Rødovre Bibliotek

Rødovre Bibliotek fik i 1949 egne lokaler i to tidligere flygtningebarakker. Denne bygning blev dog hurtigt utidssvarende på grund af Rødovres vækst som forstad og velfærdssamfundets udvikling efter krigen. Arne Jacobsen opførte som sin første opgave i Rødovre Kommune rækkehusene i Islevvænge fra 1951. Herefter fulgte flere bolig- og institutionsbyggerier, som har sat sit præg på kommunen, herunder Rødovre Rådhus fra 1956, som var en del af en større plan, der også omfattede rådhusplads, bibliotek og boligblok. Rådhuset stod færdigt 1956 og boligblokken i 1960. Byggeriet af biblioteksbygningen blev påbegyndt i juni 1967. Biblioteket blev taget i brug 1. august 1969 og indviet den 18. februar 1970. I 1990 tilføjedes kulturhuset Viften, tegnet af Dissing & Weitling, ved rådhuspladsens nordlige ende.Kulturhistorisk er Rødovre Bibliotek et fint eksempel på den udbygning, der fandt sted af velfærdssamfundets kulturelle institutioner i 1960'erne og 1970'erne. Kulturministeriet blev oprettet i 1961, en ny bibliotekslov med åbning over for nye medier og en bredere kulturel profil blev gennemført i 1964, og endelig kom Betænkning 517, En Kulturpolitisk Redegørelse i 1969, der omhandlede behovet for nye kulturelle institutioner i forbindelse med udbygningen af velfærdssamfundet. Biblioteket er typisk for den gruppe af nye store, veludstyrede og arkitekttegnede hovedbiblioteker, der blev opført i de københavnske forstæder i midten tresserne og starten af halvfjerdserne, og som blev dagsordensættende for biblioteksarkitekturen i perioden. Til denne gruppe hører Hørsholm fra 1956, Værløse fra 1964, Lyngby fra 1968, Rødovre fra 1970, Herlev fra 1971, Hvidovre fra 1972 og aktivitetscenteret Albertslundhuset med bibliotek fra 1973. De var ofte planlagt som en del af nye centerdannelser, og de fik i høj grad præg af kulturcentre med mange forskellige udlånsmaterialer og funktioner i form af både foredragsvirksomhed, udstillinger og koncerter. De afløste typisk mere beskedne lokaler i skoler, alderdomshjem og andre bygninger, der ikke var opført specielt til biblioteksformål. Tilsvarende blev bibliotekernes formidling professionaliseret, således at der ansattes et voksende antal faguddannede bibliotekarer. Udbygningen af bibliotekerne blev dermed en del af den urbanisering, der på få år ændrede de tidligere landsbysamfund og mindre byer til forstæder med bycentre, socialt boligbyggeri og parcelhuse. I 1960'ernes biblioteksarkitektur forenedes folkebibliotekernes klassiske idealer om åbenhed med den internationale modernismes forestillinger om det åbne, lyse og transparente rum, typisk i lave, flade bygninger. Den strenge rumfordeling gik i opløsning og afløstes af nye etrumsbiblioteker. De nye biblioteksrum kunne dog også aflæses som en mere anonym og servicepræget placering af biblioteket end 1930'ernes markante folkeoplysningsstrategi, svarende til de mere passive