Kay Fisker

Kay Fisker var en af Danmarks store boligbyggere. Både i sin arkitektpraksis og som lærer ved Kunstakademiets arkitektskole fra 1920 var han optaget af boligbyggeriets funktionelle og arkitektoniske problemer. Undervisning i almindeligt boligbyggeri var et nyt område, da F. som 17-årig blev optaget på Akademiet. Han tilhørte den kreds af studerende, der umiddelbart før 1. verdenskrig med Ejnar Dyggve i spidsen dannede en organiseret opposition til Martin Nyrops undervisning, der bevidst udelukkede indflydelsen fra de nye europæiske arkitekturstrømninger. F. var i sine helt unge år under stærk indflydelse af Aage Rafn. Denne var inspireret af de engelske arkitekter Raymon Unwin og Baillie Scott og den tyske arkitekt Heinrich Tessenow, der alle var søgt tilbage til en regional, håndværkspræget og funktionel bygningskultur. Det afspejles i F.s og Rafns projekt til stationerne på Gudhjemsbanen fra 1915. Men begge kom de snart under indflydelse af professor Carl Petersens nyklassicisme. Hos Rafn udviklede det sig til monumentalisme som i Politigården, mens nyklassicismen for F. blev en anledning til forenkling og raffinering af danske byggetraditioner. I F.s tidlige projekter til villaer og feriehuse ses desuden en stærk påvirkning fra den svenske nyklassicist Gunnar Asplund. Etageboligbyggeriet blev F.s væsentligste arbejdsområde. Allerede i 1919 fik han til opgave af Københavns Andelsboligforening at projektere en stor etagehusbebyggelse i Borups Allé. Kort tid senere fik han til opgave at projektere det bedre kendte Hornbækhus. Den 5 etages storkarré omslutter en gårdhave, et helt nyt træk i det københavnske boligbyggeri. Nyklassicismen inspirerede F. til en række markante boligbebyggelser, enkle i formen, men med et stærkt personligt præg i proportionering og detaljering. Et af de fineste eksempler herpå er boligbebyggelsen ved Artillerivej fra 1927. De murede, fremspringende indfatninger om døre og vinduer er karakteristisk for F.s huse fra denne periode. Modernismen, der trængte sig på sydfra omkring 1930, betød for den yngre arkitektgeneration en mulighed for at frigøre sig fra nyklassicismens strenge regelsæt. Det tiltalte F., men han bevarede dog livet igennem en skepsis over for det fremmedartede og traditionsløse i modernismen. F. blev bekendt med de nye idealer ved rejser i Europa. En af dem gik i 1931 til den store byggeudstilling i Berlin, som han besøgte med sin nye partner C.F. Møller. I den forbindelse besøgte de også en nybygget fagforeningsskole i Bernau, tegnet af Bauhausskolens tidligere leder Hannes Meyer. Det fik stor betydning for udformningen af konkurrenceprojektet til et nyt universitet i Århus. Det var udført i samarbejde med Povl Stegmann med C.Th. Sørensen som havearkitekt (1931). De gule murstensbygninger med lave tage uden udhæng var en dansk tolkning af den internationale modernismes kubistiske arkitekturideal. F. har især sat sit præg på de første byggeafsnit. C.F.Møller flyttede til Århus for at lede byggeriet, og fra slutningen af 1930rne er universitetsbyggeriet og andre af kompagniskabets byggerier i Jylland i hovedsagen projekteret af denne, mens arbejderne i København var F.s værk. F. havde med C.F.Møller fået en partner, der ikke var skolet i nyklassicismen. Et af de første resultater af samarbejdet var boligbebyggelsen ved Vodroffsvej på Frederiksberg. Udformningen af dette etagehus fra 1930 bryder fuldstændigt med nyklassicismen. De horisontale delinger og kubistiske træk er fremhævet af vinduer og altanbrystninger. Murværket er i vandrette bånd i skiftevis røde og gule sten. Det var betonarkitektur i mursten, og det blev en enlig svale sydfra i F.s produktion. Vestersøhus fra 1935 ved Skt. Jørgens Sø er et for F. mere typisk arbejde. Facaden med de store altan- karnapper er både funktionelt og arkitektonisk betinget af beliggenheden langs søbredden. Bygningerne er gennemarbejdet til mindste detalje. 2. verdenskrigs mangel på importerede materialer betingede en tilbagevenden til traditionelle byggemetoder. Byggeri fra denne periode viser F.s evne til at udnytte det murede byggeris arkitektoniske muligheder. Boligbebyggelserne ved Dr. Tværgade-Adelgade, Fogedgården ved Jagtvejen og Stefansgården på Nørrebro er fine eksempler herpå. De er fra 1942-44, projekteret i samarbejde med Eske Kristensen. Det almennyttige byggeri udgør en stor del af F.s produktion. Voldparken og Voldparkens skole fra slutningen af 1940rne er med sine afvalmede tage og gennemgående altanbrystninger en meget harmonisk bebyggelse i et fint samspil med områdets store lærketræer. En del af boligbyggeriet i området ved Brøndbyøster station har F. udformet som højhuse. I sine seneste arbejder vendte F. tilbage til det kubistiske arkitekturideal. Et fremragende eksempel på hans evne til at sammenstille bygningsblokkene til en skulpturel helhed er administrationsbygningen for Mødrehjælpsinstitutionen fra 1955 på Strandboulevarden. Også hans sidste arbejde, bygningerne til Det danske Akademi i Rom 1963-65, er et eksempel herpå. I årene 1935-54 projekterede F. indretningen af en række danske rutebåde med inventar og møbler i en håndværksmæssig og æstetisk udførelse, som ikke siden er set. F. tegnede møbler og kunsthåndværk, og han tilrettelagde den typografiske udformning af bøger og tidsskrifter. Som redaktør af tidsskriftet Arkitekten i 1920rne, og som lærer og foredragsholder fik han stor indflydelse på den arkitektfaglige udvikling i Danmark.

Fisker, Kay (ved dåb Kai) Otto, 1893-1965, arkitekt. *14.2.1893 på Fr.berg, ?21.6.1965 i Kbh. (urne på Søllerød Kgrd.). Forældre: Cand.pharm. Asmus Marius F. og Petra Louise Jacobsen. ~18.4.1922 i Helsingør med Gudrun Marie Schubart, *26.8.1889 i Kbh., ?10.5.1976 i Lyngby, datter af urtekræmmer August Theodor S. og Vilhelmine Marie Christine Nielsen.

Realeks. 1909; Kunstakad. Kbh., ark.sk., 1909-1920. Ansættelser: Anton Rosens tegnestue fra 1912; i Sth. hos Sigurd Lewerentz og Gunnar Asplund 1916; hos Hack Kampmann, Kbh. fra 1918.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Bent Helweg-Møller
• Ejnar Dyggve
• Ejnar Mindedal Rasmussen
• Hans Georg Skovgaard
• Mogens Lassen
• Paul Marstrand

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon