Udbrændt i kolonialforretning i 1944
Udbrændt i kolonialforretning i 1944. Af . Begrænset anvendelse

1920-1970 i Hvidovre Kommune

Den første tilkobling til jernbanen skete i 1935, og i 1953 blev S-togsdrift indført. Kommunen blev hastigt bebygget med bl.a. alment boligbyggeri, ligesom velfærdsområdet var under opbygning. Et stort antal nye indbyggere flyttede til kommunen, der fra 1925 fik præg af arbejderforstad under socialdemokratisk styre.

Administrativ inddeling

I 1920 var det nuværende kommuneareal fordelt på Glostrup og Hvidovre Sognekommuner, der begge fortsat lå i Københavns Amt.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Mellem de to folketællinger i 1921 og 1925 steg befolkningstallet hurtigt fra 1.382 til 4.467, hvilket skyldtes, at de mange, der boede uden tilladelse i lysthuse, for første gang blev talt med efter indførelsen af folkeregisteret i 1924. I 1940 var befolkningstallet steget til 13.056 og i 1970 til 52.171, hvilket i høj grad skyldtes udbygningen af kommunen med bl.a. opførelsen af et stort antal almene boligbyggerier.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

I løbet af 1920’erne udvidedes og styrkedes rutebiltrafikken mellem Hvidovre og København. Rutebilerne blev i 1927 suppleret med Strandgreven, der var en udflugtsbåd, som fra 1928 sejlede mellem Langebro, Greve, Karlstrup Folkepark og Solrød Strand. Den lagde også til ved Hvidovre Søbad.

Hovedparten af vejnettet i kommunens villakvarterer blev anlagt i perioden frem til 1945, i første omgang som grusveje, men efter 2. Verdenskrig blev de fleste efterhånden asfalteret.

I 1935 blev et trinbræt etableret, og toget mellem København og Roskilde standsede herefter også i Hvidovre. Fra midten af 1930’erne blev Hvidovre Torvevej og Mellemdigsvej forbundet med en moderne omfartsvej vest om Hvidovre (nuværende Hvidovrevej). I 1953 blev Hvidovre S-togsstation indviet. Rødovre S-togsstation, som ligger i Hvidovre Kommune, blev indviet i 1964. Holbækmotorvejen blev indviet i 1968 og ført gennem kommunen.

Den bymæssige udvikling satte også spor i form af vej- og kloakanlæg. Det kommunale vandværk og vandtårn blev indviet i 1937. Vandtårnet blev tegnet af Carl Jørgensen med Rundetårn som forbillede.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Hvidovre Kino Teater, Hvidovres første biograf, åbnede i 1940 på Vigerslev Allé 384. Den lukkede igen i 1964, og bygningen er siden blevet nedrevet. Foto fra begyndelsen af 1950’erne.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I perioden skete en løbende omdannelse af lysthuse til helårsbeboelse, ligesom villakvarterer, etageboliger og rækkehuse blev opført. Efter 2. Verdenskrig blev der af de almene boligselskaber eksperimenteret med byggeri, og allerede i 1955 var der omkring 9.800 enfamilieshuse og ca. 12.600 etageboliger i kommunen. Syd for rådhuset opførtes Bredalsparken 1949‑59, tegnet af Svenn Eske Kristensen, bestående af ca. 1.500 almene boliger. Eske Kristensen stod også bag opførelsen af bebyggelsen på Strandhavevej 1953‑55 og på Engstrands Allé i 1952, som var nogle af landets første boligbebyggelser opført som montagebyggeri. Elementerne blev fremstillet på stedet på en såkaldt feltfabrik.

Københavns Kommune opkøbte tre gårde, Spurvegården, Friheden og Sønderkærgård. På Spurvegårdens jorder opførtes i 1952 Spurvegården, i 1964 Rosenhøj og 1968‑75 Hvidovre Hospital; på Frihedens jorder opførtes Friheden i 1964, og endelig byggede Lejerbo på Sønderkærgårds jorder.

I 1965 var kommunen fuldt udbygget med undtagelse af Avedøredelen. I denne periode etableredes en lang række forenings- og fritidsfaciliteter, bl.a. Hvidovre Stadion fra 1955 og Hvidovre Havn, der blev påbegyndt i 1949 og færdiggjort i de følgende år.

Enkeltmandsvirksomheder spirede i villakvartererne, og andet erhverv lå efter 1945 på områder langs banen og bag rådhuset. I 1960’erne blev et 450 ha stort område på Avedøre Holme tørlagt og udstykket til industriområde.

Erhvervsfordelingen i det nuværende kommuneområde (inkl. Avedøre) blev opgjort i hhv. 1930 og 1970. Her faldt andelen af beskæftigede inden for landbrug fra 7,7 % til 1,1 %, og håndværk, industri samt bygge og anlæg fra 57 % til 47,8 %. Omvendt steg eksempelvis andelen af beskæftigede inden for handel og omsætning samt serviceerhverv fra hhv. 9,4 % og 4,1 % til 17,2 % og 27,2 %.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Besættelsen

Under folkestrejken mod den tyske besættelsesmagt i sommeren 1944 udbrændte en kolonialforretning på hjørnet af Hvidovrevej og Brostykkevej. Efter sigende skyldtes hændelsen en reaktion på fraternisering med tyske officerer fra den nærliggende Avedørelejr.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Under Besættelsen 1940‑45 blev Avedørelejren indtaget af den tyske besættelsesmagt. Flere industrivirksomheder i kommunen producerede materiel til det tyske militær, fx Halkjærs fabrikker i Hvidovre. Den lokale politiker Herluf Rasmussen var medlem af sabotageorganisationen BOPA. Modstandsgruppen Hvidovrekompagniet blev dannet i 1943 og foretog bl.a. sabotageaktioner i Københavnsområdet. Den 30. april 1945 var gruppen i ildkamp med Hipo på Hvidovrevej.

Fredsstenen, der nu står syd for Risbjerg Kirke, blev rejst i 1945 til minde om besættelsesårene som en af de første i Danmark.

Politik, religion og social omsorg

Ved valget i 1925 overtog Socialdemokratiet posten som sognerådsformand, som de beholdt gennem hele perioden. Arnold Nielsen var sognerådsformand i årene 1929‑42 og satte et vægtigt aftryk på udviklingen af Hvidovre som arbejderforstad. I 1952 fik Hvidovre Kommune tildelt den såkaldte Gentoftestatus, der bl.a. betød, at sognerådet blev ændret til en kommunalbestyrelse og sognerådsformanden til borgmester.

I 1920’erne havde Indre Mission et missionshus på Hvidovrevej. En baptistkirke etablerede sig i huset i 1959. I 1967 opførtes Nusrat Djahan Moskéen som den første moské i Danmark.

I perioden blev velfærdsområdet opbygget. I 1930 blev landstedet Hvidborg indrettet som ungdomshjem med gartneri, værksteder mv. til beskæftigelse af 12 unge. Kommunens første aldersrenteboliger var Sønderkærhave, der åbnede i 1946, og i 1961 flyttede de første af de i alt 43 beboere ind i plejehjemmet Krogstenshave. Desuden blev det første folkebibliotek indviet i 1931, og i 1936 åbnede et kommunebibliotek, der på det tidspunkt var Danmarks største.

Mere om politik, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hvidovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1920-1970