formuleringer i Biblioteksloven fra 1964 om at stille materialer til rådighed. Hvor bogen havde været det absolutte centrum i bibliotekernes formidling frem til halvtredserne, blev de efterfølgende tiår i højere grad præget af flere medier med udbygning af bl.a. musikbiblioteker, og ligesom i museerne indgik den eksperimenterende modernismes forskellige udtryksformer i vægtningen af kreativitet og debat. Også internationalt fik den skandinaviske models åbne, uformelle og hverdagsorienterede biblioteksrum betydning for biblioteksarkitekturen i det 20. århundredes anden halvdel. I den internationale faglitteratur indgik skandinaviske biblioteker ofte som forbilleder, og man fremhævede biblioteksmiljøet, som var light, spacious and informal. Omgivelser: Biblioteket er beliggende nord for Rødovre Parkvej mellem Rødovre Rådhus mod vest, boligblokken mod øst og kulturhuset og biografen Viften samt politistationen mod nord. Mod syd ligger Rødovre Centeret og længere mod vest Carlsro-bebyggelsen med det lange 8 etagers højhus og 600 lave rækkehuse i et stort sammenhængende grønt område, der rækker ned mod Damhusengen og forbinder parken omkring rådhuset med Vestvolden. Det samlede anlæg omkring rådhuspladsen består af tre bygningsvoluminer: Rådhuset med glasgang til byrådssalen som særlig pavillon, biblioteket med gårdhaver samt den lange boligblok. Bygningerne ligger parallelt indbyrdes og med Carlsro og den store rækkehusbebyggelse mod vest. Rådhuset og det meste af rådhuspladsen blev fredet i 1994. Anlægget er arkitektur- og byplanhistorisk interessant ved både at være udtryk for modernismens opfattelse af åbne, grønne byområder med forskellige funktionsbestemmelser, samtidig med at der etableres et urbant rum i form af den flisebelagte rådhusplads. Mod syd ligger som en del af samme orden Rødovre Centrum, som dog er et betydeligeligt højere og større byggeri. Rødovre Centrum er Danmarks første overdækkede indkøbscenter. Selve rådhuspladsen er flisebelagt. Hovedindgangene til rådhuset og biblioteket ligger symmetrisk over hinanden og markerer anlæggets akse, der løber fra glasgangen, der forbinder byrådssalen med selve rådhuset, gennem rådhusets forhal over rådhuspladsen til bibliotekets indgang, forhal med skranke, forsamlingssal og bagindgang. Den aksiale symmetri er dog ikke gennemført, men brydes af, at rådhusblokken fortsætter længere mod nord, mens biblioteksblokken fortsætter længere mod syd. Også den fritstående baldakin over rådhusets indgang er asymmetrisk placeret. Samlet rummer anlægget således symmetrier og asymmetrier og dermed elementer af både klassicisme og modernisme. I 2001 blev rådhuspladsen renoveret i anledning af Rødovre Kommunes 100 år jubilæum. I den forbindelse blev der anlagt et aflangt bassin i pagt med de oprindelige planer for pladsen og i øvrigt med det sandsynlige forbillede i form af General Motors hovedsæde uden for Detroit med omgivende bassin.

