Middelalderen i Frederiksberg Kommune

Befolkningstallet har været meget begrænset i middelalderen, hvor bebyggelsen stort set var samlet i de to nu nedlagte landsbyer Solbjerg og Nyby; sidstnævnte var i 1300-tallet blevet udskilt fra Solbjerg.

Administrativ inddeling

Den nuværende Frederiksberg Kommune var i middelalderen en del af Sokkelund Herred og fra senmiddelalderen desuden underlagt Københavns Len. I kirkelig henseende lå kommunen igennem hele middelalderen under Roskilde Stift.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Hvor mange mennesker der boede i Solbjerg og Nyby og hermed i den nuværende Frederiksberg Kommune, ved man ikke med sikkerhed. Bedømt ud fra gårdenes antal kan indbyggertallet i de to landsbyer omkring 1370 rimeligvis sættes til et par hundrede, mens tallet må skønnes at være noget lavere – måske omtrent det halve – ved middelalderens slutning.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Færdsel

Som overalt i Københavns omegn er det vanskeligt at fastslå hele den ældste vejføring. Områdets hovedveje udgjordes oprindelig af Solbjergvejen, der nogenlunde fulgte den nuværende Gammel Kongevejs forløb, Islevvejen, de nuværende Godthåbsvej og Rolighedsvej. Fra disse hovedveje er der formentlig udgået et antal nu for længst forsvundne småveje og stier.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Den middelalderlige bebyggelse har i væsentlig grad været koncentreret til de senere nedlagte landsbyer Solbjerg og Nyby, der endnu ikke er arkæologisk undersøgt.

Landsbyen Solbjerg menes at have ligget midt i eller i den nordlige ende af den nuværende Frederiksberg Have. Den bugtede Frederiksberg Bredegade kan i så fald have fungeret som bygade, mens den nu stærkt formindskede Andebakkedam formentlig fungerede som Solbjergs gadekær. Nyby menes derimod at have ligget i området mellem den nuværende Jakob Dannefærds Vej og H.C. Ørsteds Vej.

Solbjerg hørte i 1100-tallet sammen med nabolandsbyerne under herregården Utterslev, der tilhørte kongen. Da kong Valdemar den Store omkring 1160 skænkede landsbyen og markedspladsen Havn til biskop Absalon, fulgte Utterslev og de tilhørende landsbyer med. Sammen med det øvrige jordegods, som Absalon med tiden sikrede sig, blev Solbjerg og nabolandsbyerne underlagt biskoppens nyanlagte borg i Havn. I 1417, under kong Erik af Pommern, kom borgen ved Havn, selve byen samt de nærliggende landsbyer, herunder Solbjerg, på kronens hænder. Da kongerne havde forkærlighed for at opholde sig i Havn, samlede rigets administration sig med tiden også her, og Havn blev rigets hovedstad. Byen, som siden tog navnet København, voksede, og dens købstadsjorder bredte sig i 1500-tallet nord og syd for byen. Staden København fik dog aldrig rådighed over Solbjerg og nabolandsbyerne. De forblev tilliggender til Københavns Slot og var direkte underlagt den kongelige lensmand på slottet.

Landsbyen Solbjergs jorder og gårde er omtalt i Roskildebispens Jordebog fra omkring 1370. På det tidspunkt bestod landsbyen af 17 gårde, hvoraf fem lå øde hen. Om disse gårde var ubeboede, eller om der blot var tale om, at jorden var indtaget til landsbyen, men endnu ikke opdyrket, er uklart. I 1492 var antallet af gårde i Solbjerg reduceret til otte. Tilbagegangen skyldtes formentlig, at bønderne var blevet bedre til at drive jorden, eller at der var blevet udlagt større arealer til græsning og overdrev. Solbjerg vedblev at bestå af otte gårde frem til landsbyens nedlæggelse i 1620.

I Roskildebispens Jordebog læser man også for første gang om udflytterbyen Nyby, som må være blevet udskilt fra Solbjerg kort tid inden jordebogens færdiggørelse. Om Nybys opståen skyldtes, at bønderne i Solbjerg havde mere jord, end de kunne overkomme at dyrke, eller om en del af landsbyens jord lå for afsides, ved man ikke. Nyby bestod omkring 1370 af 12 gårde, hvoraf dog blot syv var i drift. I 1492 var der en, måske to, gårde tilbage i Nyby. I 1539 fik borgmestre og rådmænd i København brev på Nyby og Nyby Fang (dvs. fælled), men allerede ni år senere - i 1548 - opførtes på Nybys jorder en kongelig ladegård for Københavns Slot.

Man ved ikke ret meget om, hvordan livet har været for beboerne i Solbjerg og Nyby. Som så mange andre steder blev jorden drevet af landsbyfællesskabet, og områdets bønder var fæstere – først under biskoppen i Roskilde og senere under kronen. Hverken i middelalderen eller senere opførtes i Solbjerg og Nyby en landsbykirke, hvorfor områdets bønder måtte benytte sig af først Havns gamle sognekirke, Sankt Clemens, og senere – fra 1200-tallet – af Vor Frue Kirke.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Frederiksberg Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Middelalderarkæologi

Se alle artikler om Middelalder