Faktaboks

Areal
22,9 km²
Højeste punkt
20,9 m.o.h. (Bjerget)
Kystlinje
12 km
Region
Hovedstaden
Stift
Helsingør
Provsti
Rødovre-Hvidovre
Antal sogne
4
Befolkningsudvikling
24.457 personer (1950), 50.608 personer (1980), 53.282 personer (2018)
Befolkningstæthed i kommunen
2.327 personer/km² (2018)
Befolkningstæthed i Danmark
135 personer/km² (2018)
Gennemsnitsalder i kommunen
40,0 år (2018)
Gennemsnitsalder i Danmark
41,5 år (2018)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
282.048 kr. (2017)
A-skattepligtig indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
277.182 kr. (2017)
Hjemmeside

hvidovre.dk

Kort over Hvidovre Kommune.

.

Hvidovre Kommunes logo.

.
Gadeliv i Avedøre. I bebyggelsen omkring Sadelmagerporten og Hjulmagerporten ligger flere supermarkeder og et alsidigt udbud af specialforretninger.
.

Hvidovre Kommune grænser op til Københavns Kommune i øst, og den har 12 km kyst mod Øresund, herunder det inddæmmede Avedøre Holme. 85 % af kommunen er dækket af bebyggelse og infrastruktur, og området udgør en integreret del af hovedstadens bylandskab.

Landskabet blev dannet, da isen under sidste istid smeltede og efterlod en jævn slette af frugtbart moræneler i området mellem København, Roskilde og Køge. Det oprindelige landskab ses stadig i det åbne land op til Motorring 3 og Holbækmotorvejen, og mellem Strandengen og Hvidovre Havn ses en del af den oprindelige strandengskyst.

Flere fund vidner om, at der har været menneskelig aktivitet i kommunen op gennem hele oldtiden med bl.a. spor efter Ertebøllekulturens jægere og tre kendte bronzealderhøje og bebyggelser fra jernalder og vikingetid ved Stavnsbjerggård.

Landskabet var velopdyrket ved middelalderens begyndelse, og i samme periode blev Hvidovre Sogn oprettet. Sognebyen Hvidovre nævnes første gang ca. 1170. Hvidovre Kirke er en af Danmarks tidlige romanske kirker. Den har bevaret et kirkeskib af kridtsten og er kommunens eneste middelalderkirke.

Den sorte død midt i 1300-tallet har formentlig bremset den befolkningsudvikling, der var i gang i højmiddelalderen. Fornyelsen af koret og en tilbygning med et vesttårn i Hvidovre Kirke tolkes som et udtryk for øgede ressourcer, som følge af at færre munde skulle mættes. Produktionsoverskuddet fra korndyrkning, kvæghold og sildefiskeri i Øresund er muligvis blevet solgt fra den nu forsvundne handelsplads Vindeboder, der lå ved udmundingen af Harrestrup Å.

Sidst i 1800-tallet var landbrug stadig det primære erhverv, men pga. presset fra Københavns vækst i 1900-tallet begyndte skiftet fra landkommune til forstadskommune tidligt. I 1898 blev kommunens første etageejendom, Lykkens Minde, bygget, og de første udstykninger til lysthusparceller kom i begyndelsen af 1900-tallet.

Fra 1960’erne og 1970’erne satte industriområdet Avedøre Holme, Avedøreværket og det store byudviklingsprojekt Avedøre Stationsby sit præg på kommunen. Det samme gjorde opførelsen af Hvidovre Hospital, der stod færdigt i 1975 og blev kommunens største arbejdsplads.

To S-togslinjer med i alt fem stationer samt den lette adgang til motorvejsnettet understøtter den omfattende pendling ind og ud af kommunen.

Politisk er Hvidovre Kommune en af de socialdemokratiske bastioner på Vestegnen. Kommunen samarbejder med bl.a. staten om en vision for en udbygning af Avedøre Holme med nye inddæmmede holme med både erhvervsarealer og grønne områder.