Bygningen rummer biblioteket, oprindelig med klart definerede funktioner i form af voksenudlån, voksenlæsesal med studieceller, børnebibliotek, foredragssal, skrankefunktioner og kontorer. Bygningen har 5 lysgårde, der er beplantet som gårdhaver. Bygningen har derudover en etage med kælder. I kælderen findes bibliotekets magasiner. Desuden blev der placeret en kommandocentral for civilforsvaret med særlig indgang fra trapper syd for bygningen og fra bibliotekets kælder. Det bebyggede areal inklusive gårdhaver er 3.617 m2. Etagearealet er fordelt på 3.075 m² stueetage og 2.523 m² kælder. Konstruktionen består af søjlebårne, tværgående jernbetondragere. Facaden er til alle fire sider beklædt med tykke sorte norske Solvåg-fliser i formatet 53 x 109 cm, som er ophængt i stålankre med åbne mellemrum. Det svagt hvælvede tag over salen bæres af fire betonsøjler og hæver sig med sit vinduesbånd et par meter over hovedbygningen. På afstand ses taget som næsten svævende over forsamlingssalen, og særligt om aftenen, når bibliotekets indre er belyst, træder den indre sal med det hvide svagt hvælvede tag tydeligt frem over den omgivende mur. Biblioteket ligger som lav kompakt bygning, omgivet af en 4 meter høj perimetermur af sorte norske Solvåg-natursten, der svarer til beklædningen af rådhusets gavle. De enkelte kvadre spiller sammen i forskellige farvetoner med gnister af glimmer og rødbrunt. Afhængigt af belysning kan stenene virke både sorte og gråbrune. Der er i dag tiltagende problemer med frostsprængninger i facadebeklædningens fliser. Muren er uden vinduer, men har to symmetriske indgange. I facaden mod rådhuset skærer en enkel indgang uden trapper sig ind i bygningen, symmetrisk med rådhusets indgang. En tilsvarende bagindgang til serviceformål findes i bygningens modsatte side. Hovedindgangen har en glasdør, bagindgangen en massiv messingbeklædt dør. Over begge indgange befinder sig en lysere overligger. Ved bygningens østside findes fire markante udluftningskanaler, malet i blålig farvetone. De skorstenslignende kanaler har i høj grad skulpturel karakter. Indgangen og bibliotekets gulv er i niveau med rådhuspladsens flisebelægning. Denne lette og umiddelbare adgang kan dels ses som en praktisk imødekommelse af bibliotekets brugere som f.eks. handicappede, dels kan den fortolkes som udtryk for modernismens rumopfattelse i retning af enkelhed med demokratiske intentioner. I bibliotekets indre er der stadig klare opdelinger af forskellige funktioner. Fra forhallens nyindrettede skrankeområde med udlån og aflevering går man til venstre ind i børneafdelingen og til højre ind i voksenafdelingen. Fortsætter man ligeud, kommer man ind i den store centralsal. Selve indgangens loft er lidt sænket i forhold til forhallens loft, således at man oplever at træde ind i biblioteket som et større rum. Denne oplevelse af en række rum, der udvider sig, fortsætter, når man bevæger sig ind i den store lyse sal med det næsten baldakinagtigt svævende loft og vinduesbåndet med udsigt til himlen i alle retninger. Man fornemmer rækkefølgen lille, større, størst. Fra forhallen er der indblik i salen gennem en glasvæg. Det hvælvede tag er løftet op over den øvrige bygning, båret af fire gulgrønne søjler. Loftet består af betonelementer med indstøbt marmor. Taget patinerer forskelligt indvendigt og udvendigt og er i øvrigt blevet fornyet. Et sammenhængende vinduesbånd under taget giver rummet karakter af en stor kubisk lanterne og kan med sit store lysindfald symbolsk referere til alle lysets betydninger i biblioteksarkitekturens historie, tæt forbundet med oplysningens historie. Den store sal er defineret som foredragssal, men har mange funktioner. Den bruges til både udstillinger, mindre koncerter, teater, foredrag og debat. Gulvet er belagt med lyse marmorerede fliser. Salen er speciel ved sin minimalisme: Alle tekniske installationer i form af elektriske installationer, varme og andre rør, er skjult i en forhøjning af gulvet, der løber hele vejen rundt langs væggen. Varmen kommer ud gennem små aflange metalriste. Væggene er som i biblioteket i øvrigt opmurede i kalksandsten og hvidmalede. I forhallen og salen er de lodrette fuger ikke fyldt ud af akustiske hensyn. Dørene i og omkring salen er malet turkisblå. En elevator til transport af stole, sceneudstyr og instrumenter mellem kælder og sal er indbygget i gulvet, men skjult i flisebelægningen. 