Kvarter på Frederiksberg. Kvarteret afgrænses af S-togsbanen og det grønne område langs Grøndalsåen mod nordvest, Nordre Fasanvej i øst og Nyelandsvej mod syd. Området blev planlagt omkring år 1900, hvor alle vejene blev navngivet, og det blev delt i tre zoner: arealer til villabebyggelse, etagehuse og industri. Den ro, der hersker i villakvartererne omkring Femte Juni Plads og ved Kristian Zahrtmanns Plads samt i kvartererne syd for Godthåbsvej, står i modsætning til den heftige trafik på Nordre Fasanvej. Her åbner randbebyggelser fra mange forskellige tidsperioder sig mod omgivelserne ved Frederiksberg Hospital, samt hvor huse og etageejendomme er adskilt fra kørebanen og fortovet ved beplantninger.
Villaområdet syd for Godthåbsvej mellem Tesdorpfsvej og Grøndalsengen er bygget i første halvdel af 1900-tallet og domineres især af villaer af høj arkitektonisk kvalitet. Det gælder fx Villa Irmelin på Tesdorpfsvej 39, opført 1904‑05 af Anton Rosen, den nybarokke villa på Femte Juni Plads 13 fra 1912, tegnet af Alfred Jørgensen, Moltkesvej 16 fra 1914 af Kaj Gottlob og funkishuset Grøndalsvej 25, opført i 1937 af Flemming Lassen. Som en ny bebyggelsesform fra ca. 1950 blev Moltkes Have anlagt som en lav og åben parkbebyggelse vest for Femte Juni Plads.
På Grøndalsvej ligger ti to-etagers boligblokke. De var egentlig tegnet af Gunnar Glahn og J.P. Malmberg som arbejderboliger i Rødbyhavn, men blev flyttet hertil i 1929. Et markant, modernistisk indslag er de otte dobbelthuse, der udgør Emanuel Olsens Vej, tegnet af Hans Dahlerup Berthelsen i 1933.
Kvarteret omkring Egernvej og Godthåbsvej er opført i årene 1928‑31 af et konsortium med Thorkild Henningsen som arkitekt med rækkehuse, dobbelthuse og husblokke på to og tre etager. Villakvarteret på Fuglebakken, der afgrænses af Egernvej, Vagtelvej, Ternevej, Borups Allé og Duevej, er opført på den jord, der oprindelig hørte til landstedet Store Godthåb. Området deles på tværs af Mariendalsvej, der midtpå udvider sig til Kristian Zahrtmanns Plads, hvis form skyldes, at den blev til som sporvognssløjfe for linje 2. I 1905 blev parcellerne omkring pladsens krumning bebygget med tre store flerfamiliehuse, og langs pladsens sydside opførte malerne Harald Moltke og Kristian Zahrtmann hver sin villa 1912‑13, hhv. nr. 77 og 79, med Hans Koch som arkitekt, ved nr. 77 dog bistået af Carl Petersen. Ud over flere interessante villaer rummer kvarteret også Skolen på Duevej, opført 1905‑06 af Valdemar Schmidt efter konkurrence, og Homøopatisk Hospital, senere Børnehospitalet Fuglebakken, Drosselvej 57, opført 1913 af Ejnar Thuren. Hospitalet lukkede i 1984, og ejendommen er siden udstykket til ejerlejligheder. I dag har de gamle industriområder fået nye funktioner. En del af Novo Nordisk ligger stadig på Nordre Fasanvej som den næsten eneste produktionsvirksomhed, der er tilbage i kommunen, mens det tidligere planlagte industrikvarter mellem Vagtelvej og jernbanen, hvor bl.a. Siemens har ligget, nu rummer etagebyggeri fra 1960’erne. Etageboligerne i kvarteret kanter Godthåbsvej og Nyelandsvej. Kvarterets største butiksgade er Godthåbsvej.
Rækkehuse på Vagtelvej i Fuglebakkekvarteret. Kvarteret har navn efter en gård, der lå i området, og de fleste vejnavne i området er opkaldt efter fugle. De nøgterne rækkehuse er tegnet af Thorkild Henningsen, der var en af de mest betydningsfulde arkitekter i udviklingen af rækkehuset i Danmark. Ud over rækkehusene, der ligger i fire enklaver i området mellem Egernvej og Godthåbsvej, findes også dobbelthuse og etagebyggeri. Nord for bebyggelsen ligger villabebyggelser omkring Kristian Zahrtmanns Plads.
