1536-1850 i Hvidovre Kommune

Der lå i perioden to landsbyer i det nuværende kommuneområde: Hvidovre og den lidt mindre Avedøre. Ved udskiftningen i årene 1779‑86 blev begge landsbyer blokudskiftet. I løbet af perioden frem mod 1850 skete der en udstykning af gårde. Husmandsbrugene var ofte meget små.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Hvidovre Kommune i Københavns Len, derefter i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev det nuværende kommuneareal delt mellem Glostrup Sognekommune, som Avedøreområdet i den vestlige del af den nuværende kommune lå i, og Frederiksberg-Hvidovre Sognekommune, som rådede over det øvrige. Desuden lå en lille del af den nordvestlige del af kommunearealet i Brøndbyvester-Brøndbyøster Sognekommune.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Kommunens befolkningstal har antagelig været stagnerende i 1600-tallet, hvor det gik hårdt ud over området pga. epidemier samt svenskernes belejring af København 1658‑59. Nærheden til det store marked i København for både varer og arbejdskraft må have gjort det nemmere at komme sig for Hvidovre Kommune end for områder, som lå længere væk. Ind i 1700-tallet steg befolkningstallet mere konstant, da bl.a. pesten forsvandt efter 1711. Ved den første rigtige folketælling i 1787 var der 1.029 indbyggere i kommunen, og det var i 1850 steget til 1.847.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

I den nuværende Hvidovre Kommune var der i 1682 landsbyerne Hvidovre med 18 gårde og 14 huse uden jord samt Avedøre med 12 gårde og 9 huse uden jord. Landsbyerne var af mellemstørrelse, når det gjaldt antallet af gårde, men selve gårdene var meget store, på over 10 tønder hartkorn i gennemsnit. Husantallet var også ret stort, men det var antallet gennemgående på Københavns vestegn.

Før udskiftningen lå gårdene i Hvidovre nærmest i to ikke helt lige nordsyd-gående rækker med forten imellem sig. Inde på forten lå en del huse, flest i den sydlige og den nordlige ende, hertil kom nogle stykker langs forten i den sydlige ende. Landsbyen lå i den nordøstlige del af ejerlavet, så det var langt mest hensigtsmæssigt med en blokudskiftning med udflytning af mange af gårdene, hvilket også blev tilfældet i 1779. Det var ikke almindeligt med en så konsekvent udskiftning på dette tidlige tidspunkt. Selv efter udflytningen var der dog flere sæt gårde, som stadig var bygget sammen eller lå lige op ad hinanden, men trods de mange tilbageværende huse var der kommet huller i begge bygningsrækker.

Landsbyen Avedøre lå endnu mere yderligt i sit ejerlav, helt op mod grænsen til Brøndbyøster. Også her valgtes en blokudskiftning 1780‑86, men dog således, at nogle af gårdene fik aflange lodder nærmest bygningerne, hvor loddernes form så knækkede og blev bredere et stykke ude. Som i Hvidovre lå gårdene i to rækker nord-syd omkring forten, men her var der ikke mange huse inde på selve forten. Langt de fleste huse lå lige nord for byen. Efter udflytningen lå gårdene i landsbyen med pæn afstand til hinanden, hvilket også var hensigtsmæssigt for at mindske faren for, at en brand skulle sprede sig.

I Hvidovre var der sket store ændringer i strukturen fra matrikuleringen 1682 til matrikuleringen 1815. Nu var der 32 gårde, men nogle var dog på grænsen til huse med et tilliggende lige over 1 tønde hartkorn, de havde dog fået hartkornet sat op efter den nye vurdering. Gårdene var meget forskellige i størrelse, idet nogle var blevet kraftigt udstykket, andre ikke. Blandt gårdejerne i 1815 var i hvert fald seks med et borgerligt hovederhverv, som dyrkede jorden; den var ikke forpagtet ud. Karakteristisk for disse seks var, at de alle var blandt de udflyttede gårde. Frem til 1840 skete yderligere fire udstykninger til mindre gårde. I 1815 var antallet af husmænd 44, og det steg frem til 1840 med yderligere 12. De fleste af husmandsbrugene var ganske små, nærmest kun med lidt have.

I Avedøre ses de samme tendenser, men i langt mindre omfang. Gårdtallet steg fra 12 i 1682 over 19 i 1814 til 21 i 1840. Også her skete væksten i form af udstykning fra de eksisterende gårde. Antallet af huse var i 1814 steget til 16 med lidt jord, og i 1840 var antallet uændret, så dynamikken var langt mindre i første halvdel af 1800-tallet.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Hvidovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850