De fleste af kommunens boliger stammer fra perioden 1950‑79, og heraf er 40 % almene boliger. Det forventes, at befolkningstallet vil stige fra de i dag ca. 53.000 indbyggere til godt 58.000 i 2028. Pladsen til de nye indbyggere skal skabes ved byomdannelse og -fortætning.

Til trods for tæt bebyggelse har Hvidovre Kommune en række rekreative områder med Vestvolden i vest, Mågeparken i syd og kyststrækningen mod Kalveboderne med Kystagerparken, Lodsparken med badestrand og Strandengen lige nord for Amagermotorvejen. Kommunens naturformidling foregår på Quark NaturCenter på Avedørelejrens tidligere øvelsesterræn, Avedøresletten. I den tilhørende kaserne har filmselskabet Zentropa, filmskolen Station Next, Cirkusmuseet, Forstadsmuseet og Hvidovre Produktionsskole til huse.

Flere anerkendte forfattere er opvokset i Hvidovre Kommune, herunder Michael Strunge, F.P. Jac samt Villy Sørensen, som i Sære historier skrev sarkastisk om den typiske forstad Blåovre.

Kommunen har et levende foreningsliv, og ikke mindst idrætsforeningerne nyder godt af de tre store idrætsanlæg: Avedøre Idrætscenter, Frihedens Idrætscenter og Hvidovre-Avedøre Stadion. Nærheden til Øresund har også skabt grobund for sejlsport, og særligt optimistjollen er populær.

Kommunevåben

Hvidovres kommunevåben.

.

Våbenets figurer anskueliggør en bymæssig bebyggelse tæt på vandet, Kalvebod Strand, og på områder, der indtil da havde henligget som marker og enge.

Det blev registreret i Kommunevåbenregisteret d. 8. oktober 1938.

Våbenets blasonering (beskrivelse): I sølv et med én hel og to mod skjoldets sider opgående halve gavle af et rødt hus over en bølget sølv skjoldfod og under to krydslagte grønne kløverblade.

Natur og landskab

I det svindende dagslys har en flok hættemåger samlet sig på stensætningerne langs Kystagerparken. I 1960’erne lå den danske bestand af hættemåger på ca. 400.000 par. Selv om bestanden er gået voldsomt tilbage siden da, er hættemågerne stadig et almindeligt syn langs Hvidovre Kommunes østkyst.

.

Mellem Kalvebodbroens bropiller skimtes Avedøreværket. Det iøjnefaldende kraftværk ligger på Avedøre Holme, som danner Hvidovre Kommunes sydkyst. Tidligere bestod sydkysten af vidtstrakte strandenge med småøer og holme, men en mangel på industrigrunde i hovedstadsområdet betød, at Avedøre Holme blev inddæmmet og afvandet i 1960’erne.

.

Naturområderne i Hvidovre Kommune smyger sig som en grøn hestesko ned langs grænsen til Brøndby Kommune i vest, nord om Avedøre Holme i syd og op langs kysten ud mod Kalveboderne i øst. I midten af hesteskoen ligger de tæt bebyggede byområder, der skjuler meget af det landskab, som blev skabt af is og smeltevand i slutningen af sidste istid.

Avedøresletten kan man stadig få et indtryk af den vidtstrakte moræneslette, som dækker det meste af kommunens areal. Moræneslettens næringsrige jorder gjorde området yderst velegnet til landbrug, og omkring år 1900 dækkede landbrugsarealerne tæt på 90 % af kommunens areal. I begyndelsen af 1900-tallet begyndte området at blive bebygget langs kysten; først med sommerhusområder, som siden udviklede sig til villakvarterer. Bebyggelsen tog især fart op gennem 1930’erne og 1950’erne, og efterhånden begyndte Hvidovre at få karakter af en forstadskommune. I dag er ca. 85 % af kommunen dækket af bebyggelse og infrastruktur, og landbruget er begrænset til nogle ganske få hektar.

