I tiåret 2008‑17 steg befolkningen i Frederiksberg Kommune med knap 11.000 som følge af fødselsoverskud og indvandring. Ældrekvoten er lavere end i resten af landet, og i modsætning til landet som helhed er der blandt indvandrerne flest fra vestlige lande.
Med 12.000 indbyggere pr. km² har Frederiksberg den klart største befolkningstæthed blandt landets kommuner.
Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
Fodgængere krydser Smallegade tæt ved Frederiksberg Rådhus. Der er brug for mange barnevogne på Frederiksberg. I tiåret 2008‑17 blev der født ca. 16.000 børn, mens der i samme periode døde knap 10.000 af kommunens borgere.
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2018 og i fremskrivningen til 2045 for Frederiksberg Kommune og hele landet.
Frederiksberg Kommune havde i 1970’erne og 1980’erne et fald i befolkningstallet på i alt ca. 16 % (se Figur 1). Som for hele Københavnsområdet var det to årtier med mindre vækst end i resten af landet, og det var en tid præget af udflytning af mange arbejdspladser. Boligbyggeriet var beskedent, og samtidig blev der gennemsnitligt færre i hver husstand.
Siden 1989/90 har der igen været en stigning i befolkningstallet, der d. 1. januar 2018 kom op på 104.410 indbyggere og dermed var 2,4 % højere end i 1971. Danmarks Statistiks fremskrivning fra 2018 anslår, at befolkningen vil vokse med yderligere i alt ca. 10 % frem mod 2045. Væksten i befolkningstallet ventes dog at blive svagere end i såvel Region Hovedstaden som i hele landet.
Frederiksberg Kommunes egen prognose rækker kun frem til 2030, hvor den når til stort set det samme befolkningstal som fremskrivningen fra Danmarks Statistik.
Set over hele tiåret fra 2008 til 2017 har væksten i befolkningstallet været drevet af fødsler og af nettoindvandring. Derimod har de indenlandske til- og fraflytninger været næsten lige store set over hele tiåret, men med store årlige udsving.
I årene 2008‑17 har den årlige nettoindvandring til Frederiksberg Kommune gennemsnitligt været på 488 personer, med et maksimum på 970 i 2016.
Det største bidrag til væksten i indbyggertallet kommer via et vedvarende fødselsoverskud (flere fødte end døde) på i gennemsnit 611 pr. år. Det største fødselsoverskud sås i 2016 og var på 759.
Samlet døde der 9.801 i årene 2008‑17, mens der i samme periode blev født 15.911.
Fremskrivningen fra Danmarks Statistik regner med et fødselsoverskud i årene frem til 2045, men det vil være faldende i sidste del af perioden.
Fødselsoverskuddet skyldes antallet af kvinder i den fødedygtige alder i kommunen og ikke, at hver kvinde føder flere børn end i landet som helhed. Den samlede fertilitet viser for et år, hvor mange nyfødte børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fødedygtige alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter. I Frederiksberg Kommune var den samlede fertilitet i 2017 på 1.644. Dermed var den stort set som i regionen, men mindre end de 1.752 i landet som helhed.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende i kommunen var i 2017 på 31,5 år mod 29,2 år på landsplan. De mænd, der i 2017 blev fædre for første gang, havde en gennemsnitsalder på 32,9 år, hvilket også er højere end i landet som helhed (31,2 år).
I Frederiksberg Kommune udgjorde de 0‑14-årige 1. januar 2018 15,3 % af befolkningen, hvilket var lidt lavere end i landet som helhed (16,6 %) (se Figur 2). Samme år udgjorde gruppen af 15‑64-årige 67,9 % af befolkningen, hvilket var højere end for landet som helhed (64,1 %). I fremskrivningen forventes andelen i denne aldersgruppe frem mod 2045 at falde til 63,8 %, mens de 0‑14-årige uændret vil udgøre ca. 15 %
Den beskrevne udvikling i befolkningens aldersstruktur medfører en stigning i den såkaldte ældrekvote, der er beregnet som gruppen på 65 år og derover i forhold til gruppen i den erhvervsdygtige alder (15‑64 år). Ældrekvoten forventes at stige til 33 % frem mod 2045. Det er næsten på niveau med Region Hovedstaden, men lavere end i landet som helhed, hvor den forventes at stige til 43 %.
Gruppen af indvandrere og efterkommere, der i 1980 udgjorde 6,5 % af befolkningen i Frederiksberg Kommune, var i 2018 steget til 18,8 %. Det er på niveau med regionen og næsten en halv gang højere end i landet som helhed (13,3 %).
De seneste ti år op til 2018 er antallet af indvandrere og efterkommere i kommunen steget til i alt hhv. 15.942 og 3.684.
I klar modsætning til regionen og landet som helhed var der i Frederiksberg Kommune flere indvandrere med oprindelse i vestlige lande (50,4 %) end i ikke-vestlige lande (49,6 %) (2018).
Blandt indvandrerne med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var Norge oprindelsesland for 10,9 %, Tyskland for 10,7 % og Sverige for 9,8 %. Indvandrere med oprindelse i Frankrig eller USA udgjorde hver knap 8 %.
Blandt de ikke-vestlige indvandrere havde ingen nationalitet en andel over 10 %. Højest var en andel på 8,1 % med oprindelse i Indien og 6,2 % fra hhv. Iran og Tyrkiet, mens der var mindre grupper med oprindelse i Irak og Kina (hver ca. 5 %) og ca. 4,5 % fra både Syrien og Pakistan.
Frederiksberg er kendt for store lejligheder og dyre rækkehuse, men det store flertal af boliger er mindre lejligheder. Syv ud af ti boliger er under 100 m². Priserne på parcel- og rækkehuse i Frederiksberg Kommune er de absolut højeste i hele landet og har været det siden 2008. I 2017 lå de gennemsnitlige m2-priser på 49.800 kr. Det er næsten fire gange så højt som landsgennemsnittet på cirka 13.000 kr., og forskellen er blevet større gennem årene: For 25 år siden var boligpriserne i Frederiksberg Kommune kun halvanden gang højere end landsgennemsnittet.
En medvirkende årsag er de relativt få parcel- og rækkehuse i kommunen. For ejerlejligheder er forskellene ikke så markante. I 2017 var de gennemsnitlige m2-priser for solgte ejerlejligheder på ca. 43.000 kr. mod ca. 33.000 kr. i hele Region Hovedstaden og ca. 26.000 kr. på landsplan.
Stort set samtlige boliger i kommunen, nemlig 94,7 %, er etageboliger. Kun få procent er parcel- eller rækkehuse, og herudover findes en lille andel kollegieboliger. Omkring en tredjedel af boligmassen er andelsboliger mod knap 7 % i Danmark samlet set. Andelen af private udlejningsboliger er også højere på Frederiksberg: 12 % mod 8 % i landet generelt. Omvendt er andelen af ejerboliger kun halvt så stor på Frederiksberg som i landet som helhed, nemlig 33 % mod 62 %.
Fordelingen minder om Københavns Kommunes. Den største forskel er, at andelen af almene boliger er markant lavere på Frederiksberg (9,6 %) end i Københavns Kommune (19,5 %).
Boligmassen i Frederiksberg Kommune er ældre end i landet som helhed: Mens størstedelen af de danske boliger (53 %) er opført i anden halvdel af 1900-tallet, gælder dette for kun 26 % af alle boliger i Frederiksberg Kommune. Til gengæld er hele 43 % opført før 1920 (mange af dem fra 1900 til 1919), og omkring 15 % er opført i 1930’erne.
