Istidslandskabet i Hvidovre Kommune er dannet af Bælthavisen, der for 18.000 år siden bevægede sig op gennem Østersølavningen og Køge Bugt. I hele trekantområdet smeltede isen gradvis, og da den slap sit tag i området, kom et bundmorænelandskab til syne. Det var dannet inde under isen og udgør i dag den jævne slette af kompakt moræneler, som dækker det meste af kommunen. Morænesletten hviler direkte på undergrundens danienkalk. Under istiden sleb isen kalkoverfladen til en jævn flade, der ligger omkring eller lidt under havniveau. Da istidslagene i kommunen kun er få meter tykke, følger de i store træk den afslebne kalkoverflade.
I de første årtusinder efter istiden var Danmark landfast med England og Skåne. Denne periode, som ganske passende kaldes fastlandstiden, mødte sit endeligt, da resterne af istidens vældige isskjolde i Nordamerika, Skandinavien og Sibirien smeltede bort, og havet steg. Littorinahavet skyllede ind over de lavtliggende områder og trængte et stykke op i den nuværende Harrestrup Ådal, som blev forvandlet til en lille fjord.
Under istiden havde vægten af de enorme ismasser trykket jordskorpen ned, og da isen smeltede, begyndte landet at hæve sig. Selv om området på Littorinahavets tid havde været isfrit i mere end 8.000 år, hævede landet sig stadig, og efterhånden vandt landhævningen over havstigningen. Littorinahavet trak sig tilbage, og store dele af den kystnære havbund blev til tørt land. I Hvidovre Kommune har landet hævet sig 3 m over nuværende havniveau, og i dag kantes istidslandskabet derfor af en bred bræmme af marint forland.
I begyndelsen af 1900-tallet bestod Avedøre Holme af nogle småøer mellem Kalveboderne og Brøndby Strand. Det meget fladvandede strandengsområde omkring småøerne blev inddæmmet og opfyldt i slutningen af 1960’erne, og Avedøre Holme blev landfast med Sjælland. I dag er Avedøre Holme et erhvervsområde, der afgrænses mod nord af Amagermotorvejen.
