Faktaboks

Hans Georg Skovgaard
Født
8. juli 1898, Skibelund, Malt Sogn
Død
15. december 1969, København
Titel
Arkitekt
Virkested
Danmark

Biografi

Hans Georg Skovgaard var i sin ungdom stærkt præget af Bedre Byggeskik og denne bevægelses leder Harald Nielsen, men i 20rnes slutning indfandt kubistiske træk sig, især synligt i flere villaer og sommerhuse. Disse besidder ofte en kraftfuld og enkel hovedform, næsten uden profileringer og tagudhæng, men med stærk vægt på materialestruktur og farvevirkninger. S. bidrog i mange år til en frugtbar udvikling inden for landbrugsbyggeriet med nye konstruktioner og funktionelle løsninger, bl.a. i Karlslundegård og Statens forsøgsgårde. S.' dekorative arbejder viser med de kraftfulde linievirkninger tilbage til faderens og slægtens tilknytning til kirkelig kunst, et arbejdsområde der beskæftigede ham hele livet. Hans faglige spændvidde var usædvanlig stor og båret af en bemærkelsesværdigt stærk kunstnerisk nerve.

Genealogi

Skovgaard, Hans Georg, 1898-1969, arkitekt. *8.7.1898 i Skibelund, Malt Sogn, †15.12.1969 i Kbh., begr. i Gent. (Mariebjerg). Forældre: Maleren, billedh. Niels Kristian S. og Ingeborg Luplau Møller. ~24.10.1922 med Gerda Elsass, *25.8.1900 i Kbh., †7.8.1977, datter af gross. Ludvig E. og Marie Christine Krarup Petræus.

Uddannelse

Student 1916; Kunstakad. Kbh., ark.sk., sept. 1916, afg. maj 1922. Ansættelser: Aage Rafn; Kaare Klint; Ivar Bentsen.

Videre læsning

Læs videre om

Se alle artikler om billedkunst

Se alle kunstnerbiografier

Eksterne links