Martin Nyrop

Martin Nyrops første selvstændige, men atypiske arbejde er rotunden til Østre Gasværk, hvis kuppel har næsten samme mål som Pantheons i Rom. N. tilhørte den herholdtske retning, men det var Hans J. Holm og Vilh. Dahlerup, der blev vigtigst for N. Han lærte at give sine arbejder et personligt, fantasifuldt, historisk farvet udtryk og blev enestående i det fortællende og karakteriserende.

På rejsen 1881-83 vaktes en kærlighed til Italiens arkitektur og dekorationskunst, der kom til udtryk i hovedværket, Københavns Rådhus. Som totalarkitektur var Rådhuset banebrydende og satte spor i ind- og udland. N. forholdt sig frit til den europæiske kulturarv og skabte et venligt mødested og administrativt center. Al inventar var N.- design med talrige dekorative detaljer, historiske indskrifter m.v. Forpladsen, Muslingeskallen, fjernet i 1943, fulgte i sin idé rådhuspladsen i Siena.

Som udlært tømrer forstod N. i sjælden grad at udnytte træets muligheder i byggeri, dekorative detaljer og interiører. Hans møbeldesign spænder fra almuestil til det repræsentative og funktionelle. På Vallekilde opførtes Øvelseshuset, der med sin lette, malede konstruktion er en perle i vor træarkitektur, mens skoletilbygningen i røde mursten har middelalderligt klosterpræg med klokketårn, elevceller og udsmykket foredragssal. Den nordiske Udstillings bygninger i 1888 slog N.s navn og særpræg fast. Kuppelhallen på højde med Rundetårn skabte epoke ved materialevalg, træ i stedet for jern, konstruktion og malede, forgyldte og udskårne udsmykninger.

Landsarkivet for Sjælland opførtes med magasin i nøgtern stil og senere en læsesal og arkivarbolig i en frodig rådhusstil. N. skabte med sin gode sans for det danske landskab smukt placerede landhuse, der betegner et gennembrud for den genopliven af dansk byggetradition, G. Bindesbøll indledte i 1850erne, f.eks. Hytten med stråtag og Hvide Hus med trægavle. Køge Præstegård med stribet murværk, der spiller op til Skt. Nicolais tårn, angav tidligt N.s ideer til praktiske planløsninger, som han senere anviste i præstegårdsbogen. Ånden i N.s nationalromantiske arkitektur blev værdsat af borgerlige, liberale og grundtvigske kredse og passede til den frie livsstil, der i 1850erne udgik fra Arts and Crafts bevægelsen. Den menneskelige arkitektur med praktisk indretning og godt håndværk var en fornyelse med hyggelige, stråtækte landhuse, Gisselfeld og Vallekilde, og sommerhuse i individuel udforming, Arken og Rytterhuset, et muntert malet træhus med dekorerede vindskeder og veranda mod Kattegat.

N.s mødrene slægt var sønderjysk, og han udførte flere arbejder for dansksindede, bl.a. den beskedne Stenderup Kirke. For Kirkefonden opførtes Lutherkirken i 400-året for reformationen og Eliaskirken med tvillingetårne, afledt af hvideslægtens kirker. Bispebjerg Hospital blev anlagt som pavillonbyggeri i mur og bindingsværk. Da N. og Hack Kampmann oprettede Den danske Klasse på Kunstakademiet i 1906, fik det betydning helt op i 1940rne for "det lille danske hus" og stiftelsen af Bedre Byggeskik i 1915. N.s eget hus og svogeren Th. Laubs hus er typiske for tidens funktionelle tradition.

Nyrop, Martin, 1849-1921, arkitekt. *11.11.1849 i Holmsland Klit Sogns præstegård, ?18.5.1921 i Kbh., begr. på Gent. Kgrd. Forældre: Sognepræst Christopher N. og Helene Ahlmann. ~15.8.1885 i Kbh. med Louise Frederikke Laub, *12.9.1851 i Langå på Fyn, ?30.6.1933 i Gent., datter af sognepræst Hans Jørgen Trojel L. og Ernestine Deichmann Linnemann.

Sorø Akad. 1859-65; i lære hos tømrerm., cand.polyt. Hans Hartvig Kayser, tømrersv. 1869; Tekn. Inst., Kbh., afg. 1869; Kunstakad. Kbh. (Chr. Hansen, Hans J. Holm) 1870-76, lille guldmed. 1877 (et skulpturmus.), st. guldmed. 1880 (en børs). Ansættelser: Kond. hos vandbygn.ing. Chr. Otterström 1869; tegner hos F.V. Tvede 1871-74; hos V. Dahlerup 1874-79; endv. hos Ove Petersen og H.B. Storck.

• Udstillinger
• Værker
• Litteratur
• Værker i Kunstindeks Danmark

Læs videre om

• Carl Lendorf
• Hack Kampmann
• Hother A. Paludan
• Jens Peter Jensen Wærum
• Ludvig Frederik Olesen
• Vilhelm Holck

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

• Kunstindeks Danmark og Weilbachs Kunstnerleksikon