsen.

Oppositionen var kritisk, men efter en nøjere granskning af sagen stillede den sig bag borgmesteren. Afskedigelsen førte til en årelang strid om en erstatning for uberettiget fyring. Det konkrete var spørgsmålet om, hvorvidt kommunaldirektøren rettidigt havde informeret borgmesteren om, at en ombygning på rådhuset blev voldsomt fordyret. Den afskedigede kommunaldirektør fik ingen erstatning af de tre højesteretsdommere i voldgiftssagen.

Op til valget i 2009 var der spænding om, hvorvidt Glenthøj var i stand til at bevare borgmesterposten på konservative hænder. For ikke at skabe tvivl om den politiske linje frabad han sig direkte, at Lene Espersen støttede ham i valgkampen. Det Konservative Folkeparti indgik et valgforbund med Venstre, Radikale Venstre og Liberal Alliance. Over for det stod et valgforbund mellem Socialdemokratiet og Enhedslisten ledet af den 33-årige cand.mag. i filosofi og kommunikationskonsulent Katrine Lester fra Socialdemokratiet. SF og Dansk Folkeparti stod uden for valgforbundene.

Valget endte med, at Glenthøjs blok fik 51,1 % af stemmerne. Glenthøj kunne fortsætte som borgmester, men de konservative havde mistet det absolutte flertal.

Det var ikke ofte, at Jørgen Glenthøj lynede, men da Helle Thorning-Schmidts socialdemokratisk ledede regering i 2011 arbejdede på at indføre en betalingsring omkring hovedstaden for indkørende biler, gik han kraftigt til modangreb både i kulissen på Christiansborg og i pressen. I februar 2012 opgav regeringen planen.

Den 28. september 2011 brændte et af kommunens vartegn, K.B. Hallen. Det stod hurtigt klart, at hallen skulle genopbygges, men det udløste en strid mellem kommunen og Det Særlige Bygningssyn. Jørgen Glenthøj ville have en moderne, tidssvarende hal med udgangspunkt i den brændte hals arkitektur, mens Bygningssynet ville have en præcis genopførelse af den gamle hal, under henvisning til, at det var et hovedværk inden for skandinavisk funktionalisme. Sagen endte imidlertid med, at Kulturstyrelsen ophævede fredningen, så K.B. Hallen kunne genopføres efter kommunens ønske.

Op til kommunalvalget i 2013 var der igen mange, der tvivlede på, at Det Konservative Folkeparti kunne fastholde borgmesterposten, men spekulationerne blev gjort til skamme i god tid før valget. Radikale Venstre, som står relativt stærkt på Frederiksberg, indgik valgforbund med Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre og meldte samtidig, at de ville støtte Glenthøj som borgmester. Den radikale spidskandidat, formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Morten Jung, var ellers af oppositionen udset som borgmester. Forinden havde Glenthøj mistet sit flertal i kommunalbestyrelsen, fordi to konservative medlemmer havde sluttet sig til Liberal Alliance i protest mod en forhøjelse af grundskyldpromillen.

Ved valget i 2017 skiftede Radikale Venstre side og gik ind i et bredt oppositionelt valgforbund med socialdemokraten Michael Vindfeldt som borgmesteremne. Den radikale Lone Loklindt anklagede Jørgen Glenthøj for at have sat kommunen i stå: »Der er gået Korsbæk i den på Frederiksberg«, erklærede hun. Glenthøj fastholdt borgmesterposten, men med et stemmeoverskud på færre end 200.

Midt i valgperioden valgte Jørgen Glenthøj at gå af og overdrage posten til Simon Aggesen (K). Den 18. marts 2020 rykkede den 31-årige advokat ind borgmesterkontoret. Før da var Aggesen rådmand og formand for Kultur- og Fritidsudvalget og havde i ti år været medlem af kommunalbestyrelsen.

I september 2020 beskrev Ekstra Bladet, hvordan Aggesen i en række bolighandler havde tjent et tocifret millionbeløb bl.a. ved først at købe en 456 kvm. stor lejlighed på Frederiksberg Allé og siden dele den op og sælge den. Mens sagen rullede i medierne, gik ombudsmanden ind i sagen for at undersøge, om Aggesen havde været inhabil ved at deltage i behandlingen af sin egen sag. Ombudsmanden lukkede sagen i et brev til Frederiksberg Kommune, hvor han skrev “at han ikke havde grund til at tro, at der var sket en overtrædelse af regler om inhabilitet i forbindelse med behandlingen af sagen om tilladelse til at opdele den nuværende borgmesters lejligheder.” Selvom borgmesteren ikke havde begået noget ulovligt, kom sagen alligevel til at spille en rolle i en ret hård valgkamp op mod kommunalvalget. Kampen mellem advokaten Simon Aggesen og den socialdemokratiske spidskandidat, advokaten Michael Vindfeldt, blev fulgt med interesse ud over kommunegrænsen.

Ved valget d. 16. november 2021 sluttede 112 års konservativt styre. Ganske vist fik Det Konservative Folkeparti fremgang og borgmesteren det højeste personlige stemmetal, men et flertal bestående af Radikale Venstre, Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten kunne tilsammen mønstre 15 ud af de 29 pladser. Enhedslisten med den 46-årige politiske veteran Pelle Dragsted i spidsen blev den store vinder og Dragsted fik det næsthøjeste antal personlige stemmer, 4.198, men det blev den 40-årige Michael Vindfeldt (S), der ved konstitueringen kunne samle et flertal bag sig som borgmester.

Frederiksberg spiller en særlig rolle i kampen om den politiske linje i Det Konservative Folkeparti. Efter nederlaget ved valget til Folketinget og Landstinget i 1913 blev partiet Højre rekonstrueret i 1915. En af initiativtagerne var redaktør Asger Karstensen fra Frederiksborg Amts Avis, der foreslog navnet Det Konservative Folkeparti. Hans forslag gav anledning til en voldsom debat i Højre, som til stadighed mere end 100 år senere blusser op med jævne mellemrum. Mere konservative i partiet ville kalde det for Det Konservative Landsparti eller Det Nationale Samlingsparti.

Ordet »folkeparti« antydede, at partiet skulle føre en aktiv socialpolitik lige langt fra Venstres menneskefjendske liberalisme og Socialdemokratiets kollektivistiske angreb på den personlige frihed og det personlige ansvar, som det hed. Frederiksberg-konservatismen eller socialkonservatismen, som den også kaldes i partiet, sejrede og har trods tilbageslag på landsplan overlevet i Frederiksberg Kommune. Det er en politik, som fordrer orden i økonomien uden dristige eksperimenter, men som også tilslutter sig principperne bag velfærdsstaten. Hvor Det Konservative Folkeparti på Christiansborg ofte har ført en pragmatisk og til tider opportunistisk politik, har den frederiksbergske udgave af konservatismen stået fast på idealerne fra partidannelsen i 1915.

Dens store talsmand gennem tiderne har været Aksel Møller, der var Frederiksbergs borgmester fra 1948 til 1950 og igen fra 1954 til 1958, og som var en af John Christmas Møllers nærmeste medarbejdere.

I 2000-tallet har både borgmester Mads Lebech og Jørgen Glenthøj tilhørt denne særlige afart af konservatismen. I landspolitikken må politikere som Palle Simonsen, Henning Dyremose og Per Stig Møller regnes for Frederiksberg- konservative, mens politikere som Erik Ninn-Hansen, Lene Espersen og Hans Engell lagde trykket på »konservativ« i partinavnet mere end på ordet »folkeparti«.

Kommunen er præget af lave skatter og et serviceniveau under landsplan. Udskrivningsprocenten var i 2017 på 22,8 %, hvilket gav Frederiksberg en af landets tre laveste kommunale skatteprocenter sammen med Rudersdal og Gentofte. Samtidig er serviceniveauet for 2017 opgjort til 0,92, hvilket også var et af de laveste niveauer blandt landets kommuner.

