Hvidovre Kommune er karakteriseret ved en flad strandengskyst. Kyststrækningen mellem Harrestrup Ås udløb og Strandparken ud mod Køge Bugt er præget af inddæmning og afvanding. I området mellem Hvidovre Havn og Strandengen findes dog en lille rest af den oprindelige kystlinje, hvor der er fundet spor efter oldtidens jægere og bosættere.
Oldtiden i Hvidovre Kommune
Tidslinje over oldtiden i Hvidovre Kommune.
Den flade, rørsumpprægede strandeng mellem Strandengen og Hvidovre Havn er den eneste kyststrækning i kommunen, der har ligget uberørt siden oldtiden.
Ældre stenalder
Spor efter ældre stenalders jægere blev påvist i forbindelse med inddæmningen af Avedøre Holme, hvor der i kulturlag fra Ertebøllekulturen (ca. 5400-ca. 3950 f.Kr.) blev fundet bopladser med flint og dyreknogler. En af bopladserne, som stammer fra ældre Ertebøllekultur (ca. 5400-ca. 4800 f.Kr.), forsvandt i havet, efter at brugen af den ophørte, men kom siden til syne i strandkanten.
Yngre stenalder
Lidt længere inde i landet er der gjort flere enkeltfund fra yngre stenalder (ca. 3950-ca. 1700 f.Kr.), fx af en grønstensøkse dateret til ca. 2300-ca. 1500 f.Kr., som blev fundet ved Kostenborgvej nord for Rebæk Sø. Fra Hvidovre stammer et offerfund bestående af to tyndnakkede økser fra yngre tragtbægerkultur (ca. 3500-ca. 2800 f.Kr.). Herudover er der ved Hvidovre Stadion udgravet en brønd og et kulturlag med keramik, som begge er dateret til ca. 3500-ca. 3300 f.Kr.
Spor af en boplads dateret til ca. 3950-ca. 3300 f.Kr. er fundet nær den nu nedlagte Stavnsbjerggård ved Avedøreslettens nordende. Her er der bl.a. udgravet et langhus og affaldsgruber med et fragment af en spidsnakket bjergartsøkse samt knoglerester af, hvad der formodes at være et tidligt eksemplar af en tamhest.
Bronzealder
En af de få kendte gravhøje i området fra bronzealderen (ca. 1700-ca. 500 f.Kr.) er den nu overpløjede Frydenhøj i Avedøre.
Nordvest for Langhøjskolen ved Avedøre Holme finder man den fredede Langhøj, dateret til ældre bronzealder (ca. 1700-ca. 1100 f.Kr.). Den blev undersøgt og reetableret af Nationalmuseet i 1961. Centralgraven midt i højen var tom, men man fandt en sekundær grav langs siden af højen. Gravhøjen Simonshøj, som ligger velbevaret på et grønt område nær Friheden, er formentlig også fra ældre bronzealder.
Der er kun få bopladsspor fra bronzealderen i området. Ved Stavnsbjerggård er der udgravet en mindre boplads med flere hustomter fra yngre bronzealder (ca. 1100-ca. 500 f.Kr.) og frem til den tidligste del af førromersk jernalder (ca. 500 f.Kr.-Kristi fødsel).
Jernalder
Mellem Landlystvej og området tæt ved Hvidovre Station ligger to gravpladser, der giver et indtryk af jernalderens gravskik. På den ene gravplads havde en af de gravlagte en bronzefibula til fastgørelse af sin dragt, som kunne datere gravpladsen til ældre germansk jernalder (ca. 375-ca. 550). På den anden gravplads indeholdt en af gravene tre bronzefibulaer og en lille guldfingerring. I gravene var der desuden lerkar og rester af det måltid, afdøde havde fået med sig på sin færd til dødsriget. Gravpladsen er dateret til romersk jernalder (Kristi fødsel-ca. 375).
Ved Stavnsbjerggård er der udgravet nogle huse, der kan dateres til tiden omkring Kristi fødsel. Herudover er der ved Dybenskær i Avedøre fundet spor af en enkelt gård, som i løbet af 300‑400-tallet blev genopbygget fem gange. Ved begge bopladser er der også fundet affaldsgruber med keramik og dyreknogler.
Vikingetid
Ved Stavnsbjerggård er der ligeledes udgravet bebyggelsesspor i form af mindst to hustomter, som er kulstof 14-dateret til ca. 700-ca. 800.
Videre læsning
Læs mere om historie i Hvidovre Kommune
Læs videre om
Læs også om
- Middelalderen i Hvidovre Kommune
- 1536-1850 i Hvidovre Kommune
- 1850-1920 i Hvidovre Kommune
- 1920-1970 i Hvidovre Kommune
- 1970-2007 i Hvidovre Kommune
Se alle artikler om Oldtid
