K. Hansen Reistrups tegning af malkeplads på Avedøre Holme af . Begrænset anvendelse

1850-1920 i Hvidovre Kommune

De første skridt fra landkommune til forstadskommune blev taget. Landbrug var fortsat det vigtigste erhverv, men også nye erhverv opstod, bl.a. gartnerier. Der blev udstykket til lysthusparceller, og i perioden så også kommunens første etageejendom dagens lys.

Administrativ inddeling

I 1850 fordelte det nuværende kommuneareal sig langt overvejende over Glostrup og Frederiksberg-Hvidovre (fra 1858 Hvidovre) Sognekommuner, der begge lå i Københavns Amt. Et stort stykke af Hvidovre Sognekommune blev i 1901 tillagt Københavns Kommune, så den nuværende kommunegrænse mellem København og Hvidovre opstod.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Fra 1850 til 1890 steg befolkningstallet fra 1.847 til 4.351. Denne stigning afspejler bl.a. den begyndende industrialisering. I 1901 faldt befolkningstallet til 885 efter de administrative ændringer, men frem til folketællingen i 1921 steg tallet i den nuværende Hvidovre Kommune til 1.382 fordelt på 962 indbyggere i Hvidovre Sogn og 420 i Avedøre Sogn.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Infrastruktur

Den ene af de to rødmalede hangarer på Avedøre Flyveplads, som er bevarede.

.

Jernbanestrækningen fra København til Roskilde, der åbnede i 1847, gik hen over Hvidovres jorder, dog uden at have et stop eller en station i den nuværende kommune. Der var kun få veje; fra landsbyen Hvidovre gik en vej mod syd til bl.a. strand og strandlodder og krydsede Køgevej, der sikrede forbindelse mellem København og Køge. Fra Hvidovre gik også en vej mod nord til Roskildevej, der forbandt København og Roskilde. I 1918 blev kirkestien fra Hvidovre til Vigerslev Allé i Valby til en rigtig vej, og landsbyen fik dermed direkte forbindelse til København. Samme år kunne man på sommersøndage komme fra Flaskekroen ved Gammel Køge Landevej med hestevogn. Fra 1920 blev sommerruten forlænget, og man kunne med motoromnibus komme til Friheden.

I 1917 anlagde Hæren en lille flyveplads i Avedøre.

Mere om færdsel og infrastruktur i kommunen

Bebyggelse og erhverv

På denne tegning af K. Hansen Reistrup bragt i Illustreret Tidende i 1887 vises en malkeplads på Avedøre Holme. Området havde i århundreder tjent som sommergræsningssted for køer. Først i 1964 påbegyndtes inddæmningen af Avedøre Holme.

.

I 1850 var landbruget det primære erhverv, og bønderne dyrkede hovedsagelig rug, byg og havre i trevangsdrift. Tre erhverv fik stor betydning i perioden: fiskeri, mejeridrift og gartneri, der alle var betinget af nærheden til det stærkt voksende København. Der var tre mælkeforpagtere, og de opkøbte mælk fra gårdene og solgte den frisk i København.

Da Amagers monopol på fiskeri blev ophævet i 1870’erne, opstod der en lille fiskerkoloni omkring det gamle slæbested ved Kalveboderne. Gartneridriften intensiveredes, og i årene 1904‑09 steg antallet af gartnerier fra 11 til 25, og det samlede areal steg fra 36 til 122 tønder land.

Den store bolignød i København i begyndelsen af 1900-tallet fik mange til at flytte ud til bl.a. Hvidovre Kommune, hvor marker blev omdannet til lysthusparceller. En del af de nyopførte lysthuse blev beboet ulovligt; sognerådet accepterede ikke lysthusbeboerne, og de levede derfor uden almindelige rettigheder. I 1920 var en tredjedel af den tidligere landbrugsjord omdannet til 2.729 lysthusparceller. Omkring husene blev jorden dyrket med grøntsager til husbehov. Ejerne var blandt Hvidovres første pendlere og cyklede mellem arbejde og hjem.

Hvidovre Kommunes første etageejendom var Lykkens Minde, der blev opført i 1898. Langs den vestlige kommunegrænse blev Vestvolden anlagt 1888‑92 som en del af Københavns Befæstning. Desuden anlagdes Avedørelejren 1911‑13.

Pakkassehuse

I begyndelsen af 1900-tallet iværksattes de første udstykninger i Hvidovre Kommune. I begyndelsen skete det uden anden overordnet plan end at få etableret så mange parceller som muligt. Gadenet og grundejerforeningsstruktur afspejler stadig gårdparcellerne. Køberne af parcellerne var enten små jordspekulanter med økonomi til at købe et par parceller eller københavnske arbejderfamilier med relativt fast indtægt. De fleste huse blev opført af et enkelt lag træ beklædt med tagpap. Træet kom ofte fra pakkasser brugt til fragt af biler fra USA. Husene var typisk 16‑20 m² og bygget som lysthuse uden tilladelse til skorsten og fundament. Størsteparten af husene var ulovlige til beboelse frem til 1924, hvorefter de med dispensation fungerede som helårshuse. Med tiden er husene blevet til- og ombygget, men der findes stadig huse med en kerne af pakkasser.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Politik og social omsorg

I 1901 fik Hvidovre sit første sogneråd bestående af syv medlemmer. Frem til 1920 blev vægten i sognerådet forskudt fra store gårdejere til gartneriejere, hvilket afspejler, at gartneridriften fik stadig større betydning i kommunen.

I 1863 overtog sognerådet et fattighus i Hvidovregade i Hvidovre. Frelsens Hær indrettede i 1919 mødrehjemmet Catherine Booth-kolonien i den tidligere Svendebjerggård med plads til omkring 30 ugifte mødre med spædbørn.

Mere om politik, religion, uddannelse og social omsorg i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hvidovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om 1850-1920