35 gulvstik er fordelt i et mønster med 5 x 7 små dæksler, der er lagt ned i gulvets marmorfliser. Som et lille eksempel på detaljeringsgraden i salens symmetriske udformning kan nævnes, at mønsteret af gulvstik fortsætter hen over elevatorens fliser, selv om dette stik ikke har nogen funktion. Den ydre retvinklede orden går igen i den indre orden, både rumligt og møbleringsmæssigt, især i den oprindelige indretning. Voksenudlånets serielle opstilling af parallelle reoler med samme afstand og højde reflekterede modernismens rationelle idealer for både indretning, byggeri og byplanlægning. Samtidig svarede den rationelle og næsten magasinagtige reolopstilling den universelle orden i bibliotekernes fortløbende decimalklassedeling. De oprindelige reoler var udført i lyst egetræ, men er for det meste erstattet af nye reoler. Voksenlæsesalen og børnebiblioteket var møbleret med tilsvarende orden, for børnebibliotekets vedkommende dog med små udgaver af Arne Jacobsens møbler. Et særligt legelandskab var karakteristisk for periodens møbleringsmæssige eksperimenter. Biblioteket blev renoveret i 1993. Her blev funktioner og indretning ændret. Som en stor ændring blev voksenlæsesalen omdannet til kontorer. Voksenudlånet blev udvidet og reolerne opstillet i grupper med skæve placeringer, svarende til ændrede opfattelser af bibliotekernes formidlingsformer med større vægt på opdagelse og oplevelse. I den forbindelse blev flere vægge flyttet. Samtidig blev skranke og reoler udskiftet og en del møbler fornyet. Et nyt læsesalsmiljø blev indrettet mere afslappet og mindre målrettet, møbleret med Arne Jacobsens svaner. Karakteristisk for biblioteket er den gennemarbejdede belysning. Da bygningens facader er uden vinduer, har lokalerne ovenlys eller lys fra lysgårde. Den tilsyneladende lukkede bygning åbner sig indadtil. Salen får lys gennem glasset under det hvælvede tag. Større lokaler som voksenudlånet og børnebiblioteket får lys fra glasvægge, der åbner udsynet ud mod gårdhavernes beplantninger. Flere steder er der anvendt ovenlys, som kommer ned gennem store rør. Lofterne fremtræder minimalistisk uden nedhængende lamper, men med indfældet belysning. Lofterne udgøres af metalplader i en lys læderbrun farve. Der er i dag problemer med vedligeholdelsen af de oprindelige loftsplader, som går i stykker når man tager pladerne ned for at tilgå installationerne. Gårdhaverne giver fine udsigter fra både publikumsrum og kontorer. De enkelte gårdhaver er forskelligt beplantede med roser, taks, elefantgræs og forskellige mindre træer og blomstrende buske. De ligger i forlængelse af traditionen for bibliotekshaver, som forener natur og kultur og skaber mulighed for både rekreation og refleksion. Arne Jacobsen er kendt for sine videreudviklinger af internationale forbilleder, og Rødovre Bibliotek med omgivelser må da også ses i sammenhæng med både danske og internationale inspirationskilder. Det er nærliggende at se anlægget i forlængelse af konkurrencen i 1939 om opførelsen af Søllerød Rådhus, tegnet af Arne Jacobsen og Flemming Lassen. Også dette rådhus var i konkurrenceprogrammet tænkt ind i en større bygningsmæssig sammenhæng med rådhus, bibliotek og biograf. Salen, der skyder sig op gennem taget, er heller ikke uden lighed med Tårnby Rådhus fra 1959 af Halldor Gunnlögsson og Jørn Nielsen, hvor taget er trukket tilbage over den indre fordelingsgård. I Gunnar Asplunds stadsbibliotek i Stockholm skyder rotunden sig udvendigt op over en lavere kubisk blok, og indvendigt når man gennem en snæver og mørk indgang i tre led frem til rotundens lys. I Rødovre bevæger man sig dog i et plan. Der er ingen trapper udenfor og ingen Scala Regia indenfor. En anden forskel er, at rotunden i Stockholm rummer en del af bogudlånet, mens salen i Rødovre er for kulturelle aktiviteter.Internationalt er der utvivlsomt til opførelsen af rådhuset og området som helhed hentet inspiration fra Eero Saarinens General Motors hovedsæde uden for Detroit fra 1948-56 med transparente curtain-wall konstruktioner. Her findes også et omgivende bassin og søjleagtige udluftningskanaler, der minder om bibliotekets. Bibliotekets lukkede kubiske form svarer dog ikke til hovedsædet i Detroit. Til gengæld er der stor lighed med at andet anlæg fra samme periode, nemlig et af den internationale højmodernismes hovedværker i form af Philip Johnsons opførelse og sammenstilling af de to lave kubiske huse Glass House og Guest House fra 1949 i et grønt parkområde i New Canaan, Connecticut. Det helt transparente glashus ligger forskudt over for et kompakt murstenshus uden vinduer, men med en enkel indgang i facaden over mod glashuset. Gæstehuset, der blev modereret i 1953, har ovenlys.

Læs videre om

• Irmas Kafferisteri, Rødovre
• Rødovre Rådhus
• Vestbad (østlige del), Rødovre

Se alle artikler om

• By- og landskabsarkitektur
• Byggeskik
• Fredede bygninger

• Fredede og bevaringsværdige bygninger – Slots- og Kulturstyrelsen