Langs den oprindelige kyst kantes istidslandskabet af hævet havbund. Det kan dog være vanskeligt at erkende den oprindelige kyststrækning, da det meste af kommunens nuværende kyst er opstået ved inddæmning og afvanding. Kun syd for Hvidovre Havn findes stadig en del af den oprindelige strandengskyst. Det mest markante inddæmmede område er Avedøre Holme, som oprindelig var et lavvandet strandengsområde med småøer og holme ud for kommunens sydkyst. I løbet af 1960’erne blev området inddæmmet, og Avedøre Holme blev landfast med Sjælland. Også kysten nord for Hvidovre Havn blev inddæmmet i 1960’erne og udgør i dag Kystagerparken og Lodsparken. Denne kyststrækning ud mod Kalveboderne er en vigtig rasteplads for trækkende vandfugle, ligesom den er et populært friluftsområde med flere cykel- og gangstier samt en badestrand. Fra Hvidovre Havn kan man også tage en tur i kajak eller prøve fiskelykken med Kalvebodernes havørreder og fladfisk.

Læs videre om

Historie

Tidslinje over oldtiden i Hvidovre Kommune.

.

Tidslinje over middelalderen og nyere tid i Hvidovre Kommune.

.

Ved Avedøre Holme er der fundet spor efter bopladser, der var beboet af Ertebøllekulturens jægere. Andetsteds i kommunen er der gjort enkeltfund og bl.a. udgravet en boplads fra yngre stenalder. Der er også udgravet flere gravhøje fra bronzealderen, men der er kun fundet få bopladsspor fra denne periode. Fra jernalderen er der udgravet to gravpladser og spor efter bebyggelse, ligesom der også er fundet spor af en vikingetidsbebyggelse.

Landbruget var det dominerende erhverv, bl.a. udnyttede man fra middelalderen græsningsområderne ved Avedøre til kvæghold. Befolkningen blev antagelig påvirket af den sorte død og den efterfølgende krise i senmiddelalderen. I 1600-tallet blev egnen ramt af bl.a. epidemier og hærget af svenskekrigene. Det er sandsynligt, at nærheden til København gjorde, at Hvidovreegnen kom sig hurtigere end andre områder. Fra 1700-tallet begyndte en stabil befolkningsvækst. Ved udskiftningen i slutningen af 1700-tallet blev landsbyerne Hvidovre og Avedøre blokudskiftet.

Fra 1850 begyndte indbyggertallet at stige, hvilket afspejlede den begyndende industrialisering. Danmarks første jernbane fra 1847, der gik mellem København og Roskilde, passerede igennem kommunen, men der var endnu ingen station; først i 1935 fik Hvidovre et trinbræt, og i 1953 fik Hvidovre S-togsforbindelse.

I løbet af 1900-tallet blev der anlagt villakvarterer og efter 2. Verdenskrig et stort antal almene boligbyggerier til at dække behovet fra en stadig voksende befolkning. I 1960’erne påbegyndtes omdannelsen af Avedøre Holme til et industriområde; i tilknytning hertil anlagdes Avedøre Stationsby. Hvidovre Hospital blev bygget 1968‑75. I 1972 fik kommunen endnu en S-togslinje og stationerne Åmarken, Friheden og Avedøre. Køge Bugt Motorvejen blev i 1980 tilsluttet Motorring 3, og i 1987 åbnede Kalvebodbroen og den første etape af Amagermotorvejen.

Læs videre om

Byer

Bydelen Risbjerg i den østlige del af Hvidovre Kommune deles i en vestlig og østlig del af Hvidovrevej og afgrænses af Brostykkevej mod syd. Begge veje forbinder bydelen med andre dele af kommunen, og krydset mellem bydelens to store veje er derfor et travlt trafikalt knudepunkt.

.

Befolkning og areal i Hvidovre Kommunes byer med mindst 200 indbyggere (2018). * Består af bydelene Hvidovre, Risbjerg, Strandmark og Avedøre.

.

