I takt med at Herlev udviklede sig fra landsogn til forstad, flyttede arbejdere og funktionærer til Herlev Kommune, og med sig bragte de et københavnsk talesprog med en del arbejderklassetræk, fx fladt a i man’ (mand), at t ofte blev udtalt som ts samt meget åbent og temmelig langt a, fx i tsα.k (tak).
I løbet af næste generation forsvandt klassepræget mere eller mindre. De sproglige forskelle blev ikke entydigt socialt bestemte, men snarere stilistiske, fx mellem mere eller mindre formelt sprog. Sprogligt adskiller Herlev sig således ikke fra nabokommunerne. Københavnsk har erstattet sjællandsk, og i dag tales et moderne storkøbenhavnsk, der opfattes som umarkeret standardsprog.
