Figur 1. Befolkningsudviklingen 1971‑2018 samt fremskrivning til 2045 for hhv. Herlev Kommune, Region Hovedstaden og hele landet. Indeks: 1971=100.
Figur 2. Befolkningens fordeling på aldersgrupper i 2018 og i fremskrivningen til 2045 for Herlev Kommune og hele landet.
Befolkningstallet i Herlev Kommune var fra 1980 og tre årtier frem generelt faldende. Siden lavpunktet i 2010 har tallet igen været stigende og var d. 1. januar 2018 på 28.572. Ifølge befolkningsfremskrivningen vil stigningen fortsætte de kommende årtier.
Området er præget af almennyttige boliger, der i 2017 udgjorde over 60 % af boligmassen.
Befolkningstallet i Herlev Kommune har udviklet sig meget forskelligt i årene siden 1970 (se Figur 1). Først steg det op gennem 1970’erne til 28.530 i 1980. Derefter faldt det generelt i en 30-årig periode og nåede et lavpunkt i 2010 på 26.556. Den efterfølgende stærke stigning til 28.572 i 2018 forventes ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2017 at fortsætte og nå over 36.000 i 2045. Denne stigning er større end den, der forventes for regionen og landet som helhed. Kommunens egen prognose for 2018‑25 regner med en endnu stærkere stigningstakt, fordi den indregner den forventede effekt af opførelsen af knap 200 nye boliger om året.
Det er især de indenlandske nettotilflytninger, der i tiåret fra 2008 til 2017 har bidraget til den større befolkning, med et årligt gennemsnit på 175. Hertil kommer, at den årlige nettoindvandring i den samme periode har været positiv, med et gennemsnit på 51 nye indbyggere om året.
Perioden har dog samtidig været præget af et lille fødselsunderskud. Antallet af døde har i gennemsnit været 33 højere end antallet af levendefødte, hvilket hænger sammen med aldersfordelingen. Den samlede fertilitet, som angiver, hvor mange børn 1.000 kvinder vil føde i løbet af den fertile alder (15‑49 år), hvis årets fødselsmønster fortsætter, var i 2017 på 1.884 i Herlev Kommune mod 1.672 i regionen.
Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende var i 2017 på 28,8 år og dermed tæt på landsniveauet.
De 0‑14-årige udgjorde i 2018 en større del i Herlev Kommune (18,8 %) end i landet som helhed (16,6 %), og dette mønster ventes at fortsætte til 2045 (se Figur 2). I 2018 udgjorde de 15‑64-årige 62,3 % af befolkningen. Ifølge fremskrivningen falder andelen i den erhvervsaktive alder til 57,4 % i 2045, hvilket er på niveau med landet som helhed.
Gruppen af indvandrere og efterkommere, der i 1980 udgjorde 4,2 % af befolkningen i Herlev Kommune, var i 2018 steget til 18,7 %. Det er en lidt mindre andel end i regionen (19,4 %), men større end i landet som helhed, hvor indvandrere og efterkommere udgjorde 13,3 %.
De seneste ti år op til 2018 er antallet af indvandrere og efterkommere, der bor i kommunen, steget til hhv. 3.514 og 1.835. Her udgjorde de 2.613 indvandrere med oprindelse i ikke-vestlige lande 74 % af indvandrergruppen. Blandt de ikke-vestlige indvandrere havde 15,3 % oprindelse i Tyrkiet, 9,0 % og 8,7 % i hhv. Eksjugoslavien og Makedonien, mens der var 6‑7 % med oprindelse i hhv. Irak, Iran og Pakistan. Blandt de 901 indvandrere med oprindelse i vestlige lande (der bl.a. omfatter alle EU-lande) var næsten en femtedel fra Polen, 9,1 % fra Bulgarien, mens indvandrere fra Sverige, Storbritannien, Rumænien eller Tyskland hver udgjorde omkring 6,5 %.
Toftegård fra 1950’erne med oprindelig 435 lejligheder fordelt på 16 boligblokke var et af de første store almennyttige boligbyggerier i Herlev Kommune. I begyndelsen af 1990’erne blev der bygget nye taglejligheder på 12 af boligblokkene. En ombygning i 2013 tilføjede flere taglejligheder.
Andelen af almene boliger er markant højere end i Danmark som helhed. Mens knap 19 % af boligmassen i Danmark udgøres af almene boliger, var det i 2017 over 60 % af boligerne i Herlev Kommune. Kun Brøndby Kommune havde i 2017 en højere andel.
Allerede i løbet af 1950’erne var boligbyggeriet i fuld gang, og boliger fra denne periode udgør omkring en tredjedel af kommunens samlede boligmasse, mens 43,6 % af boligerne er opført i perioden 1960‑79. Hele 29 % af boligerne i Herlev Kommune er række-/kædehuse, hvilket er markant flere end i både regionen og landet som helhed (hhv. 12,2 % og 13,7 %). Knap 24 % er parcelhuse, og knap 43 % etageboliger.
Boligpriserne ligger generelt på niveau med Region Hovedstaden og således en del over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige kvadratmeterpris på parcel-/rækkehuse i kommunen var således 23.800 i 2016 mod 12.500 kr. på landsplan.
Læs mere om samfund og erhverv i Herlev Kommune
Læs også om
Se alle artikler om Befolkning og boliger