Hvidovre er en tidligt urbaniseret forstadskommune ca. 8 km sydvest for Københavns centrum. Som en del af Fingerplanen (1947) var kommunen placeret i mødet mellem Roskilde- og Køge Bugt-fingrene, og Vestvolden og skydeterrænet på Avedøresletten fungerede som grøn kile herimellem. Disse områder blev suppleret med en grøn korridor langs den gamle strandlinje nord for Avedøre Holme og langs østkysten til dalen ved Harrestrup Å. Hverken disse rekreative tilbud eller det store erhvervsområde Avedøre Holme har baggrund i naturlige processer, men i ingeniørkunst i form af inddæmninger og deponeringer. Kommunens store boligkvarterer er udtryk for i første omgang individuelle parcelhusdrømme og senere for større, planlagte enheder af især alment byggeri. Overalt blev det tilhørende vejnet anlagt uden adskillelse af trafikarterne. Avedøre Stationsby blev det første område med trafikseparering, og kommunen har siden tilstræbt trafiksaneringer med samme formål i boligkvartererne.

Befolkningen i kommunen er af Danmarks Statistik opgjort til at bo i byen Hvidovre med 53.147 indbyggere. Hvidovre, Risbjerg, Strandmark og Avedøre er ikke selvstændige byer, men bydele i kommunen, som i Trap Danmark beskrives på baggrund af deres forskellige historie og særpræg.

Læs videre om

Kultur

I Hvidovre Kommune er fritidslivet præget af nærheden til vandet. Hvidovre Sejlklub blev etableret i 1922, og siden er talrige sejlsportsklubber samt en forening for vinterbadere kommet til.

Der er flere kulturhuse i kommunen, bl.a. Hvidovre Medborgerhus.

I den tidligere Hvidovre Rytterskole boede billedhuggerægteparret Johanne og H.P. Pedersen-Dan i årene 1912‑36, og sidstnævntes skulptur En moder står i dag foran bygningen. Victor Johansen malede motiver fra Avedøre Holme og blev kendt for sine billeder, der skildrer det rige fugleliv.

Avedørelejrens bygninger er udsmykket med vægmalerier af bl.a. Anders Gudmundsen-Holmgreen. I dag rummer lejren bl.a. filmselskabet Zentropa, Cirkusmuseet og filmskolen Station Next. Teater Vestvolden står bag det mobile teater Teaterbussen, der opfører både professionelt teater og amatørteater i kommunen.

Hvidovre er skildret i litteraturen af flere bysbørn, bl.a. Villy Sørensen i Sære Historier (1953) og Michael Strunge i Skrigerne! (1980).

Cirkusmuseet har til huse i Avedørelejrens kommandantbygning, mens Forstadsmuseet har lokalarkiv og formidler lokalhistorien gennem Historien i Gaden.

Kun én af kommunens fem kirker, Hvidovre Kirke, er fra middelalderen. Resten er opført i anden halvdel af 1900-tallet. Danmarks første moské, Nusrat Djahan Moskéen, blev indviet i 1967. Desuden rummer kommunen Avedøre Moské.

Læs videre om

Samfund og erhverv

Avedøreværket ligger på den sydligste del af Avedøre Holme. Danmarks største kraft-varme-værk ejes af energiselskabet Ørsted A/S, tidligere DONG Energy A/S, og leverer strøm og fjernvarme til bl.a. Storkøbenhavn.

.

Indgangspartiet til Hvidovre Hospital på Kettegård Allé i Risbjerg.

.

Hvidovre er en forstadskommune, der er velforsynet med S-tog og motorveje og har kort afstand til Københavns Lufthavn. Det største erhvervsområde er Avedøre Holme, der rummer Danmarks længste kontorhus og største kraft-varme-værk. Hertil kommer en filmby og en af landets største vinmarker.

Der er en omfattende pendling og et indkomstniveau, som ligger lidt lavere end landsgennemsnittet.

Hvidovre Hospital, der hører under Region Hovedstaden, er den største enkelte arbejdsplads. Kommunen rummer også Nordeuropas største uddannelsescenter inden for mekanik og transport.

Politisk er Hvidovre Kommune en af de socialdemokratiske bastioner på den københavnske vestegn.

Kommunen er i hovedsagen fuldt udbygget, men forventer i kraft af byomdannelse og byfortætning befolkningsvækst og flere boliger de kommende årtier.

Læs videre om

Videre læsning

Se alle artikler om Kommuner