Der var i perioden én landsby, Rødovre, i det nuværende kommuneområde, og derudover var der mange husmandssteder. Da Rødovre blev udskiftet omkring 1780, valgtes en blokudskiftning.

Administrativ inddeling

Indtil 1662 lå den nuværende Rødovre Kommune i Københavns Len, derefter i Københavns Amt. Med oprettelsen af sogneforstanderskaberne i 1841 blev Brønshøj-Rødovre Sognekommune oprettet.

Mere om administrativ inddeling i kommunen

Befolkningsudvikling

Der kan ikke siges noget sikkert om befolkningsudviklingen i kommunen før fremkomsten af folketællingerne i slutningen af 1700-tallet. Dog har nedlæggelsen af landsbyen Islev omkring 1575 bevirket en befolkningsnedgang, hvorimod udstykningen i slutningen af 1700-tallet har givet en stor vækst. Normalt ville man sige, at klimaforværringen i 1600-tallet og ind i 1700-tallet, svenskekrigene og diverse epidemier vil have bevirket en nedgang i befolkningen i denne periode, men nærheden til København og det store marked dér kan sagtens have betydet, at dette kun har været forbigående tilbageslag.

I løbet af 1700-tallet steg befolkningstallet mere konstant, da høstudbyttet øgedes og blev mere stabilt, pesten forsvandt som epidemi efter 1711, og der var en lang fredsperiode. Ved den første folketælling i 1787 var der 173 indbyggere i kommunen, og dette tal var i 1850 steget til 534 indbyggere.

Mere om befolkningsudvikling i kommunen

Bebyggelse og erhverv

Rødovre Kirke blev opført i 1664, efter at de svenske tropper i forbindelse med belejringen af København havde raseret den middelalderlige forgænger. Kirken er således et af de få eksempler på en dansk landsbykirke fra 1600-tallet.

.

Den nuværende Rødovre Kommune bestod ved Christian 5.s matrikulering i 1682 af landsbyen Rødovre med 13 gårde og fem huse uden jord samt af Islev Mark, som bortset fra et hus til en opsynsmand var ubebygget og blev brugt til høslæt og græsning for Københavns Slots Ladegård.

Islev Mark var oprindelig en landsby, Islev, med seks gårde, som omkring 1575 blev nedlagt. I slutningen af 1700-tallet blev jorderne udstykket til en større gård og to mindre gårde samt 74 husmandssteder. De mindre husmandssteder lå syd og sydvest for Islevhus. Langt den største del lå mellem Islevhus og skellet til Rødovre. De var meget varierende i størrelse, enkelte huse nærmede sig gårde med hensyn til tilliggendet. Husmandsstederne blev ikke bebygget straks; det skete løbende. Særlig markant var en række af huse, som fulgte en vej fra Islevgård mod syd parallelt med skellet til Ejby (nogenlunde svarende til nuværende Islevdalvej). Denne situation var stabil gennem første halvdel af 1800-tallet, hvor der i 1840 kun blev udstykket yderligere fire huse.

Rødovre lå dårligt i forhold til sin jord, næsten i det nordøstlige hjørne, helt ud mod Damhus Sø. Måske derfor valgtes det at blokudskifte jorden, så kun få gårde blev liggende i den gamle landsby. Udlodder, som ikke lå op til hovedlodden, kunne ikke helt undgås, men de var få. Omkring år 1800 var der 15 huse, næsten alle uden jord, som primært lå i den gamle landsby. Her var der blevet god plads, da så mange gårde var blevet flyttet ud. De udflyttede gårde blev, som det var almindeligt, placeret centralt på deres jord, men med en bemærkelsesværdig undtagelse: Omkring landevejen til Roskilde var gårdene og husene lagt tæt ved siden af hinanden: Hendriksholm, Mariedal, Milestedet, Brandholm Gård og en unavngivet gård.

Allerede før udskiftningen lå Damhuset ved den sydvestlige del af Damhus Sø. Fra 1757 fik det kongeligt privilegium som kro.

Mere om bebyggelse og erhverv i kommunen

Videre læsning

Læs mere om historie i Rødovre Kommune

Læs også om

Se alle artikler om Arkæologi 1536-1850

Se alle artikler om 1536-1850