Aage Rafn
Faktaboks
Aage Rafn
- Født
- 21. april 1890, København
- Død
- 7. maj 1953, Ordrup
- Kilde
- Kunstindeks Danmark
- Titel
- Arkitekt
- Virkested
- Danmark
Biografi
Aage Rafn var en af sin generations største talenter, manifesteret allerede i de tidlige studieår. Med studiekammeraterne Ejnar Dyggve, Kay Fisker og Povl Stegmann kæmpede han for en tidløs, funktionel arkitektur bestemt af placering, rumdannelse, materialer og traditionsbestemte konstruktioner. Denne saglighed præger også Gudhjembanens stationsbygninger, hvor både indflydelse fra lokal byggeskik og engelske landhuse er mærkbar. R. blev snart grebet af tidens teoretiserende æstetik, fremført af især Vilhelm Wanscher, og dyrkelsen af proportioner og metrik endte i begejstring for den store, klassiske monumentalarkitektur. Denne dominerer helt guldmedaljeprojektet og Politigården, i det væsentlige R.s værk. Her er arbejdet medrumlige virkninger, store kontraster, raffinerede materialer og detaljer endt i en radikal nyklassicisme, der af samtiden blev bedømt som overdrevet, absurd og fortænkt. Bygningen var så længe undervejs, at den ved indvielsen føltes passé, et symbol på stilarkitekturens endeligt. R., der energisk og stædigt havde fastholdt den kunstneriske idé, følte sig uretfærdigt behandlet og helligede sig hvervet som forstander for Kunsthåndværkerskolen, som han drev frem til en betydningsfuld position.
I 20rnes slutning blev han optaget af funktionalismen, der præger en del af hans noget anonyme boligbyggerier i 30rne. Først med hans eget hus fra 1936 er det kunstneriske format atter synligt. Huset er en kubistisk komposition af store og enkle, forskelligt farvede legemer, dækket af paptage med ensidige fald. Tiltagende sygdom lagde en dæmper på arbejdsevnen i de senere år, men aldersrenteboligerne ved Bavnehøj Allé er trods det stramme program et interessant arbejde, der navnlig ved indgangspartiernes detaljering og den forreste bloks tagafskæringer viser en usvækket sans for dramatiske virkninger og æstetisk funktion.
Inden for bogkunst ydede R. en bemærkelsesværdig præstation med Liselundbogen fra 1918, et enestående eksempel på kompromisløs, eksperimenterende bogtilrettelæggelse, hvor spatiering, satsbillede og trykketeknik repræsenterede en total nyskabelse. R. var en ener i dansk arkitektur i kraft af en blændende akvarel- og tegneteknik og den kompromisløshed, hvormed han fremførte sine ideer i både bygninger og projekter. Det frodige og fantasifulde, undertiden stædigt excentriske, karakteriserer mange af hans projekter, og var måske medvirkende til, at han ikke fik de opgaver, han fortjente.
Genealogi
Rafn, Aage, 1890-1953, arkitekt. *21.4.1890 i Kbh. ?7.5.1953 i Ordrup, begr. i Gent. (Mariebjerg). Forældre: Adjunkt, senere rektor ved Metropolitansk. Carl Hjalmar R. og Anna Elisabeth Albertine Kaper. ~1.10.1927 i Hamar med Lucie Hoel, *19.10.1903 i Lillehammer, ?28.12.1992 i Charll., datter af ing. Johan H. og Agnes Elisabeth Ohlsen.
Uddannelse
Student 1908; Kunstakad. Kbh., ark.sk., jan. 1909, afg. feb. 1919; st. guldmed. 1921 (et krematorium). Ansættelser: Anton Rosen 1912-15; Hack Kampmann 1918-20.