*Økonomi- og Indenrigsministeriet – Noegletal.dk

Det samlede socialt betingede og aldersbestemte udgiftsbehov er for 2017 beregnet til 55.540 kr. pr. indbygger og er dermed blandt de ti laveste i landet. Det er især folkeskoler, der er billigere på Frederiksberg. Kommunen brugte 60.815 i 2017 pr. folkeskoleelev, hvilket er knap 13 % lavere end i Region Hovedstaden og ca. 8 % lavere end i landet som helhed. Samtidig er kommunens udgifter til administration lavere end på landsplan.

Frederiksbergstrategien 2016 er kommunalbestyrelsens seneste samlede bud på de overordnede visioner og mål for udviklingen. Bæredygtighedsstrategi (Agenda 21) er en integreret del af Frederiksbergstrategien.

Strategien har fire hovedtemaer: »Byen i byen«, »Livskvalitet i hverdagen«, »Vidensbyen« og »Klimabyen for fremtiden«.

Den lille Frederiksberg Kommune på kun knap ni km² får en enestående mulighed for at skabe et helt nyt kvarter i byen, når Frederiksberg Hospital efter planen lukker i 2024. En idéudvikling er gået i gang sammen med byens borgere, hvor nyt skal føjes ind mellem fredede bygninger og bevaringsværdige grønne pletter.

Det er kommunalbestyrelsens ambition, at Frederiksberg, der i forvejen er en grøn del af hovedstaden, løbende skal gøres endnu grønnere, samtidig med at bydelen udvikles for befolkning og erhvervsliv. Et kernepunkt er at give de mange undervisningsinstitutioner med CBS i spidsen gode udviklingsbetingelser og at støtte studie- og udviklingsmiljøer. I den forbindelse satses der på at bygge en række ungdoms- og kollegiebygninger.

»Klimabyen for fremtiden« er en af Frederiksbergstrategiens fire hjørnesten. Visionen beskriver et bæredygtigt og CO₂-neutralt storbyområde, der øger energieffektiviteten og fremmer den kollektive trafik og cyklismen. Når det gælder klimatilpasningen, er målet, at der højst hvert 100. år må stå mere end 10 cm vand på terræn, og at 30 % af regnvandet er afkoblet kloaksystemet inden for 100 år.

At Frederiksberg Kommune har en særlig udfordring i at sikre sig mod klimaforandringer, viste skaderne fra det kraftige skybrud i 2011, hvor den tætte by og en høj befæstelsesgrad gav problemer. Samtidig ligger Frederiksberg omkranset af Københavns Kommune, og kommunen er derfor afhængig af, at vandet kan ledes gennem København. Princippet i skybrudsindsatsen er derfor, at vandet opstrøms skal forsinkes eller nedsives, så det ikke belaster de lavtliggende områder, og nedstrøms skal vandet transporteres væk, så det ikke skaber oversvømmelser.

De planlagte hovedvandveje ud af kommunen er Harrestrup Å via en genåbnet Grøndals Å, Valby Tunnellen samt et skybrudsprojekt via Sankt Jørgens Sø med en tunnel til Kalvebod Brygge. Samtidig overvejes det at åbne Ladegårdsåen under Ågade/Åboulevard i den nordøstlige del af kommunen.

• Frederiksberg Kommunes klima

Læs mere om samfund og erhverv i Frederiksberg Kommune

Læs videre om

• Politik, uddannelse og social omsorg 1850-1920
• Politik, uddannelse og social omsorg 1920-1970
• Politik, uddannelse og social omsorg 1970-2007

Læs også om

• Frederiksberg Kommunes befolkning og boliger
• Erhverv og arbejdsmarked i Frederiksberg Kommune
• Uddannelse, sundhed og omsorg i Frederiksberg Kommune

Se alle artikler om Politik og planer